Parcelhuse og helt nye huse er blandt danskernes foretrukne, når de køber hus. Men når arkitekt Kristine Virén fra Bolius skal pege på den hustype, der egner sig bedst som familiebolig, vælger hun den klassiske murermestervilla fra 1920'erne.

Murermestervillaen er robust og har
plads til familien.

- Murermestervillaen giver en afslappet ramme om familielivet. Den er tilpas stor og opført i gedigne materialer og med gode solide overflader, der holder til daglig brug. Desuden ligger murermestervillaer som regel i rolige og børnevenlige kvarterer tæt på større byer, siger Kristine Virén.

Murermestervillaer kræver meget vedligeholdelse

Byggerådgiver Tine Rensch Sode fra Bolius er enig i, at murermestervillaer er et solidt, robust og ikke mindst meget charmerende hus. Men hun advarer om, at disse villaer ofte trænger til en mere end kærlig hånd pga. alderen.

- Murermestervillaer har som regel en fugtig kælder, de trænger ofte til nye vinduer og efterisolering og til at få renoveret taget. Mange familier vil også vælge at slå villaens små rum sammen til større rum og at inddrage loftet. Inden man får set sig om, har man brugt en masse tid og penge på at bygge huset om, og det kan få ægteskabet til at knirke, siger hun.

Hun pointerer, at der selv i et nyrenoveret hus kan være meget arbejde, da der bliver lavet meget sjusk ved renoveringer.

Et parcelhus er nemt

Tine Rensch Sode mener, at den ideelle familiebolig er én, der ikke kræver så meget vedligeholdelse og ombygning, for det har moderne familier ikke tid til. Derfor peger hun på 1960’er parcelhuset som den ideelle familiebolig.

Parcelhuset er nemt og praktisk som
familiebolig.

- Et parcelhus er nemt at vedligeholde, og det er let at bygge huset om og sætte sig eget præg på det. Og man slipper for en fugtig kælder, som man alligevel ikke kan bruge til noget, mener hun.

Køb et 1960'er parcelhus

Tine Rensch Sode anbefaler især de første parcelhuse, der blev bygget i 1960’erne.

- De første parcelhuse blev tegnet af arkitekter, som også havde forstand på det byggetekniske. Senere blev parcelhuset sat i masseproduktion og det gav anledning til en del byggesjusk, fortæller hun.

Parcelhuset mangler køkken-alrum

Også Kristine Virén mener, at det helt almindelige parcelhus har mange kvaliteter som familiebolig. Men det kræver som regel lidt ombygning for at leve op til den moderne families ønsker.

- Parcelhuset har ikke det store køkken-alrum, som mange moderne familien ønsker sig. Mange moderne familier vil også hellere have store rum i stedet for små værelser på rad og række. Men parcelhuset kan fungere fint i hverdagen, som det er. Så man kan også bare vælge at nyde sit parcelhus, uden at gøre det til et stort byggeprojekt, råder hun.

Et nyt hus er indrettet efter nutidens behov

Hvis du vil slippe for store ombygninger og alligevel gerne vil have et hus, der er indrettet efter de nyeste boligtrends, så anbefaler Kristine Virén, at du køber et nyt hus.

- Nye huse er indrettet efter moderne familiers behov. De er fra starten bygget med køkken-alrum og flere store børneværelser med fjernsyns- og computerstik i alle værelser, siger Kristine Virén.

Arkitekten drømmer om en modernistisk villa

Selv om Kristine Virén er glad for sin murermestervilla i Brønshøj, har hun en drøm om at bo i en modernistisk villa.

- Den modernistiske villa er indbegrebet af dansk kultur og design. Jeg kan godt lide, at huset er så klart i sit udtryk og materialevalg, og at det har en åben indretning. Selv om hustypen er fra 1950’erne, er det stadig meget tidssvarende, mener Kristine Virén.

Modernistisk villa.

Byggerådgiveren er til funkis

Tine Rensch Sode bor med sin familie i en funkisvilla i Lyngby.

- Det har især været mig, der gerne ville have en funkisvilla, fordi den er så flot. Et funkishus er ikke det bedste hus rent byggeteknisk. Det er solidt nok, men det er svært at efterisolere, der er problemer med fugt i kælderen, og det er dyrt at skifte vinduerne, som har spinkle, jernrammer. Et parcelhus ville være hundrede gange mere praktisk, men jeg kan bare ikke selv forestille mig at bo i et stille parcelhuskvarter, fortæller hun.

11 danske hustyper

Landhuset Et bondehus bygget på landet fra 1700 til 1850. Huset har som regel sorttjæret bindingsværk, kalkede facader, stråtag og pikstensbelægning på gårdspladsen. De senere landhuse fra 1800-tallet havde ofte murstensvægge og tegltag. Landhuset var den mest almindelige boligform i Danmark indtil 1850. Læs mere i BOLIUS Fakta: Landhuset
Byhuset Et pynteligt byhus bygget fra 1800 til 1920. Byhusene blev udsmykket med et lystigt miks af græske søjler, romerske statuer, store gesimser, blomsterranker og tårne. De blev bygget i de nye villakvarterer, som opstod omkring København og de store stationsbyer, som opstod i takt med jernbanens udbredelse. Læs mere i BOLIUS Fakta: Byhuset
Patriciervillaen En stor herskabelig villa bygget fra 1860 til 1930 med enkle linjer og streng symmetri. Huset er gerne hvidpudset og med sort tegltag. Patriciervillaerne blev bygget til det bedre borgerskab med det formål at imponere og demonstrere ejerens betydning og rigdom. Læs mere i BOLIUS Fakta: Patriciervillaen
Murermestervillaen Et enkelt og stilfærdigt enfamiliehus bygget fra 1915 til 1930 til middelklassen. Som regel med rødt tegltag og røde murstensmure med eller uden puds og uden overflødig pynt. Den enkle stil var en modreaktion til den prangende stilforvirring i 1800-tallets byhuse. Læs mere i BOLIUS Fakta: Murermestervillaen
Funkishuset Et rendyrket funktionalistisk hus bygget i 1920'erne og 1930'erne. Huset har en bastant, firkantet form, gerne med hvide facader og store vinduer med spinkle sprosser. Funktionalismen brød med de tidligere normer for husbyggeri ved at tage afsæt i husets daglige brug, f.eks. ved at placere vinduerne efter lyset i stedet for efter symmetri. Læs mere i BOLIUS Fakta: Funkishuset
Bungalowen Et lille sparsommeligt og funktionalistisk familiehus bygget i 1920'erne og 1930'erne. Huset har en kvadratisk form, store hjørnevinduer og et pyramideformet tag med lav hældning. Det er som regel bygget med murstensmure med eller uden puds og har ofte eternittag eller tagpap. Læs mere i BOLIUS Fakta: Bungalowen
Den funktionelle villa En enkel og solid villa fra 1930'erne, som blander den funktionalistiske stil med dansk håndværkstradition. Huset har gerne rødt tegltag og gule murstensvægge med eller uden puds. Ofte består huset af to bygninger, der er sat sammen lidt forskudt fra hinanden eller i en vinkel. Læs mere i BOLIUS Fakta: Den funktionelle villa
Statslånshuset Et lille, nøgternt og billigt hus, der er bygget efter kravene i statslånsordningen fra 1938 til 1958. Huset er lavt, har lav taghældning og er bygget af mursten eller gasbeton og med lette facadepartier af træ. Det har gerne store vindue og havedør mod haven og smalle, højtplacerede vinduer mod vejen. Læs mere i BOLIUS Fakta: Statslånshuset
1950'er muremestervillaen En bundsolid og velbygget murstensvilla bygget i 1950'erne. Husets stil er afdæmpet og som regel bygget i klart røde mursten og har saddeltag med stejl hældning i røde teglsten og hvidmalet træværk. Mange huse har også hvidmalede skodder, der mest er til pynt. Læs mere i BOLIUS Fakta: 1950'ernes murermestervilla
Den modernistiske villa En kasseformet, rektangulær villa med fladt tag og store glaspartier bygget i 1950'erne. Husets bærende konstruktioner er som noget nyt trukket ind i huset, hvor de ses som synlige søjler og bjælker af træ og enkeltstående stykker af murstensmur. Indretningen er fleksibel og åben efter japansk forbillede. Læs mere i BOLIUS Fakta: Den modernistiske villa
Parcelhuset Et typisk parcelhus fra 1960'erne og 1970'erne opført af et typehusfirma. Huset er som regel bygget af industrielt fremstillede bygningselementer af letbeton med en skalmur af gule, røde eller hvide mursten og med et eternittag med lav hældning og stort tagudhæng. Huset har store termovinduer og skydedøre mod haven. Læs mere i BOLIUS Fakta: Typehuset fra 1960'erne og 1970'erne