Arkitektoniske muligheder, når du inddrager loftet til beboelse

Fakta | 

Det er en arkitektonisk udfordring at inddrage loftet til beboelse. Men det er også en god mulighed for at tilføre din bolig nogle ekstra kvadratmeter.

 

 

Hvordan får du størst glæde af den nye loftetage?

At inddrage loftetagen til beboelse er ofte en nemmere og billigere vej end at bygge til. Det er derfor en god idé at se på, hvilke muligheder der ligger i dit uudnyttede loftrum.

Når en ekstra etage inddrages, vil det uvilkårligt give mere trafik igennem huset. Der skal placeres en trappe, som vil tage noget plads og skabe trafik og måske gøre et eksisterende værelse til gennemgangsrum. Derved kan det føles, som om at den nye etage "stjæler" rum eller kvadratmeter fra den eksisterende etage. Det er en af de vigtigste grunde til, at projektet skal tænkes godt igennem.

Hvilke funktionelle udfordringer indebærer projektet?

Ny_P1010086.jpgDu kan opnå mange rigtig nyttige og brugbare ekstra kvadratmeter, når du inddrager loftrummet til beboelse. Men for at opnå en fuld funktionel udnyttelse af de ekstra kvadratmeter er det en god idé at tænke igennem, hvad pladsen skal bruges til. Er det til et eller et par ekstra værelser, kontor/arbejdsværelse, opholdsstue/tv-stue. Overvej, hvordan det ændrer på hele husets funktionelle opbygning.

Det kan være med til at give en rar fornemmelse af plads, lys og rum, hvis de gennemgangsrum, der alligevel ikke kan benyttes som værelser, bruges til at skabe en åben forbindelse mellem etagerne.

Derudover kan de rum, der ikke kan lukkes helt af, måske bruges til arbejdsrum/reposer eller stue.

Hvilke byggetekniske udfordringer indebærer projektet?

For at du kan udnytte dit loftrum, skal der være den nødvendige frihøjde i forhold til spærene og tagkonstruktionen, og etageadskillelsen skal kunne bære at blive gulv.

Ny_tage.jpg

 

Tagkonstruktion med gitterspær

Hvis tagkonstruktionen består af gitterspær, er det ikke muligt at inddrage loftet til beboelse. Dels er hældningen på taget typisk for lav til at etablere et rum med en ordentlig rumhøjde, og dels er det slet ikke muligt at etablere et nyt rum på grund af spærenes understøtninger. Det kræver i stedet, at der etableres en helt ny 1. sal

Læs mere om dette i BOLIUS Fakta: Generelt om at bygge 1. sal.

Tagkonstruktion med hanebåndsspær

For tagkonstruktioner med hanebåndsspær er det afgørende, hvor højt hanebåndene er placeret. Du kan vælge at have loft til kip og derved blotte hanebåndene. Hvis hanebåndene ikke er placeret så højt, så du kan gå under dem, er det muligt at flytte dem højere op. Men det er et større arbejde, da hvert enkelt spærfag skal understøttes, mens hanebåndenes flyttes.

En anden mulighed er, hvis du har et lidt spidst tag med hanebåndskonstruktion, at hele tagkonstruktionen løftes, så der bliver en bedre højde og en højere skunk. Denne løsning er også omfattende, men kan lade sig gøre. Få en byggesagkyndig eller en tømrer til at se på mulighederne.

Endelig er det vigtigt at huske på, at konstruktionen, der skal opsættes for at gøre loftrummet beboeligt, fylder en del. Konstruktionen består typisk af både et undertag, isolering, dampspærre og indvendig beklædning. Det vil uvilkårligt stjæle noget plads fra rummet - både i sider og højde. Specielt isoleringen fylder en del på grund af de nye energikrav.

Loftets bæredygtighed

Eftersom huset er opført med henblik på, at loftet ikke udnyttes eller kun udnyttes til opbevaring, skal det tjekkes, at etageadskillelsen mellem beboelse og loft kan bære at blive brugt til beboelse. Det sætter nemlig nye og større krav til konstruktionen af loftet. Hvis du desuden ønsker at have en åben forbindelse, dvs. et større område med dobbelthøjde til loftet (åbent gennem to etager), kræver det yderligere afstivning af husets konstruktion. Her vil det være en god idé at få en ingeniør til at se husets konstruktion igennem.

Krav om undertag

Når loftet skal ombygges til beboelse, skal taget naturligvis isoleres og beklædes. Den færdige konstruktionen bestående af undertag, isolering, damspærre, gipsplader etc. skal opbygges indefra, og det er vigtigt, at den samlede konstruktion kan etableres korrekt.

Hvis du har et tegltag af ældre dato, vil både spærkonstruktion og tegl være synlige. Teglene er understrøget, dvs. at der er smurt mørtel mellem teglene, men der er ikke noget undertag. Her er det nødvendigt at etablere et undertag for at gøre taget helt tæt. Et undertag sikrer taget mod al vand og fugtpåvirkning udefra og skal monteres på ydersiden af spærene. For at kunne montere undertaget er det nødvendigt at tage teglene/tagbelægningen af og lægge teglene igen, når undertaget er monteret. Det er naturligvis en ekstra omkostning, men det er nødvendigt for at kunne etablere tagkonstruktionen korrekt.

Hvis taget i forvejen trænger til blive skiftet ud, kan du gøre det ved samme lejlighed, men hvis du har et intakt, godt tegltag, skal du hellere lægge det på igen frem for at investere i nyere og måske "ringere" materialer.

Herefter kan isolering, dampspærre og indvendig beklædning monteres.

Hvilke æstetiske overvejelser bør du gøre dig?

Det vigtigt at se på huset som en helhed og have i tankerne, at en inddragelse af loftrummet skal være en gevinst for hele huset. Det gælder både indvendigt og udvendigt.

Indvendigt

Når du skal tænke på æstetik, er det en god idé at tænke både i helheder og detaljer. Hvis huset f.eks. har særlige detaljer eller materialer, som er specielle for netop dette hus, og som du ønsker at bevare, er det oplagt at videreføre det i den nye etage.

Du kan selvfølgelig også udføre loftetagen i en mere moderne stil. Eller lave en kombination.

Udvendigt

Ny_IMG_0134.jpg Hvis du har mulighed for at beholde det eksisterende tag, er de udvendige ændringer ikke særligt store. Det begrænser sig typisk til et par tagvinduer.

Hvis der sættes rytterlys i, som er flere vinduer i forlængelse af hinanden, eller kviste i taget, ændrer det i højere grad husets udtryk. Her er det vigtigt at se på, hvordan huset ser ud. Er der f.eks. særlige træk ved huset, du bør indordne dig under? Særlige træk kan være, at huset har en fin og smuk symmetri eller balance. I sådan et tilfælde er det værd at bevare og placere tagvinduer eller kviste, så symmetrien eller balancen opretholdes.

Hvis huset har kviste, en frontispice eller andre bygningsdele, bør de nye tagvinduer eller kviste passe ind i helheden.

Det generelle råd er, at hvis huset er født med særlige træk, detaljer eller bygningsdele, bør du være forsigtig, når du etablerer lys, f.eks. ved at vælge tagvinduer eller ovenlys. Er der derimod tale om en stor plan tagflade, kan en række kviste være berigende for et ellers anonymt hus.

Hvordan får du det bedste lys indenfor?

Tendensen i dag er, at vi næsten ikke kan få hentet nok lys ind i vores boliger. Derfor er placeringen og antallet af vinduer meget vigtige for os.

Når loftet inddrages til beboelse, skal beslutningen om placeringen af vinduer oftest tages helt fra bunden. Måske er der et par gavlvinduer, der kan anvendes, eller som blot skal fornys, men hele midterpartiet af taget ligger typisk mørkt hen.

Der findes i dag rigtig mange gode løsninger på, hvordan nye kviste, vinduespartier, ovenlys, rytterlys etc. kan sættes i taget. Flere af løsningerne er mere eller mindre skræddersyet til de typiske og mest gængse tagkonstruktioner for enfamiliehuse.

Vinduer i taget som enten vippevinduer eller tophængte tagvinduer er en god og en af de billigere løsninger, som kaster et udmærket lys. Flere produkter er forholdsvis nemme at montere i eksisterende tage som enten vinduer eller små tagaltaner.

Et rytterlys er dyrere at montere end almindelige vinduer, i og med at der skal foretages et tømrerarbejde med at "cutte" spærene og lave ny spærkonstruktion rundt om rytterlyset.

Som et billigere alternativ kan flere vinduer placeres ved siden af hinanden, hvor spærkonstruktionen bevares.

Vælger du at montere kviste, har det den store fordel, at de bidrager med mere/ekstra rumhøjde til etagen, noget, som ellers godt kan være en mangelvare for en tagetage.

Eksempler på inddragede loftrum

Eksempel 1)

Ny_489W7439.jpg

I forbindelse med trappen er der etableret en stor åbning i etageadskillelsen.

Ny_489W7445.jpg

De gamle bjælker i loftkonstruktionen er gjort synlige. I det store opholdsrum på 1. sal er der sat to meget brede kviste i, der bidrager med god ekstra rumhøjde samt en masse lys.

Eksempel 2)

Ny_P1010083_2.jpg

Ny_P1010085.jpg

1. salen i et gammelt bondehus er inddraget til beboelse. For at give ekstra lys til den eksisterende etage, er et gennemgangsrum gjort dobbelthøjt og lader en masse lys, luft og rum trænge ind til begge etager, hvilket også understreges af trappen med åbne trin.

Eksempel 3)

Ny_489W8155-2.jpg

Hvis der ikke er den helt store mangel på kvadratmeter, kan loftetagen også etableres for at gøre den eksisterende etage dobbelt så højt. Kun enkelte åbne rum til fælles ophold, arbejdsplads eller kontor er flyttet op på loftetagen.

 

 

Publiceret: torsdag 8. marts 2007

Kolofon / Send feedback

Af 
Kristine Virén, fagredaktionschef
Lisette Lykke Andersen, journalist

Kilder

Kommentarer

Ingen kommentarer
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen