Hvilke arkitektoniske muligheder er der, når der bygges huse af træ?

Det er meget anerkendt at bygge huse af træ og bruge træets mange muligheder til at understrege elementer og detaljer i husets arkitektur.

For at kunne anvende træ i byggeri skal du kende til træs generelle egenskaber samt de enkelte træsorters særlige egenskaber. Nogle træsorter egner sig f.eks. bedre til facadebeklædning end andre, og hvordan bruges og behandles de, så du opnår det bedste resultat? Det gælder for design, form, udseende og holdbarhed.

Som bygherre skal du gøre brug af rådgiveres viden om træ. Hvis du har ønsker om specielle træsorter og kvaliteter, er det f.eks. arkitekten, der har ansvaret for at rådgive dig og gøre dig opmærksom på, hvis dine ønsker ikke er mulige at gennemføre.

Når der bygges i træ, bør man stræbe efter harmoni mellem bygningens konstruktive løsning og den æstetiske løsning. Det vil sige, at sammenbygningen af materialer både er flot og fungerer som en god klimaskærm, og hvor materialerne i samspil med hinanden ældes med ynde og ikke bliver ødelagt af vind og vejr.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at nogle materialer nedbryder hinanden. En facadebeklædning af mahogni skal f.eks. gøres fast med skruer af rustfrit stål, da der i mahogni (og visse andre træsorter) findes stoffer, som nedbryder almindelige skruer, så de med tiden vil ætses helt op. Det er omtrent dobbelt så dyrt at bruge skruer af rustfrit stål end andre skruer.

Det "rigtig gode" træhus kræver både æstetiske og byggetekniske overvejelser, der medtænker materialernes gode og dårlige egenskaber.

Læs mere om arkitektoniske muligheder i BOLIUS Fakta: Arkitektoniske muligheder, når du bygger en 1. sal og BOLIUS Fakta: Arkitektoniske muligheder, når du inddrager loftet til beboelse.

Hvilke begrænsninger er der, når der bygges huse af træ?

Hvis du gerne vil bygge et hus af træ, er det vigtigt at vælge træsort efter, hvor i bygningen træet skal bruges. Er det til tømmer til de bærende konstruktioner, gulve, facadebeklædning og vindskeder eller til snedkerarbejde som indvendige skabe, døre eller bordplader?

Her er et sæt tommelfingerregler for, hvordan du skal vælge træ:

• Tømmer til husets konstruktion (de bærende elementer) er primært af fyrretræ, da alt andet ville være for dyrt. Følger man det amerikanske byggeprincip "timber framing", som minder om bindingsværk, bruges store massive douglasgranstammer til den bærende og ofte synlige konstruktion.
• Skal facadebeklædningen være af træ, er den første beslutning, om den skal stå naturligt eller males med en farve. Det kan f.eks. være enten oliebehandlet cedertræ eller en sortmalet facade af trykimprægnerede brædder. Træsorterne lærk, cedertræ og mahogni de bedste og mest valgte, hvis man ikke vil have malet trykimprægneret træ.
• Alt udvendigt træværk som f.eks. vindskeder, dækbrædder og udhængslister udføres for det meste i trykimprægneret træ. Men er resten af facaden udført i cedertræ, skal inddækninger osv. også være af cedertræ.
• Gulve er et stort tagselvbord, og der findes gulve i stort set alle træsorter. Nogle træsorter er mere egnede end andre til gulvbelægning. Hårde træsorter som eg, ask, bøg og douglasgran er meget velegnede.
• Når der skal laves finere snedkerarbejde i træ, kan stort set alle træsorter anvendes.
• Bordplader til køkkener laves ofte i stavlimet træ. Det vil sige, at bordpladen er limet sammen af mange mindre træstave. Populære træsorter er ask, mahogni, bøg og eg.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Konstruktiv træbeskyttelse.

I nogle områder er der begrænsninger for byggeri af træ. Som i forbindelse med alt byggeri er det derfor vigtigt først at tjekke i lokalplaner og servitutter, hvilke regler der gælder for området.

Hvilke muligheder er der med træbeklædte facader?

Der kan laves mange forskellige løsninger med facader af træ, både hele facader af rent træ og træ i kombination med andre materialer.

Det er forskelligt, hvilke signaler boligejere ønsker, at deres hus skal sende. Nogle vælger en mere traditionel løsning til en træfacade, f.eks. med listebeklædning.

Andre vælger et mere moderne udseende ved at dele facaden op i felter, hvor hvert felt afgrænses af en anden type materialer. På den måde fremhæves også ændringer i facadens form.

En træfacade kan behandles med en farveløs olie, så man stadig kan se træets struktur og glød, eller få en heldækkende malerbehandling.

Man kan også kombinere forskellige træsorter eller lade dele af facaden være malet og andre dele stå oliebehandlet.

Der er overordnet set seks løsninger at vælge imellem, hvis facaden skal beklædes med brædder af træ. De bliver groft sagt delt op i to grupper - vandret og lodret beklædning.

Lodret bræddebeklædning

• En-på-to-beklædning - den nemmeste og mest almindelige form.
• Listedækning - ses ofte på ældre ødegårde i Sverige.
• Profilbrædder - en mere eksklusiv løsning, da hele brættet er synligt og derfor skal være uden fejl.

Vandret bræddebeklædning

• Klinkebeklædning - brædderne bliver lagt vandret ud over hinanden.
• Profilbrædder - en mere eksklusiv løsning, da hele brættet er synligt og derfor skal være uden fejl.
• Blokhusbrædder - ses ofte på ældre sommerhuse, men er ellers ikke særlig anvendt.

De oprindelige ødegårde i Sverige er ofte beklædt med listedækning og efterfølgende malet med den røde velkendte jernvitriolmaling.

Den traditionelle listebeklædning med en smallere liste oven på to lodrette brædder, kan også laves som en mere moderne listebeklædning med mellemrum mellem de to bagerste brædder. Der kan evt. skiftes mellem smalle og brede lister for at give lidt mere liv i facaden. Se fotos nedenfor.

Man kan få specialfremstillet meget brede profilbrædder. Det er en dyr løsning, men det giver facaden et flot udtryk.

Facaden kan afsluttes på flere måder. Afslutningen er der, hvor to sider møder hinanden.

Huset på fotoet ovenfor til venstre har tydelige hjørner af stålbånd som afslutning på facaden. Stålbåndene beskytter desuden hjørnet mod eventuelle stød og tryk.

Skal afslutningen være af træ, kan brædderne samles i et udvendigt hjørne ved at støde de skråt afskårne brædder/lister mod hinanden. Der bør holdes en afstand på mindst 10 millimeter mellem de to facader, så endetræet har mulighed for at tørre. Det er en løsning, der ser flot ud, men som kræver stor håndværksmæssig erfaring og kunnen.

En tredje mulighed er at støde brædder og lister op til hinanden og afslutte med et hjørnebræt.

Man kan også bruge krydsfinér som facadebeklædning, selvom det ikke er særlig egnet til det danske våde og fugtige klima. Nok er krydsfinérplader vandfaste, men de mange lag finér er ikke glade for fugt. Det kan dog lade sig gøre, hvis pladerne behandles korrekt med mange lag olie f.eks., inden de sættes op.

Hvilke arkitektoniske muligheder er der med døre og vinduer i huse af træ?

Der er mange muligheder for at integrere døre og vinduer i et hus af træ. Man kan ramme dem ind for at markere et skift i facaden.

På fotoet til højre indrammes to forskellige typer døre i samme facade på forskellig måde. Døren til højre er rammet ind og har en lampe på hver side. Facadens ændrede udseende omkring døren tiltrækker blikket, så der ikke er tvivl om, hvor døren er. Samtidig er det en meget diskret løsning, da det kun er konstruktionen, der ændrer sig, mens farve og materiale er de samme.

De to andre døre til venstre i facaden er glasdøre, som heller ikke er helt ens (den længst til venstre er en dobbelt fløjdør), og man kunne derfor frygte en lidt rodet facade. Men ved at bruge den samme type liste rundt om begge døre bliver udtrykket roligt. Kombinationen af de to forskellige typer døre er flot og gennemtænkt. Glasdørene åbner ind til en spisestue, mens den træbeklædte dør åbner ind til garagen, som man gerne vil holde afskærmet og neutral.

Hvilke muligheder er der med indvendige overflader af træ?

For 20 år siden var det meget almindeligt at se mange forskellige overflader af træ inde i boligen. Det var gulve, paneler, indfatninger rundt om døre eller vinduer, bordplader, skabe, reoler m.m. i flere forskellige umalede træsorter. I dag er det stort set kun gulve, der står med deres naturlige farve og overflade. Mange boliger er holdt helt i hvidt kun brudt af gulve eller bordplader af massivt træ.

Det er flot at bryde de hvide overflader med overflader af massivt træ. Det kan gøres i form af bordplader, synlige loftsbjælker, lofter af træ, indfatninger rundt om døre og vinduer, fodpaneler eller vindueskarme.

I stedet for at bruge gipsplader som indvendige vægge kan man anvende krydsfinérplader. De kan ludbehandles for at få en mere lys farve, lakeres eller oliebehandles. Til vægbeklædning er birkefinér særdeles anvendelig, da den er meget lys i farven.

Hvilke muligheder er der for synlige konstruktioner af træ?

I nogle boliger er den bærende trækonstruktion synlig. Det er meget dekorativt, især hvis bjælkerne er store, tunge og massive. Desuden får rummet et dejligt luftigt udtryk, når der er loft til kip.

Det kan også være synlige stolper, som ikke er beklædt med brædder eller gips. Dette er også med til at gøre rummet mere rustikt.

I ældre boliger er der tit fritliggende bjælker på den øverste etage. Bjælkerne er med til at give rummet et rustikt præg. På fotoet til højre er bjælkerne dog malet hvide, så de ikke er så iøjnefaldende.

Hvilke arkitektoniske muligheder er der med trapper af træ?

En trappe skal primært fungere som adgangsvej mellem to etager, men har den også en dekorativ funktion i rummet, er den med til at gøre boligen mere attraktiv.

Læs mere om trapper i BOLIUS Fakta: Indvendige trapper

Hvilke arkitektoniske muligheder er der med til- og ombygninger af træ?

Det er meget populært at lave til- og ombygninger af træ, og det kommer der rigtig mange fine bygninger ud af. I Danmark er der en tendens til, at boligejerne tør vove lidt mere, når de bygger til- og ombygninger.

Der skal tages hensyn til det oprindelige hus, så den nye bygning ikke virker som en underlig knopskydning på huset. I værste tilfælde risikerer du at ende med en tilbygning, der trækker prisen ned, hvis huset skal sælges.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Smukke tilbygninger og BOLIUS Fakta: Smukke ombygninger.

Hvis du er i tvivl om, hvad der passer til dit hus, kan du med fordel kontakte en arkitekt, som vil kunne hjælpe med drømmene og visionerne.