Sådan vander du haven

Hvorfor vande haven?

Selvom den danske sommer har ry for at være både våd og kold, er vi indimellem heldige at opleve perioder, hvor vejret er tørt og varmt. Det er netop i sådanne perioder, hvor vi nyder havelivet med solbadning, grillmad og koldskål, at planterne i haven kan trænge til mere vand, end der kommer fra oven som regn.

Hvis planterne ikke får vand nok, hænger de med bladene og ser sølle ud, og i værste fald går de helt ud. Planter, der får tilstrækkeligt vand, bliver kønnere og grønnere. De er også bedre til at modstå sygdomme og skadedyr.

Hvilke dele af haven har mest brug for vanding?

Store dele af haven kan klare sig uden vand i meget lang tid. Træer og buske har et stort og veletableret rodnet, der når dybt ned i jorden, så det kan holde planten forsynet med vand.

Blomsterbede, der ligger i let skygge under træer eller buske, har brug for mindre vand end bede, der ligger i fuld sol. Det samme gælder bede, der er tæt beplantet, så der ikke er bar jord mellem planterne, eller hvor jorden er dækket med kompost, barkflis el.lign. Det nedsætter fordampningen af vand fra jorden. Bar jord får som regel også en hård overflade, som regnvandet lettere løber af i stedet for at synke ned i jorden.

Der er også forskel på, hvor meget vand de forskellige slags planter har brug for. Nogle plantearter klarer sig på tør jord, mens andre kun trives på fugtig jord. Det er vigtigt at være opmærksom på, når du køber nye planter til haven.

Græs er ret hårdført over for tørke. Så medmindre græsplænen er helt nyanlagt, er der normalt ikke grund til at vande den. Selvom plænen bliver gul og ser helt sveden ud, vil den hurtigt blive grøn igen, når der kommer regn.

Til gengæld er der andre dele af haven, som har brug for at få ekstra vand, når det er varmt og tørt i vejret. Det gælder bl.a.:

• Krukker
• Højbede
• Nyplantede bede
• Drivhus
• Køkkenhave
• Bede i fuld sol
• Planter, der vokser.

Vanding af krukker og højbede
Blomster og planter i krukker og højbede kræver meget vand, da jorden hurtigt tørrer ud. I krukker har plantens rødder ikke mulighed for at søge vand længere nede.

Krukker og højbede skal derfor vandes oftere end bede. Hvis krukkerne er små og står på terrassen et solrigt sted, kan det være nødvendigt at vande hver dag eller flere gange om dagen, når vejret er varmt, og solen skinner.

Hvis du har mulighed for det, er det en god idé at gennemvande krukkerne cirka en gang om ugen ved at sætte dem ned i et kar med vand, så planterne kan trække vand op nedefra. Det gør jorden mere gennemvåd, end hvis du blot vander krukkeplanterne fra oven.

Du kan give krukken et ekstra vanddepot ved at sætte en flaske, der er fyldt med vand, på hovedet ned i jorden. I takt med at jorden og rødderne optager vandet, siver det langsomt ud af flasken. Samme metode kan bruges til særligt tørstige planter i havens bede.

Vanding af bede i fuld sol
Bede, der ligger i sol mange timer om dagen, kræver mere vand, fordi fordampningen er høj. Problemet er særligt stort, hvis bedet ligger langs husmuren under tagets udhæng, hvor der falder mindre regn.

Hvis du vil undgå skulle vande bedet alt for ofte, kan du med fordel plante tørketålende planter som f.eks. lavendel, timian, sankthansurt og sommerfuglebusk i den slags bede. I havebøger, f.eks. bogen "Hvilken plante hvor" af Jane Schul, kan du læse mere om, hvilken slags planter der trives på tør jord i sol.

Vanding af drivhus og køkkenhave
Planterne i køkkenhave har travlt med at vokse sig store og saftige og har derfor brug for meget vand.

Det samme gælder planterne i drivhuset. Her er behovet for vand endda ekstra stort, fordi fordampningen er høj på grund af den højere temperatur. Af den grund kan der være brug for et vandingsanlæg i drivhuset.

Vanding af nyplantede bede
Helt nyplantede planter har brug for mere vand, fordi rodnettet endnu er spinkelt og ikke når ret langt ned i jorden. Det gælder, hvad enten der er tale træer, buske, roser, klatreplanter, flerårige blomsterplanter (stauder) eller sommerblomster. Hvis ikke du sørger for, at jorden omkring planten er fugtig, risikerer du, at den går ud.

Lige efter plantningen har de nyplantede planter brug for lige så meget vand, som planter i krukker. I varme og tørre perioder kan det være nødvendigt at vande flere gange om ugen. Derfor er det bedst at plante om foråret og efteråret, hvor jorden er fugtig, og planten kan nå at få et godt rodnet, inden den tørre og varme sommerperiode.

Planter, der vokser
De fleste planter har især brug for vand, når de gror kraftigt om foråret og tidligt på sommeren. Så hvis der kommer en tør og varm periode på det tidspunkt, hvor planterne har mange nye grønne skud, blade eller blomster, er der god grund til at vande haven.

Hvornår skal du vande?

Planternes behov for vand er størst i vækstsæsonen i starten af sommeren. Så det er typisk i maj, juni og juli, at jorden kan trænge til ekstra vand. I disse måneder er regnmængden ofte mindre end planternes behov for vand.

Der er god grund til at vande, hvis vejret længe har været tørt, eller der i en periode kun er faldet små mængder regn. Du kan tjekke, om jorden trænger til vand, ved at bruge det gamle trick med at stikke en finger i jorden eller, endnu bedre, grave lidt ned i den for at mærke, om den føles fugtig. Selvom jorden er tør lige under overfladen, kan den godt være fugtig længere nede.

Du kan også anskaffe dig en fugtighedsmåler, som du stikker i jorden, og som måler dens fugtighed. På måleren kan du se, om jorden er tør, let fugtig eller våd. En fugtighedsmåler koster typisk fra omkring 125 kr. (juli 2008).

Vand ikke midt på dagen
Hvis du vander om morgenen eller om aftenen og natten, får planterne mest ud af vandet, da der ikke spildes en masse vand på fordampning. Nogle planter kan få skader på bladene, hvis de vandes i solskin, da vanddråberne virker som et brændglas.

Vanding i regnvejr
Det er sjovt nok fint at vande i regnvejr, selvom man kan føle sig lidt tosset, mens man gør det. Regnen gør jorden mere blød, så vandet lettere kan synke ned i den. Hvis jorden er meget tør og hård, vil en del af vandet løbe af på overfladen og ende andre steder end der, hvor det var meningen.

DMI's tørkeindeks
På DMI's hjemmeside (Danmarks Meteorologiske institut) er der et såkaldt tørkeindeks, hvor du kan se, om jorden trænger til vand i din del af landet, læs mere her 

Hvor meget vand skal haven have?

Det er vigtigt at vande grundigt, når du vander. Jorden skal mindst have 20-30 mm vand, hvilket svarer til 20-30 liter pr. kvadratmeter. Med en regnmåler kan du holde styr på, hvor meget vand jorden har fået.

Hvis du sjatvander med mindre mængder vand ad gangen, vil planterne reagere ved at sætte mange rødder oppe i nærheden af jordoverfladen, hvor vandet jo er. Det vil gøre planterne endnu mere udsatte for tørkeskader, da det er denne del af jorden, der først tørrer ud, når solen bager.

Hvilke typer vandingsanlæg findes der?

Du behøver ikke at købe et egentligt vandingsanlæg til haven. Du kan sagtens klare dig med en vandkande eller en almindelig haveslange. Faktisk udnytter du vandet bedst, hvis du vander hver enkelt plante hver for sig.

Men det kan tage lang tid at vande en parcelhushave på 1.000 kvadratmeter med en vandkande eller haveslange. Så hvis du ikke lige har tid eller tålmodighed til det, kan det være en god idé at investere i en eller anden form for vandingsanlæg.

De mest almindelige vandingsanlæg er:

• Vippevander/dysevander
• Sprinkler
• Siveslanger
• Drypvandingsanlæg
• Stationært vandingsanlæg
• Kapillærvanding.

Vippevander/dysevander
En vippevander eller dysevander er en ret enkel anordning, som monteres for enden af haveslangen. Vippevanderen fordeler vander ved at vippe fra side til side, mens dysevanderen kaster vandet ud i en cirkel omkring sig selv.

Fordele:

• Er forholdsvis billig. Koster typisk 100-300 kr. (juli 2008).
• Er meget nem at montere på haveslangen.

Ulemper:

• Vander et forholdsvis lille areal og skal derfor flyttes ofte.
• Giver ofte en ret uensartet vanding, bl.a. får området nærmest vanderen ikke så meget vand.

Sprinklere
En sprinkler kobles på haveslangen og sender vandet ud i store cirkulære bevægelser. Men den er mere fleksibel end vippevanderen og dysevanderen. Den kan indstilles til at sprinkle vand på flere måder, f.eks. i større eller mindre cirkler hele vejen rundt om sig selv (360 grader) eller i "lagkagestykker". Det betyder, at sprinkleren kan stå i udkanten af et bed og kun vande ind i bedet.

Fordele:

• Er nem at anvende.
• Kan vande et stort areal ad gangen.
• Er mere fleksibel end en dysevander.

Ulemper:

• Giver mere vandspild, fordi vandet spredes vidt omkring, og meget vand fordamper, når vandet kastes op i luften, før det rammer jorden.
• Er lidt dyrere end en dyse- eller vippevander. Koster typisk fra ca. 500 kr.

Siveslanger
En siveslange er en vandslange, der har en masse små fine huller, som vandet langsomt kan trænge igennem. Siveslangen lægges ud i bedet, og vandet siver ud i små mængder. Siveslanger kan købes færdige i byggemarkeder og planteskoler til ca. 200 kr. for 15 meter (juli 2008), men du kan også lave en selv ved at bore små huller i en haveslange.

Fordele:

• Vandet bliver ledt lige derhen, hvor det skal bruges.
• Vandspildet er minimalt, da vandet siver ud i små mængder.
• Der er minimal fordampning, fordi vandet drypper ud nede ved jorden og ikke først bliver kastet op i luften.

Ulemper:

• Vander kun et lille område ad gangen, så du skal enten flytte rundt på slangerne eller have mange siveslanger for at kunne vande hele haven.
• Hullerne i slangen har en tendens til at kalke til, så vandet ikke kan trænge ud.

Drypvandsanlæg
Drypvandsanlæg fungerer efter et princip, der minder om siveslanger, da der ledes små vandmængder ud der, hvor der er brug for det. Ved et drypvandsanlæg monteres en anordning på haveslangen, som leder vandet ud i flere plastslanger (drypslanger), hvorfra det drypper ned på jorden.

Fordele:

• Vandet bliver ledt derhen, hvor det skal bruges.
• Vandspildet er minimalt, da vandet drypper ud i små mængder.
• Der er minimal fordampning, fordi vandet drypper ud nede ved jorden og ikke først bliver kastet op i luften.

Ulemper:

• Vander kun et lille område ad gangen, så du skal enten flytte rundt på anlægget eller anskaffe flere anlæg for at vande hele haven.
• Det er lidt dyrere end en siveslange. Koster normalt ca. 400-650 kr. (juli 2008).
• Det er lidt mere besværligt at installere end en siveslange

Stationære vandingsanlæg
Et stationært vandingsanlæg fungerer, ved at et rør bliver koblet til den udendørs vandhane. Vandet løber gennem røret og hen til et system af vandslanger (op til 25-30 stk.).

Hver vandslange kan lægges op i en krukke eller ud i bedet, så du vander mange krukker eller steder på en gang. Det stationære vandingsanlæg kan graves ned i jorden, så det er usynligt.

Du kan koble et ur eller en minicomputer til anlægget og indstille det, så det automatisk vander krukkerne eller haven på et bestemt tidspunkt, f.eks. hver dag eller nat eller én gang om ugen.

Det giver dig frihed til at rejse på ferie uden at skulle bekymre dig om tørstende krukkeplanter. Du kan også installere vandingsanlægget ved sommerhuset, så du har mulighed for at have blomster eller en køkkenhave.

Fordele:

• Giver dig stor frihed.
• Vandet bliver ledt derhen, hvor det skal bruges.
• Vandspildet er minimalt, da vandet drypper ud i små mængder.
• Der er minimal fordampning, fordi vandet drypper ud nede ved jorden og ikke først bliver kastet op i luften.

Ulemper:

• Er en relativt dyr løsning. Koster normalt mellem 500 og 750 kr. (juli 2008). Et vandingsur koster ca. 200-400 kr. og en vandingscomputer ca. 800 kr.
• Er besværligt at montere og kan ikke flyttes rundt i haven.
• Der skal et stort anlæg til, hvis hele haven skal vandes på den måde.

Kapillærvanding
Kapillærvanding bruges især i drivhuse, hvor man dyrker i plantesække med jord. Plantesækkene placeres oven på en beholder, som er fyldt op med vand og gødning.

Et rør, som er fyldt med jord, fører fra plantesækkene ned i vandbeholderen, så jorden i sækken kan trække vandet op ved hjælp af kapillærkraften. Cirka en gang om ugen vandes plantesækkene desuden med vandkande eller haveslangen.

Fordele

• Det er en effektiv vandingsmetode i drivhuse, der dermed kan passe sig selv i flere dage.
• Kapillærvanding koster ikke andet end den kasse, du skal sætte nedenunder.

Ulemper:

• Planterne kan have en tendens til at få for meget gødning. Det er derfor, du skal supplere med vanding ovenfra?

Hvilket vandingsanlæg skal du vælge?

Inden du investerer i et vandingsanlæg, bør du overveje, hvilket vandingsbehov din have har.

Hvis det meste af din have er anlagt med planter, der kan klare sig med at blive vandet, når det regner, behøver du nok ikke at investere i et dyrt vandingsanlæg. Du kan evt. købe en vippevander eller et sprinkleranlæg, så du har mulighed for at vande, når det er ekstra tørt. Du kan måske klare dig med haveslangen eller vandkanden, hvis din have ikke er alt for stor.

Du behøver heller ikke noget dyrt vandingsanlæg, hvis du er den type havemenneske, der elsker at nusse rundt i haven hver dag og anser havevanding som en hyggelig og afstressende beskæftigelse, og hvis du har gode naboer eller familie, der vil vande for dig, når du er på ferie.

Derimod kan det være en god idé med et vandingsanlæg, hvis du:

• Har en meget stor have.
• Har mange planter, der kræver vand, f.eks. roser eller planter i krukker.
• Har en stor køkkenhave.
• Har drivhus.
• Har en have, der ligger tørt og solrigt.
• Har for travlt til havevanding.
• Ikke lige har nabo eller familie, der med glæde vil vande din have, mens du er på ferie.

Hvordan sparer du på vandet, når du vander haven?

Vand er en ressource, som vi bør spare på, hvis vi også gerne vil have rent og velsmagende drikkevand i fremtiden. Desuden er vand blevet dyrere, så det er også godt for pengepungen, hvis du sparer på vandet til havevandingen.

Du kan sparer på vandet til havevandingen på følgende måde:

• Vand kun de planter eller bede, som har brug for ekstra vand, og som vil lide skade, hvis du ikke vander.
• Vand ikke græsplænen - den bliver grøn igen af sig selv.
• Vand morgen, aften eller nat, så der går mindst muligt vand til spilde gennem fordampning.
• Vand gerne i regnvejr, hvor vandet kan synke ned i jorden i stedet for at løbe af på den hårde jordoverflade.
• Dæk jorden med planter eller med jorddække af kompost, barkflis, halm, afklippet græs el.lign.
• Plant især planter, der passer til jordbundsforholdene og ikke kræver unødigt meget vand.
• Saml regnvand i en regnvandstønde, som er koblet til nedløbsrøret, og brug vandet til havevanding og vanding af potteplanter.