1950'ernes murermestervilla, vedligeholdelse og forbedringer
Hustypen er en solid og rummelig familiebolig uden påfaldende svage punkter, og den er heller ikke specielt vedligeholdelseskrævende.

- En murermestervilla fra 1950'erne er solidt bygget i et funktionelt design.
Hvad er en murermestervilla fra 1950'erne?
I de første år efter 2. Verdenskrig var der mangel på byggematerialer, men i 1950'erne var situationen anderledes, og der blev bygget murermestervillaer af gode, solide materialer. Det gør også i dag hustypen til et fornuftigt og attraktivt valg, hvis huset blot er blevet nogenlunde vedligeholdt.
Hustypen er en videreførelse af murermestervillaerne fra mellemkrigstiden. Den dyrker på samme måde det enkle udtryk med rene linjer uden pynt og dekoration, hvor murværkets og tegltagets overflader og farver er en vigtig del af udseendet. Der er dog også markante ændringer, der giver disse huse deres helt eget præg.
En murermestervilla fra 1950'erne er i halvandet plan med udnyttet tagetage under det store 45 grader saddeltag med hanebåndsspær. Der er normalt fuld kælder. Taget har et stort udhæng med synlige, hvidmalede spærender og kraftigt markerede, hvidmalede vindskeder og evt. sternbrædder som kontrast til det røde tegltag. Facaderne står i blødstrøgne, røde eller gule teglsten med lidt tilbagetrukne fuger. Vinduerne er hvidmalede og har oftest lodrette opdelinger.
Som modvægt til husenes funktionelle og afdæmpede grunddesign er de ofte forsynet med rustikke detaljer som blyindfattede ruder med farvet glas, hvidmalede pynteskodder, murede dør- og vinduesomraminger og lign.
Indretning
De nyere murermesterhuse er større og ofte mere aflange i grundplanen sammenlignet med deres forgængere, ligesom rumfordelingen er mere fri og funktionel. Stue, spisestue og køkken ligger dog stadig i stueplan, mens soveværelser og badeværelse er forlagt til første sal. Entreen er blevet til en mere præsentabel "hall" med en fremhævet trappe op til første sal.
Læs mere om hustypens arkitektur i BOLIUS Fakta: 1950'ernes murermestervilla.
Hvilke svage punkter kan en murermestervilla fra 1950'erne have?
Husene er ikke så gamle, at der nødvendigvis har været behov for større renoveringer, men nu er nogle bygningsdele, f.eks. tag, vinduer og installationer, ved at nå en alder, hvor de i nogle tilfælde trænger til en overhaling eller udskiftning.
Vinduer
De oprindelige vinduer har ikke nødvendigvis helt den samme kvalitet som vinduerne i ældre huse. Især kan der være problemer med fugt i vinduernes bundkarme og bundrammer. Hvis vinduerne er i dårlig stand, kan det være nødvendigt at skifte dem ud.
Tag
Tegltaget kan meget vel være i fin stand, men på et hus, der nu er 50-60 år gammelt, kan det i nogle tilfælde være udskiftningsmodent. Under alle omstændigheder er det en god idé at tjekke dets tilstand grundigt og undersøge, om der er utætheder. Inddækninger rundt om tagvinduer og lign. kan være utætte.
Træværk
Der er meget træværk, bl.a. vindskeder og synlige spærender, som kan være medtaget, hvis det ikke er passet omhyggeligt.
Ydermure
Murene vil normalt være i god stand, men fugerne kan være blevet mørke eller begyndt at smuldre. Problemet løses med en hel eller delvis omfugning.
Kælder
Afhængigt af forholdene på grunden kan der være problemer med fugt i kælderen, som ofte kan løses med bedre opvarmning og ventilation. Det er vigtigt, at kældervæggene ikke er dækket af diffusionstæt maling eller forsatsvægge. Hvis der er store fugtproblemer, kan det være nødvendigt at grave omfangsdræn og forsyne kælderydervæggene med isolering og et vandtæt lag.
Installationer
Husene har fra starten normalt været udstyret med centralvarme, indlagt varmt vand og badeværelse, og det betyder, at disse vvs-installationer nu er temmelig aldersstegne og kan trænge til hovedreparation eller udskiftning. Også elinstallationer og især afløbs- og kloakinstallationer bør tjekkes.
Hvordan skal en murermestervilla fra 1950'erne vedligeholdes?
Hvis tag og facader er i god stand, vil der ikke være så meget udvendig vedligeholdelse på et murermesterhus fra 50'erne. Vinduer og det øvrige træværk skal dog tjekkes og males jævnligt. Især vindskederne og træværk på sydvendte facader er udsatte.
Hvordan er en murermestervilla fra 1950'erne med hensyn til energiforbruget?
Hvor velbyggede de end er, lever huse fra den tid ikke op til vore dages isoleringskrav. Selvom der er blevet efterisoleret lidt hist og her gennem tiden, vil det sandsynligvis kunne betale sig at opdatere vinduerne og isoleringen i tag og ydervægge.
Vinduer
Hvis vinduerne ikke er blevet udskiftet eller energirenoveret inden for de seneste år, vil det sandsynligvis kunne betale sig at udskifte dem eller energirenovere dem. Vinduer med termoruder begyndte at slå igennem i 50'erne, så der er både bygget murermestervillaer med traditionelle vinduer og med termovinduer.

- Det kan være en god ide at tjekke isoleringen i en murermestervilla fra 1950'erne.
Gammeldags vinduer med et lag glas er sandsynligvis blevet suppleret med forsatsvinduer. Er de gamle vinduer af god kvalitet og godt vedligeholdt, kan det anbefales at beholde dem og supplere med nye højisolerende forsatsvinduer med et- eller tolagsenergiruder.
Har de oprindelige vinduer termoruder, er det ikke sikkert, at de er i en kvalitet og tilstand, som er værd at bevare. Er vinduerne i god stand, er det muligt at skifte termoruderne med lavenergiruder. Er de dårlig stand, bør de udskiftes med moderne lavenergivinduer, der så godt som muligt passer i stilen.
Tag
Den store tagflade bidrager også væsentligt til varmetabet, hvis den ikke er tilstrækkeligt isoleret. Det vil normalt være muligt at efterisolere det eksisterende tag på loft, skunke og skråvægge. Det er vigtigt at sikre, at udluftningen af tagfladerne ikke blokeres af den nye isolering, da det kan skabe alvorlige fugtproblemer i tagkonstruktionen.
Ved udskiftning af tagbeklædningen er det lovpligtigt at føre isoleringen op til den standard, der gælder for et nybygget hus
Ydervægge
Selvom huset oprindeligt er blevet hulmursisoleret, kan isoleringen være sunket sammen. Det bør derfor undersøges, om det er tid for indblæsning af ny isolering.
Anbefalinger i forhold til renovering, ombygning og tilbygning
Når man renoverer eller bygger om, kan det anbefales at bevare husets oprindelige udtryk med rødt tegltag, facader i blank mur og hvidmalede vinduer og træværk. Vinduernes opdeling og typen af sprosser er også en vigtig del af stilen. Vær varsom med at placere ovenlysvinduer og kviste på de store tagflader.
Er man mindre begejstret for romantiske detaljer som blyindfattede ruder og smedejernslamper, kan de dog godt sløjfes, uden at det går ud over helhedsindtrykket.
Hustypen er ret taknemmelig at bygge til, men som udgangspunkt er det en god idé, at tilbygningen ligner hovedhuset med hensyn til materialer, stil og taghældning. Man kan bygge til vinkelret eller i forlængelse, evt. med en forskydning i forhold til hovedhuset. På en tilbygning bør den nye tagryg være lavere end tagryggen på det oprindelige hus.
Publiceret: mandag 2. august 2010
Kolofon / Send feedback
Kilder
Århus kommunes stilblade
Nykredit Kend dit hus
Håndbog for husejere / Red. Jørgen Beck / Idé-nyt for Bolig, Hus og Have 1977
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus


























Kommentarer