1950ernes murermestervilla
En murermestervilla fra 1950'erne er en robust, rummelig og velbygget villa i to etager. Huset er bygget af røde eller gule mursten, har rødt tegltag og hvidmalet træværk.

- Murermestervilla fra 1950'erne med rødt saddeltag af tegl.
Hvad er en murermestervilla fra 1950'erne?
En murermestervilla fra 1950'erne er en murstensvilla i 1 ½ plan med rødt saddeltag af tegl. Huset er meget afdæmpet, ja, næsten kedeligt i sit udtryk, men afspejler en stor kærlighed til dansk håndværkstradition og især til formgivning i mursten og tegl.
Hvordan er arkitekturen i en murermestervilla fra 1950'erne?
I 1950'erne drømte man efter 1930'ernes økonomisk sløje tider og 2. verdenskrigs tunge åg om en solid familiebolig, og det er lige præcis, hvad 1950'ernes murermestervilla er.

- 1950'ernes murermestervilla er bundsolid og velbygget uden intention om at være nyskabende i stil.
Murermestervillaen fra 1950'erne en slags overgangsform mellem den klassiske murermestervilla fra 1920'erne og parcelhuset fra 1960'erne og 1970'erne.
På den ene side har 1950'ernes murermestervilla meget tilfælles med 1920'ernes, hvad angår materialer, byggeteknik og håndværkertraditioner. På den anden side er den mere standardiseret og minder derfor mere om de senere årtiers typehus.
1950'ernes murermestervilla er en meget økonomisk og stilfærdig hustype opført af traditionelle materialer. Villaen er mere enkel og funktionel i sin opbygning og indretning end murermestervillaen fra 1920'erne.
I modsætning til arkitekternes yndling fra samme tid, det modernistiske hus, har 1950'ernes murermestervilla overhovedet ingen intention om at være nyskabende og moderne i sin stil. Der er tale om en bundsolid, velbygget og velkendt hustype, som de ret konservative, danske boligejere hurtigt tog til sig.
Udsmykning
1950'ernes murermestervilla er enkel og funktionel i sin stil. Der er ingen prangende pynt, men huset er dog ofte udsmykket med fine, stilfærdige detaljer i murværket. Det kan f.eks. være et lettere fremtrukket vinduesparti eller en dybt placeret dør, der er omkranset af en muret ramme.
I sjældnere tilfælde har huset lidt flere detaljer, f.eks. i form af specielle vinduer eller vinduespartier i opholdsstue eller entré eller en særlig overdækning ved hoveddør.

- 1950'ernes murermestervilla har tendenser af 1930'ernes funktionalisme, hvor husets daglige brug bestemmer husets indretning fremfor æstetiske hensyn.
Indretning
Hvad angår indretningen, har villaen overtaget en hel del fra opfattelsen af brugsrigtig indretning fra 1930'ernes funktionalisme. Det vil sige, at husets indretning er bestemt af den daglige brug af huset snarere end af æstetiske hensyn.
Villaen er som regel i 1 ½ plan. Ligesom i murermestervillaen fra 1920'erne er villaen fra 1950'erne indrettet med stuer og køkken i stueplan og med værelser og badeværelse på 1. sal. Men hvor 1920'er-villaen har to helt ens stuer, har 1950'er-villaen som regel en stor opholdsstue og en mindre spisestue.
Huset har som regel en kælder, der oprindeligt blev anvendt til opbevaringsrum, viktualierum, fyrrum osv.
Hvilke materialer og byggeteknik er typiske for murermestervillaen fra 1950'erne?

- Oprindeligt var al murermestervillaens træværk malet hvidt.
Byggeteknisk er murermestervillaen fra 1950'erne en hyldest til murerfaget.
- Huset har et markant saddeltag med røde teglsten og synlige, hvidmalede spærfødder, udhæng og vindskeder. Taget har en forholdsvis stejl hældning på ca. 42 grader for at give huset en nogenlunde rummelig 1. sal.
- Husets stueplan er hævet på grund af kælderen. Trapperne op til husets hoveddør og havedøre er støbt i beton og har typisk spinkle håndlister og gelændere (balustre) af hvidmalet jern.
- Vinduerne har forholdsvis store ruder, men med enkelte små ruder, der kan åbnes, så der kommer ventilation i boligen. Vinduerne har to lag glas, der er monteret i hver deres ramme (koblede rammer). Døre og vinduer var ligesom alt andet træværk oprindeligt malet hvidt.
- Mange af husene er forsynet med hvidmalede skodder. Skodderne er mere til pynt end egentlig funktion.
Vand og varme
Husene havde som regel centralvarme og indlagt varmt vand, toilet og brusebad.
Hvordan så haven til en murermestervilla fra 1950'erne oprindeligt ud?
Haven i forbindelse med murermestervillaen fra 1950'erne er stort set lige så afdæmpet og velfungerende som huset. Haven var indrettet af den enkelte boligejer helt efter dennes ønsker og behov. Ofte var forhaven anlagt som en prydhave, mens baghaven var anlagt med nyttehave og frugttræer.
Hvordan bliver murermestervillaen fra 1950'erne brugt i dag?
Murermestervillaen fra 1950'erne er også i dag en rummelig og velbygget familiebolig.

- Hvis tilbygning bliver nødvendig, er det en god idé at holde husets afdæmpede stil i det nye.
Selvom villaen er forholdsvis rummelig, kan en tilbygning naturligvis være nødvendig. Den bedste løsning er at bygge til i forlængelse af det eksisterende hus. Eventuelt kan tilbygningen forskydes lidt til den ene side i forhold til det eksisterende hus eller anbringes vinkelret på det eksisterende hus.
For at bevare husets fine og afdæmpede stil bør tilbygningen holdes i afdæmpede farver. En sprælsk og farverig ny tilbygning kan let tage pusten fra det oprindelige hus. Det er en god idé at videreføre det oprindelige materialevalg og arkitektoniske udtryk i tilbygningen. De røde tagsten og de hvidmalede vinduer er f.eks. meget karakteristiske for hustypen og bør bevares.
Ved istandsættelse af det oprindelige hus bør man passe på og bevare vellykkede detaljer i husets murværk.
Fordele ved murermestervillaen fra 1950'erne
- Huset er en rummelig familiebolig.
- Huset er robust og velbygget.
Ulemper ved murermestervillaen fra 1950'erne
- Huset har så afdæmpet et udtryk, at det næsten kan virke lidt kedeligt.
- Huset har en alder, hvor det kræver nogen vedligeholdelse. Især murværket kan trænge til at få fugerne gået efter og få udskiftet ødelagte mursten. Murerarbejdet bør foretages med omtanke i forhold til det grundige arbejde, der er lagt i facadens murværk - både i valg af sten, fuge og mønster.
Publiceret: torsdag 24. januar 2008
Kolofon / Send feedback
Kilder
Bygningskultur Danmark
"Bag hækken - det danske parcelhus i lyst og nød" | Olaf Lind og Jonas Møller | Arkitektens Forlag 1996
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer