Selvom haveejere kun står for 2 procent af det samlede forbrug af sprøjtemidler, er det vigtigt, at de nedsætter deres forbrug. Hvert år må vandforsyninger lukke vandboringer på grund af rester af sprøjtemidler, der stammer fra private haveejere. Det skyldes bl.a., at en del boringer ligger i bynære områder.

Men det skyldes også, den måde haveejere bruger sprøjtemidler på. Bruger man sprøjtemidler på fx fliser og andre belægninger, har de nemlig lettere ved at trænge ned i grundvandet, end hvis man bruger sprøjtemidler på ren jord. Det hænger sammen med, at det øverste jordlag har en naturlig evne til at nedbryde sprøjtemidler. Nedbrydningen foregår bedst i muldlaget, hvor der er masser af mikroorganismer og ilt til stede. Derfor er der en risiko for, at sprøjtemidlet ikke når at blive tilstrækkeligt nedbrudt de steder, hvor det øverste muldlag er fjernet. Når sprøjtemidler ikke bliver helt nedbrudt, dannes der såkaldte nedbrydningsprodukter, som kan være nye kemiske forbindelser, og disse stoffer kan være mere giftige end de oprindelige giftstoffer i sprøjtemidlerne.

Hvor mange haveejere bruger sprøjtemidler mod ukrudt?

En undersøgelse af forbruget af pesticider i private haver, som Miljøstyrelsen har fået foretaget i 2010, viser, at 2 ud af 3 danske haveejere bruger pesticider i kampen mod ukrudt i haven. Ser man på mængden af sprøjtegifte, brugte danskerne samlet set 74,2 tons pesticider i deres haver i 2009, hvilket svarer til 2 procent af det samlede forbrug af pesticider i Danmark.

Der blev brugt ca. 23 tons pesticider mod ukrudt og insekter, men derudover kommer et forbrug af midler til mosbekæmpelse på ca. 51 tons. Der er ca. 1 million haver i Danmark, og det samlede forbrug i 2009 svarer til ca. 74 gram pesticider pr. have.

Hvilke godkendelsesprocedurer er der for sprøjtemidler?

Alle sprøjtemidler skal godkendes af Miljøstyrelsen. Godkendelsen skal både sikre, at sprøjtemidlet ikke udgør en uacceptabel risiko for mennesker og natur, at det er effektivt, og at producenten har dokumentationen i orden. Vurderingen af et sprøjtemiddel omfatter bl.a.

• Risiko for sundhed i forbindelse med brugen.
• Risiko for forbrugeren, hvis der er tale om spiselige afgrøder.
• Risiko for miljøet, herunder fugle, insekter, regnorme, fisk samt andre vandorganismer, og ikke mindst grundvandet.

Ud over risikoen for sundhed og miljø vurderer Miljøstyrelsen, om produktet er effektivt, og om der er risiko for skader på afgrøder, blomster, buske eller træer.

• Godkendelse: Miljøstyrelsen godkender et middel, hvis det ikke er særligt farligt for menneskers sundhed eller for miljøet. Miljøstyrelsen godkender sprøjtemidler for en periode på 5-10 år, afhængigt af hvor giftigt et middel er. Derefter skal firmaet søge om at få fornyet godkendelsen.
• Nægtet godkendelse: Når Miljøstyrelsen har nægtet godkendelse af et bekæmpelsesmiddel, betyder det, at det er forbudt at sælge og importere midlet. Hvis midlet tidligere har været godkendt, må man dog godt bruge det, så længe der findes lagre.

Sprøjtemidler må hverken importeres, markedsføres eller bruges, før de er godkendt af Miljøstyrelsen. Det fremgår af lov om kemiske stoffer og produkter, hvor der også står, at det er strafbart at sælge, importere eller bruge bekæmpelsesmidler, der ikke er godkendte. Alle godkendte sprøjtemidler bliver registeret i Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler, og her kan du se alle oplysninger om produktet. Se oversigten her.

Aktivstoffer godkendes i EU
Den danske godkendelsesordning står ikke alene. Den er forankret i EU-lovgivningen, og det er kun, hvis aktivstoffer kan godkendes i EU, at stofferne må indgå i de bekæmpelsesmidler, som godkendes i medlemslandene. En stor del af godkendelsesarbejdet med sprøjtemidler foregår derfor i EU, hvor landene løbende forhandler og stemmer om hvert enkelt aktivstof.

Hvordan kan du se, hvor skadeligt sprøjtemidlet er?

Hvor skadeligt et sprøjtemiddel er, afhænger af, hvilke typer aktivstoffer der bliver brugt i produktet. Oplysningerne om, hvilke aktivstoffer sprøjtemidlet indeholder, vil du ofte kunne finde nederst på etiketten, og det aktivstof, der står nævnt først, er det, der er mest af i produktet.

Miljøstyrelsen anbefaler, at du går efter følgende produkter med følgende aktivstoffer:

• Jern, når du vælger midler til snegle- og mosbekæmpelse. Jernforbindelserne kan også betegnes som Jern(II)sulfat (mos), ferrosulfate (mos) eller ferrifosfat (snegle).
• Phenoxysyrer, når det handler om ukrudt i plænen. Phenoxysyrer kan også have betegnelsen dichlorprop-P, mechlorprop, mechlorprop-p, 2,4-D, MCPA og dicamba.
• Svovl, når du skal vælge et svampemiddel.
• Fedtsyrer, når du vælger midler til ukrudt i haven, på fliser og grus samt mod insekter. Fedtsyrer kan også have en betegnelse med diverse parenteser (fx C8-18) og perlargonsyrer.

Disse aktivstoffer bliver betegnet som de mindst belastende.

Miljøstyrelsen har inddelt alle godkendte sprøjtemidler efter, hvor meget de påvirker miljøet og sundheden, så er du i tvivl, om hvor belastende et sprøjtemiddel er, kan du tjekke det på listen her.

Den bedste score er 5, og det svarer til produkter med de mindst belastende aktivstoffer, mens den laveste score er 0, hvilket svarer til produkter med de mest belastende aktivstoffer.

Faremærker
Faremærker kan også fortælle dig, hvor giftigt et produkt er. Der findes en lang række faremærker, men inden for sprøjtemidler til private haver er der særligt 3, du skal holde øje med.

• Lokalirriterende (Xi)
• Miljøfarlig (N)
• Sundhedsskadelig (Xn)

De mest miljøbelastende sprøjtemidler vil som hovedregel være markeret med et af disse mærker, og de produkter skal du så vidt muligt prøve at undgå.

Hvilke sprøjtemidler skal du bruge hvor?

Det vil altid belaste miljøet, hvis du vælger at bruge sprøjtemidler i haven. Men der er som nævnt forskel på sprøjtemidler, og nogle belaster miljø og sundhed mere end andre. Her kan du se de ukrudts- og mosbekæmpelsesprodukter, som Miljøstyrelsen anbefaler, hvis du vælger at bruge sprøjtemidler i haven. De nævnte produkter har alle fået den højeste score inden for produktkategorien - også selvom scoren ikke er 5.

Ukrudt:

• Fliser, grus, bede m.v.: Finalsan Ultima Ukrudtsbekæmpelse Klar til brug, der har fået en score på 4.
• Græsplæne: Bonus Plænerens Klar til brug eller Turfline Plænerens Klar til brug, der begge har fået en score på 3.

Mos:

• Trim mod mos, der har fået en score på 4.

Hvordan fjerner du ukrudt uden brug af sprøjtemidler?

Sprøjtemidler vil ofte være den nemmeste måde at bekæmpe ukrudt på, men det er bestemt ikke umuligt at komme af med ukrudtet på anden vis. Det kræver dog en både ihærdig og vedholdende indsats. I sidste ende vil du dog kunne glæde dig over en ukrudtsfri have, hvor du samtidig har skånet miljøet for sprøjtemidler og sparet penge.

Miljøstyrelsen har følgende råd til, hvordan du bekæmper ukrudt uden brug af sprøjtemidler:

Dæk jorden til
Du kan bekæmpe ukrudt i dine bede ved at dække jorden til med enten bunddækkeplanter, træflis eller halm, så ukrudtet ikke får sollys nok til at kunne vokse. Jorddække har desuden den fordel, at det holder på jordens fugtighed, giver en bedre jordstruktur og skaber bedre betingelser for nyttedyr.

• Bunddækkeplanterne bør plantes tæt med ca. 6 planter pr. m2 for at opnå det bedste resultat.
• Træflis (fx bark- eller vedflis) kan bruges på bar jord under buske og træer. Læg et 10-15 cm tykt lag på hele arealet, men pas på med at dække jorden så tæt, at det lukker for ilttilførslen, da det også kan påvirke de levende organismer i jorden.
• Halm eller grov kompost kan bruges som bunddække i køkkenhaven, når grøntsagerne er ca. 20 cm høje.

Lug ud tidligt
Jo tidligere du er ude med hakkejernet, jo nemmere er det at bekæmpe ukrudtet. Det er bedst at fjerne ukrudtet, allerede før det blomstrer og kaster frø. Har ukrudtet nået at sætte frø, skal du ikke lægge det på kompostbunken, men fjerne det fra haven eller brænde det. Umiddelbart efter et regnvejr er jorden løsere, og det gør det nemmere at luge og få rødderne med op.

Unge ukrudtspirer mellem fliserne kan fjernes med en stiv kost, mens lugning i grus og lign. kan gøres med et skuffejern eller en havetraktor med ukrudtstrigle. Vær opmærksom på, at lugning i grus skal foretages mindst hver 14. dag for at holde ukrudtet nede.

Vær vedholdende
Får du ikke bugt med ukrudtet mellem fliserne, mens det endnu kun er spirer, kan du skrabe fugerne med fx en fugerenser.

Flerårigt rodukrudt som skvalderkål, snerler, kvikgræs og padderokker er specielt generende i havens blomsterbede. Den bedste måde at få bugt med denne form for ukrudt på er ved at grave rødderne op og hakke hyppigt, men du kan også dække arealet med sort plast. Skvalderkål kan desuden stresses, hvis du slår det med græsslåmaskinen hele sæsonen.

Det tager tid og kræver en vedholdende indsats at blive fri for flerårigt rodukrudt - nogle gange op til flere år.