Da Signe og Søren Jensen flyttede ind i deres villa i Dyssegårdskvarteret i Gentofte for 13 år siden, havde de ikke i første omgang til hensigt at skabe en vinterhave. Ideen opstod lidt efter lidt, i forbindelse med at de gik i gang med at ombygge den eksisterende, men alt for lille terrasse.

Terrassen var hævet, og Søren og Signe besluttede, at det var nemmere at grave jorden væk og få den større terrasse ned i niveau med haven frem for at fylde mere jord på.

Signe og Sørens dejlige havestue set fra haven

Da gravearbejdet var overstået, lagde de fliser (50 x 50 cm) på et areal, der var mere end dobbelt så stort som det oprindelige, fliser, som de fandt på villavejene i området til fri afbenyttelse.

Det skabte den plads, som de havde behov for, i tæt samspil med haven.

Læhegn og vinduesvæg

Dernæst bestod opgaven i at skabe læ på den meget vindblæste terrasse. Et læhegn blev derfor placeret på et eksisterende stenfundament, hvilket delvis gav den ønskede effekt.

Men da vinduerne i huset et par år senere skulle skiftes ud, fandt de på at opføre en væg af de gamle sprossede vinduer, der ellers skulle kasseres. Vinduerne blev fæstnet to og to på en vandret bjælke med lodrette bjælker imellem. Vinduesvæggen skabte læ og hygge, og dermed opstod tanken om at bygge en egentlig vinterhave.

Da naboen året efter også udskiftede sine vinduer, var Signe og Søren ikke længe om at sige ja tak til at overtage de gamle. Med dem kunne den sidste væg i vinterhaven bygges. Derefter var der kun tilbage at lægge et glasklart plastiktag af trapezplader, som er det eneste nye byggemateriale, parret har købt.

Terrassen foran huset for havestuen blev bygget

Terrassen er nu en del af havestuen og kan næsten bruges hele året.

Hvordan bruger I vinterhaven?

"En af de helt store fordele er, at vi kan spise ude fra april til oktober, så på den måde forlænger vinterhaven udendørssæsonen med flere måneder. Derudover er vinterhaven stort set altid i brug - dels som ekstra opholdsrum, når vi holder fester eller fødselsdag med familie og venner, og dels som rygerum til vores gæster om vinteren.

Vinterhaven er også et oplagt sted at opbevare drikkevarer og madvarer i en kortere periode, f.eks. i forbindelse med julen, hvor der ikke er plads nok i køleskabet. Og så har vi jo en masse planter, der overvintrer herude, f.eks. vores vin, der trives rigtig fint og forsyner os med skønne, søde druer om sommeren."

Havestuen er perfekt til både opbevaring og arbejdsplads.

Hvad var vigtigst for jer, da I planlagde vinterhaven?

"Nu er den jo opstået lidt efter lidt, i takt med at vi har fået materialerne, så der har ikke været en 'masterplan' fra begyndelsen. Men for mit vedkommende har drivkraften været at skabe læ på terrassen, da der fyger en kraftig vestenvind derude. At det så udviklede sig til en egentlig vinterhave, var som sagt ikke meningen fra begyndelsen. For Signe har det været afgørende, at man ikke fik en klaustrofobisk fornemmelse af at opholde sig herude."

Hvordan har I undgået en klaustrofobisk fornemmelse i vinterhaven?

"For det første ved at lave vinterhaven stor, rummelig og højloftet nok. Men også ved at holde fast i, at vinterhaven er en forlængelse af haven og netop ikke en forlængelse af vores dagligstue. Vi vil ikke have gamle sofaer, ryatæpper og fjernsyn herud. I stedet ønsker vi at holde indretningen lidt mere rå og spartansk ud fra devisen 'what you see, is what you get'. Det er en overdækket terrasse, og det skal den blive ved med at være. Af samme grund har vi også undladt at lægge trægulv oven på fliserne, som man ser i mange vinterhaver. Det ser pænt ud, men vi vil hellere bevare den mere rustikke stil."

Er der tidspunkter, hvor man ikke kan opholde sig herude?

"Når solen skinner på en højsommerdag, har man ikke lyst til at sidde i et glasbur. Så rykker vi ud i haven og finder en plads i skyggen som alle andre. Til gengæld er det utrolig hyggeligt at sidde herude, når det regner."

Har I hentet inspiration andre steder?

"Jeg så som arkitektstuderende for 30-40 år siden en reportage fra et hollandsk glashus, som var bygget over en bæk, der løb igennem huset. Sydmuren i huset var opført i et kulsort materiale, som sugede solvarmen til sig. Det fascinerede mig meget dengang, og jeg har da tænkt på det, mens jeg gik og byggede vores egen vinterhave. Men vi har hverken nogen bæk eller mur, der opfanger solvarmen, så i praksis har vi ikke kunnet bruge det til så meget. Men det var et spændende hus."

Laver I mad i det grovkøkken, I har installeret?

"Nej, vi bruger det primært til at potte planter om foråret eller vaske mudder af beskidte støvler. Det er en gammel bryggersvask, vi har sat op, så vi anser det ikke for et egentligt køkken."

Hvor meget vedligeholdelse kræver vinterhaven?

"Ikke særlig meget. Cirka hvert andet år skal taget skrubbes med vand og sæbe for at få de grønne alger væk. Det kan man selv gøre ved at iføre sig nogle lange skisko, der kan flikkes sammen af tynde brædder, så man kan gå på taget. Derudover skal vinduerne males en gang hvert femte år eller noget i den stil, afhængigt af hvor fine eller patinerede man synes, de skal være."

Hvor mange penge har I brugt på at opføre vinterhaven?

"Jeg vil skyde på et sted mellem 5 og 7.000 kr. Vi har købt tagbeklædningen (trapezplader), stolperne til at montere vinduerne på samt maling, og derudover har vi udført alt arbejdet selv."

Hvor svært er det?

"For en handyman er det et absolut overskueligt projekt. For mig, som er uddannet arkitekt, bygningskonstruktør og tømrer, er det 'piece of cake'."