Hvilke arkitektoniske muligheder giver det at bygge med træ?

Det er meget anerkendt at bygge huse af træ og bruge træets mange muligheder til at understrege elementer og detaljer i husets arkitektur.

Det kræver dog kendskab til materialets generelle egenskaber samt de enkelte træsorters særlige egenskaber at anvende træ i byggeri. Der er nemlig forskel på træ – både i forhold til design, form, udseende og holdbarhed. Fx egner nogle træsorter sig bedre til facadebeklædning end andre.

Som bygherre er det en god idé at trække på rådgiveres viden om træ, fx en arkitekt, en bygningskonstruktør eller en ingeniør. Det kan skabe klarhed over, om dine ønsker til valg af træsorter kan lade sig gøre. Når der bygges i træ, bør du stræbe efter harmoni mellem bygningens konstruktive løsning og den æstetiske løsning. Sammenbygningen af materialer skal både være flot og fungere som en god klimaskærm, og materialerne skal i samspil ældes med ynde og være i stand til at modstå vind og vejr.

Er det bæredygtigt at bygge med træ?

Bæredygtigt byggeri handler om, at vi ikke skal bruge flere ressourcer, end jorden selv kan producere. Vi skal reducere brugen af energi til at fremstille materialer, og vi skal bruge materialer af god kvalitet, der kan vedligeholdes og dermed sikres en lang levetid.

Træ er et fornybart materiale, og i sin levetid optager træet CO2, som lagres og først frigives, når træet afbrændes eller rådner. Sammenlignet med andre klassiske byggematerialer, så kræver det relativt lidt energi at bearbejde træ.

Hvilke begrænsninger er der, når der bygges huse af træ?

Vil du bygge et hus af træ, er det vigtigt at tage højde for, hvor i bygningen træet skal bruges, når du vælger træsort. Her er et sæt tommelfingerregler for, hvordan du skal vælge træ:

  • Træ til husets konstruktion (de bærende elementer) er primært af fyrretræ. Brug af andre træsorter, fx eg, er dyrt. Den bærende konstruktion kan opføres som skeletkonstruktion eller i forskellige typer af massive træelementer. 
  • Facadebeklædning af træ kan bestå af alt fra billige trykimprægnerede brædder, der males, til dyrt teaktræ. Træsorterne lærk, cedertræ og mahogni er blandt de bedste og hyppigst valgte alternativer til malet trykimprægneret træ. 
  • Alt udvendigt træværk som fx vindskeder, dækbrædder og udhængslister udføres for det meste i trykimprægneret træ. Men er resten af facaden udført i cedertræ, bør inddækninger osv. også være af cedertræ.
  • Gulve giver frit valg på stort set alle hylder med træ. Hårde træsorter som eg, ask, bøg og douglasgran er de mest velegnede som gulvbelægning.
  • Finere snedkerarbejde som fx køkkener eller andet inventar kan udføres i stort set alle træsorter.
  • Bordplader i træ til køkkener laves ofte i stavlimet træ. Dvs., at bordpladen er limet sammen af mange mindre træstave. Populære træsorter er ask, mahogni, bøg og eg.

Du kan beskytte træet med konstruktiv træbeskyttelse. Det betyder, at udvendige bygningsdele af træ konstrueres på en sådan måde, at træet skærmes bedst muligt mod sol, regn og angreb af råd.

Konstruktiv træbeskyttelse kan fx udføres ved at lave et stort udhæng, som beskytter en træfacade, eller man kan save toppen af stolper skråt, så regn kan løbe af i stedet for at blive opsuget af træet.

I nogle områder er der begrænsninger for byggeri af træ. Tjek derfor i lokalplaner og servitutter, hvilke regler der gælder for dit område.

Vær også opmærksom på, at nogle materialer nedbryder hinanden. En facadebeklædning af mahogni skal fx gøres fast med skruer af rustfrit stål, da mahogni (og andre træsorter) nedbryder og ætser almindelige skruer op. Det er dog omtrent dobbelt så dyrt at bruge skruer af rustfrit stål end andre skruer.

Hvordan kan træ anvendes på facader?

Der kan laves mange forskellige facadeløsninger af træ - både hele facader af rent træ og træ i kombination med andre materialer.

Nogle boligejere er mest til en traditionel løsning, som fx en træfacade med listebeklædning. Andre vælger et mere moderne udseende ved at dele facaden op i felter bestående af forskellige materialer. På den måde kan ændringer i facadens form fremhæves.

En træfacade kan behandles med en farveløs olie, så træets struktur og glød stadig ses, eller du kan dække den med en heldækkende maling. Du kan også kombinere forskellige træsorter eller lade dele af facaden være malet og andre dele stå oliebehandlet.

Valg og løsning afhænger af, hvilket udtryk du ønsker, at dit hus skal have.

Sammenligning af udvalgte materialer til din facade

Materialer til facadebeklædning

CO2e kg pr. m²
Prisniveau
Levetid
Træbeklædning
-0,26
Genbrugsmursten
1,48
Mursten
32,08
Flere
Sådan bruger du grafikken
Ovenover kan du sammenligne udvalgte byggematerialer.

Klimaaftrykket er et udtryk for, hvor meget det belaster klimaet at producere materialet. Klimaaftrykket er målt i CO2e – CO2 og andre drivhusgasser – det belaster klimaet fra produktion til opsætning og sammenligner med udvalgte materialer inden for samme kategori. Er klimaaftrykket negativt, betyder det, at det er godt for klimaet. Tallet kan variere ved forskellige produkter og kan opgøres i forhold til forskellige enheder.

Prisniveauet er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. Der er tale om gennemsnitlige priser, da der er prisvariationer inden for alle materialer. Det er rene materialepriser for facadebeklædning. Udgifter til professionelle håndværkere for at opføre facaden er ikke medregnet. 1 pengesæk angiver det laveste prisniveau, mens 5 pengesække angiver det højeste.

Levetiden er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. 1 timeglas angiver den korteste levetid, mens 5 timeglas angiver den længste.

Facadebeklædning af træ

Der er overordnet 6 måder at beklæde en facade med brædder af træ, og disse måder kan groft sagt delt op i 2 grupper - vandret og lodret beklædning.

Lodret beklædning

  • 1-på-2 beklædning - den nemmeste og mest almindelige form for beklædning. 2 brædder sættes op med mellemrum og et bræt af samme bredde sættes ovenpå.
  • Listedækning - samme princip som 1-på-2 beklædningen. Den liste, der monteres oven på de 2 andre, er dog typisk smallere. Denne beklædning ses ofte på ældre ødegårde i Sverige, der efterfølgende males med den velkendte røde jernvitriolmaling. Omvendt listedækning er med de smallere lister først og de brede brædder ovenpå.
  • Profilbrædder - en mere eksklusiv løsning, da hele brættet er synligt og derfor skal være uden fejl. Brædderne er typisk med fer og not, som sikrer, at brædderne holdes sammen.

Vandret beklædning

  • Klinkebeklædning - brædderne bliver lagt vandret ud over hinanden.
  • Profilbrædder- en mere eksklusiv løsning, da hele brættet er synligt og derfor skal være uden fejl.
  • Blokhusbrædder - ses ofte på ældre sommerhuse, men er ellers ikke særlig anvendt.

På nye huse er det blevet populært at lave facader af brædder monteret med mellemrum med en tynd liste over samlingerne. Det giver facaden et let og nærmest ”stribet” udtryk.

Den traditionelle listebeklædning med en smallere liste oven på 2 lodrette brædder, kan også laves som en mere moderne listebeklædning med mellemrum mellem de 2 bagerste brædder.

Der kan evt. skiftes mellem smalle og brede lister for at give lidt mere liv i facaden. Du kan få specialfremstillet meget brede profilbrædder. Det er en dyr løsning, men det giver facaden et flot udtryk.

Facadebeklædningens afslutning

En facade i træ kan afsluttes på flere måder. Afslutningen er der, hvor to sider møder hinanden, eller hvor beklædningen møder et vindue, en dør eller et andet materiale.

På hjørnet af en bygning kan et stålbånd anvendes som afslutning på facaden. Ud over at beskytte imod fugt, beskytter stålbåndene også hjørnet mod eventuelle stød og tryk.

Skal afslutningen være af træ, kan brædderne samles i et udvendigt hjørne ved at støde de skråt afskårne brædder/lister mod hinanden. Der bør holdes en afstand på mindst 10 mm mellem endestykkerne, så træet har mulighed for at arbejde, da det vil udvide sig og trække sig sammen i løbet af året. Det er en løsning, der ser flot ud, men som kræver stor håndværksmæssig erfaring og kunnen.

Hvilke arkitektoniske muligheder giver døre og vinduer i huse af træ?

Der er mange muligheder for at integrere døre og vinduer i et hus af træ. En er at ramme dem ind for at markere et skift i facaden.

Facadebeklædningen kan også gå hen over vinduerne som et gitter, så der opnås et næsten pergola-agtigt udtryk. Det vil ved gunstige lysforhold kaste et flot lys ind i boligen.

På fotoet nedenfor til venstre kan du se eksempel på, hvordan 2 forskellige typer døre kan indrammes på forskellig måde i samme facade.

Døren yderst til højre er rammet ind og har en lampe på hver side. Facadens ændrede udseende omkring døren tiltrækker blikket, så der ikke er tvivl om, hvor døren er. Samtidig er det en meget diskret løsning, da det kun er konstruktionen, der ændrer sig, mens farve- og materialevalg er det samme.

De 2 andre døre til venstre i facaden er glasdøre, som heller ikke er helt ens (den længst til venstre er en dobbelt fløjdør), og man kunne derfor frygte en lidt rodet facade. Men ved at bruge den samme type liste rundt om begge døre bliver udtrykket roligt.

Kombinationen af de 2 forskellige typer døre er flot og gennemtænkt. Glasdørene åbner ind til en spisestue, mens den træbeklædte dør åbner ind til garagen, som man gerne vil holde afskærmet og neutral.

Hvilke arkitektoniske muligheder giver indvendige overflader af træ?

For 20 år siden var det meget almindeligt at se mange forskellige overflader af træ i boligen, fx gulve, paneler, indfatninger rundt om døre eller vinduer, bordplader, skabe og reoler i flere forskellige træsorter.

I dag er mange boliger holdt helt i hvidt kun brudt af gulve eller bordplader af massivt træ.

Det er flot at bryde de hvide overflader med overflader af massivt træ. Udover gulve og bordplader kan det også gøres i form af synlige loftsbjælker, lofter af træ, indfatninger rundt om døre og vinduer, fodpaneler eller vindueskarme.

I stedet for at bruge gipsplader som indvendige vægge kan du anvende krydsfinérplader, som kan ludbehandles for at få en mere lys farve, lakeres eller oliebehandles.

Til vægbeklædning er birkefinér særdeles anvendelig, da den er meget lys i farven.

Hvilke arkitektoniske muligheder giver synlige konstruktioner af træ?

I nogle boliger er den bærende trækonstruktion synlig. Det er meget dekorativt, især hvis bjælkerne er store, tunge og massive. Desuden får rummet et dejligt luftigt udtryk, når der er loft til kip.

Synlige stolper og fritliggende bjælker kan bidrage til at gøre rummet mere rustikt. Bliver det for meget, kan bjælkerne dog males hvide, så de ikke er så iøjnefaldende. Se eksempel på det på fotoet til højre.

Hvilke arkitektoniske muligheder giver trapper af træ?

En trappe skal primært fungere som adgangsvej mellem to etager, men har den en dekorativ funktion i rummet, er den også med til at gøre boligen mere attraktiv.

Hvilke arkitektoniske muligheder giver til- og ombygninger af træ?

Det er meget populært at lave til- og ombygninger af træ, og tendensen er, at boligejerne tør vove lidt mere, når de bygger til og om. Der skal dog tages hensyn til det oprindelige hus, så den nye bygning ikke virker som en underlig knopskydning på huset.

I værste tilfælde risikerer du at ende med en uharmonisk tilbygning, der måske kan trække prisen ned, hvis huset skal sælges.

Er du i tvivl om, hvad der passer til dit hus, kan du med fordel kontakte en arkitekt, som kan hjælpe med drømmene og visionerne.