Tjek dit naturgasanlæg
Naturgasanlægget skal tjekkes indimellem. Det er dog bedst, at du overlader det til en fagmand.

- Dit naturgasanlæg skal tjekkes for fejl og slid, men du kan ikke gøre det selv. Det skal du lade en fagmand om.
Hvilke former for naturgasanlæg skal tjekkes?
Ligesom alt andet er et naturgasanlæg også udsat for slid og nedbrydning. Alle naturgasanlæg bør derfor tjekkes indimellem. Nogle dele i naturgasanlægget bliver hurtigere slidt end andre. Skorsten og kedel slides f.eks. hurtigere end rørledninger og radiatorer.
Loven kræver eftersyn hvert andet år på:
- Gasfyr med åbent forbrændingskammer
- Gasblæseluftbrændere.
Derudover anbefaler vi (BEMÆRK: IKKE lovkrav normalt serviceeftersyn på):
- Gasfyr med lukket forbrændingskammer hvert tredje år.
- Kondenserende fyr med et årsforbrug under 3.000 m³ hvert andet år.
- Kondenserende fyr med et årsforbrug over 3.000 m³ hvert år.
Visse ældre installationer hvert år.
Har du behov for ekspertråd?
Naturgasselskaberne fraråder, at du selv tjekker dit naturgasanlæg. Det er vigtigt, at reparationer og vedligehold af varmeanlæggene bliver udført korrekt. Det bedste råd er derfor, at du laver en serviceaftale med din udbyder af naturgas.
Hvor ofte bør et naturgasanlæg tjekkes?
Naturgasselskaberne anbefaler, at et naturgasanlæg får et servicetjek hvert tredje eller fjerde år.
Hvad skal du gøre, hvis du finder fejl?
Såfremt du har mistanke om fejl eller mangler ved anlægget, bør du hurtigst muligt kontakte det relevante selskab. Naturgasledninger er noget af det farligste at pille ved, og derfor bør du overlade det til en fagmand.
Publiceret: mandag 20. august 2007
Kolofon / Send feedback
bygningskonstruktør, fagredaktør Casper Kjerumgaard
journalist Lisette Lykke Andersen
redaktionschef Kristine Virén
Kilder
Hovedstadens Regions Naturgasselskab (HNG)
Henvisninger
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer