Hvilke forskellige typer swimmingpools findes der?

Materialemæssigt findes der grundlæggende fem forskellige typer swimmingpools:

• Stålpools

• Panelpools

• Træpools

• Betonpools

• Glasfiberpools

Hvilken type du skal vælge, afhænger helt af behov, plads, pengepung og smag. Herunder kan du på listeform se en kort beskrivelse samt en række fordele og ulemper ved de forskellige materialetyper. Der er et stykke hen ad vejen en sammenhæng mellem pris, holdbarhed og kvalitet. Priserne varierer meget, og det er svært at sige noget generelt om omkostningsniveau. Men en stålpool er som udgangspunkt den billigste mulighed, og et eksemplar med en overflade på eksempelvis 4 gange 8 m og en dybde på 1,2 m koster mellem 35-50.000 kr. at anlægge.

Pooltype	Beskrivelse	Fordele	Ulemper
Stålpools	Består af varmgalvaniseret stålvæg med indlagt pvc-pose (liner). Lineren bør have en tykkelse på mindst 0,6 mm.	- Nem at anlægge - Billig	- Levetid kun ca. 15 år. - Fås kun i tre forstøbte former med fastlagt dybde (1,2 eller 1,5 m)
Panelpools	Opbygget af panelmoduler i forskellige former og af forskellige materialer. Polymerplastic med bicellestruktur er klart stærkest.	- Nem at anlægge i forskellige former - Lang levetid	- Høje anlægsomkostninger
Træpools	Konstrueret af faste vandplader og trykimprægneret træ, evt. forstærket med stål. Indlagt pvc-liner.	- Nem at anlægge og længere levetid end stålpools - Selvbærende konstruktion	- Fås kun i bestemte former med fastlagt dybde (1,2 eller 1,5 m)
Betonpools	Kan være helstøbt eller opbygget af fundamentsten, begge med indlagt pvc-liner, der er mellem 0,6 og 1,5 mm tyk.	- Kan bygges i alle former med varierende dybde - Lang levetid	- Høje anlægsomkostninger
Glasfiberpools	Kan være helstøbt, af sandwichkonstruktion eller glasfiberbeklædt betonfundament.	- Nem at anlægge - Lang levetid - Vælg selv form	- Høje anlægsomkostninger

Hvordan vælger du pooltype?

Overordnet er valg af pool et spørgsmål om form, størrelse og dybde. For at vælge den optimale løsning bør du overveje, hvordan du forventer at bruge din pool. Vil du kunne svømme og tage hovedspring, skal poolen naturligt nok være større og dybere, end hvis den blot skal fungere som svalende centrum i sommerheden.

• Form

Formen på en pool er selvfølgelig først og fremmest et æstetisk valg: Hvad passer til grunden, og hvordan vil du gerne have udenomsarealerne til at fungere? Du skal dog huske, at poolens form betyder noget for, hvor god vandcirkulationen er. Runde og ovale former giver en bedre cirkulation end f.eks. ottetalsformen, og de er derfor lettere at holde rene. Du kan dog altid udstyre din pool med ekstra skimmere (se nedenfor) og dyser til at hjælpe vandcirkulationen på vej.

• Størrelse

Er poolen kun til leg, eller vil du også gerne kunne svømme i den? Og hvor meget plads er der omkring poolen? Til svømning skal en pool være mindst 8 m lang, og størrelsen bør overholde de gængse forhold (1:2, 2:2, 3:4 osv.). Ydermere er det almindeligt at regne med i hvert fald 2 m til fliser på mindst én side af poolen, hvis du ønsker at have stole el.lign. stående.

• Dybde

Er der børn i huset, vil det måske være rart at kunne tillade hovedudspring uden at frygte ulykker. I så fald skal poolen være mindst 1,8 m dyb og gerne mere ved udspringsområdet. Hvis ikke, vil en dybde på 120-140 cm tilfredsstille de fleste ønsker. På denne dybde kan du både svømme og lege med børnene. Alternativt kan du anlægge en pool med varierende dybde, men husk, at dybere pools har dårligere vandcirkulation og derfor kræver mere vedligeholdelse.

De fleste leverandører vil kunne yde dig kvalificeret rådgivning om størrelse og materialevalg, men det er i sagens natur lettere at få god rådgivning, jo mere afklaret du er om, hvad du vil bruge poolen til, og hvor meget du er villig til at betale.

Du skal også overveje, hvordan du vil anlægge området omkring poolen, om du vil have trappen bygget ind i konstruktionen, eller om den skal monteres osv. Endelig bør du sætte et solidt hegn op om poolen, hvis der er små børn i huset.

Anlæggelse af en swimmingpool bør betragtes som en langtidsinvestering. Derfor vil de fleste entreprenører anbefale beton- eller glasfiberpools, som har den længste levetid. Samtidig er selve udgravningen til poolen en væsentlig udgiftspost, så i den store sammenhæng er der ikke nødvendigvis meget sparet ved at købe den billigste pool.

Hvad skal du vide, før du bestiller en pool?

Der er mange ting at tage stilling til, før du bestiller en pool, men i overskriftsform er der tre områder, du skal overveje før køb: lovgivning, forsikring og økonomi.

• Lovgivning

Medmindre du får dispensation, skal du ved anlæggelse af poolen respektere minimumsafstand til skel (2,5 m i byområder og 5 m i sommerhusområder). Til gengæld tæller en pool ikke med i bebyggelsesprocenten, og hvis den har et overfladeareal under 100 kvadratmeter - hvilket de fleste pools må formodes at have! - skal du ikke have tilladelse fra myndighederne for at anlægge den. Du bør dog alligevel konsultere kommunens tekniske forvaltning, før du beder entreprenøren starte gravkoen, for gældende lokalplan kan forbyde poolinstallationer i netop dit kvarter.

• Forsikring

Sørg for at undersøge, om din forsikring dækker skader, der måtte opstå på eksempelvis nærliggende terrasse eller kælder, hvis din pool lækker. Hvis ikke, skal du sørge for at blive dækket ordentligt ind.

• Økonomi

Hvis du hyrer en entreprenør til at varetage hele anlægsarbejdet, er der en række udgiftsposter, du skal bede om at få inkluderet i tilbudsgivningen. Det drejer sig om udgravning og bortkørsel af jord, støbearbejde, montering af poolen, anlæggelse af udenomsareal samt evt. kran (ved glasfiberpools). Sørg for at gennemarbejde kontrakten grundigt, så der ikke pludselig støder uventede udgifter til.

Ydermere bør du lægge et budget for den årlige drift af poolen. Her spiller valget af pool ind, da størrelse og form betyder noget for, hvor meget det koster at holde poolen ren.

Hvordan vedligeholder du din pool?

En pool er udstyret med et rensningsanlæg, der består af en skimmer til rensning af overfladevand, pumpe, filtre og dyser. Skimmeren er et filter, du placerer i vandoverfladen, som via en pumpe filtrerer overfladevandet. Pumpeanlægget skal have mere end rigelig kapacitet til at håndtere poolens volumen og være i stand til at skabe ordentlig vandcirkulation i hele poolen samt filtrere al vandet hver femte time. Pumpen skal tillige være i stand til effektivt at drive en såkaldt "støvsuger" - et sugehoved på skaft, der kan rense bunden for nedfaldne blade, sand, grus og andet snavs.

Skimmere og dyser bruges til at skabe cirkulation i vandet, og deres antal og placering skal naturligvis modsvare poolens størrelse og form.

Du skal bruge en række kemikalier for at holde vandet i din pool rent. De pH-justerende kemikalier anvendes til at holde vandet på en pH-værdi mellem 7 og 7,4. For at holde badevandet rent, skal du også bruge bakteriedræbende kemikalier. Klor er stadig det mest almindelige, men der findes i dag en række gode alternativer, der anbefales af Miljøstyrelsen.

Derudover findes der en række tekniske løsninger på rensning af vandet som f.eks. Nature 2 (se http://geismar.dk/projekter/pool/rensning/nature2.htm ), der hjælper med at holde kemikalieforbruget og de årlige omkostninger nede.

At holde en pool ren kan virke som en mindre videnskab, men den største udfordring ligger i at få skabt balance i vandets surhedsgrad og klorindhold. Oftest vil det første år gå med at justere rensningsanlæg, kemikalieforbrug m.m., og det bedste råd er, at du følger brugsanvisningen for de tekniske installationer og brugen af kemikalier.

Vær ude i god tid, når du bestiller en pool, da de fleste entreprenører har meget lange ventetider.