Hvad menes med "bæredygtige boliger"?

Begrebet "bæredygtig bolig" dækker over en lang række forskellige tiltag i boligen, som alle bidrager til at skåne miljøet. Eksempler på bæredygtighed kan være:

• Et velisoleret hus bruger ikke så meget energi.

• Miljøvenlige materialer skåner naturen og giver bedre indeklima.

• Solfangere, solceller, glasarealer m.v. udnytter solens gratis energi.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Generelt om bæredygtige boliger.

Bæredygtighed og arkitektur

Bæredygtige initiativer gavner miljøet, økonomien (også din egen) og giver et sundere liv. Men inden du vælger en eller flere bæredygtige løsninger i din bolig, er der et aspekt mere, du bør tage i betragtning. Nemlig om det ser harmonisk ud. Altså om solcellerne på taget eller den udvendige efterisolering gør huset grimmere og dermed forringer dets værdi i en eventuel salgssituation.

Etablering af solenergianlæg

Når der skal etableres solenergianlæg - solvarme, solceller, solvægge og glashuse - er det vigtigt, at der bliver tænkt nøje over, hvor det placeres, så anlægget ikke kommer til at skæmme huset. For eksempel bliver solfangere og solceller ofte placeret på taget, uden at der bliver taget hensyn til, hvor vinduer, ovenlys eller kviste er placeret. Det er vigtigt, at linjerne i huset respekteres, for at anlægget ikke kommer til at se påklistret ud og gør huset "ubalanceret". Anlægget skal naturligvis helst producere så meget energi som muligt og derfor være, hvor der er mest sol. Men i nogle situationer vil den bedste tekniske placering (den med mest sol) ikke være den bedste æstetiske placering, og vælger man æstetikken, kan det være nødvendigt at gøre anlægget lidt større for at opnå den optimale effekt.

Velux-solfangere integreret i tagflade. Erstatter tagmateriale. Tyskland.

Ved efterisolering

Ved udvendig efterisolering af husets facade er det vigtigt, at "den nye facade" afsluttes pænt omkring døre og vinduer for at bevare husets karakter.

Skal huset have ny tagbelægning, og du vælger at få lagt et ekstra lag isolering, skal du være opmærksom på, at taget ikke må blive for stort (tykt), så det ser ud, som om huset har fået en hue ned om ørene.

Vinduer og dagslys

Det er ikke altid nødvendigt at udskifte gamle vinduer med enkeltlagsglas. Hvis træet er velholdt og af god kvalitet (hvad de gamle vinduer for det meste er), kan det være meget bedre, også rent energimæssigt, at få lavet koblede rammer på det gamle vindue med en indvendig rude af energiglas. Det vil sige, at der bliver tre lag glas. Det giver et bedre energiregnskab end for en almindelig energirude, og de smalle sprosser i den oprindelige rude bevares, hvilket er en arkitektonisk fordel for husets samlede udtryk. Nogle ombygninger er så gennemgribende og forandrende, at der ikke er mange spor af det oprindelige udtryk tilbage. I det tilfælde vil det nok være mere ærligt at bruge vinduer i "moderne" udformning.

Det er vigtigt at trække dagslys ind i din bolig. Det kan gøres med velplacerede store vinduesåbninger (gerne høje vinduer, som sikrer lys langt ind i rummet) og glasfacader, evt. suppleret med ovenlys. Lyse overflader og relativt glatte overflader hjælper også dagslyset ind i rummet.

Huset er placeret i harmoni med stedet. Det har enkle og lyse konstruktioner, og det udnytter vandspejlet til at reflektere lyset ind i bygningen. Der er opsat solafskærmning. Werner Herzog, bolig Østrig.

Tagbelægninger

En stor del af de boliger, der bliver ombygget i dag, får også udskiftet taget. Det er især de gamle eternittage, der trænger til at blive udskiftet, men også mange betontage har set bedre dage. Når du skal vælge ny tagbelægning, skal du også se på huset i dets helhed. Glaserede teglsten passer sjældent til et almindeligt parcelhus, og det er ikke en specielt bæredygtig løsning. Ud over at der er anvendt meget energi til fremstilling af disse tegl (de skal brændes to gange på grund af glaseringen), vil det synsmæssigt meget tunge tag let tage magten fra husets facader nedenunder. Desuden er der ofte ubehagelig refleksion i taget til gene for naboerne. Glaserede tegl er mest beregnet til store villaer, patricierhuse, herregårde og lign. I mange lokalplaner er der direkte forbud mod glaserede tegl.

Har du et gammelt tegltag med almindelige røde tegl, og ønsker du at bygge til med samme type tag, kan du i mange tilfælde finde brugte tegl i samme type hos nedrivningsfirmaer, der har specialiseret sig i nedrivning med henblik på genbrug. Det er en god bæredygtig løsning, da der ikke skal anvendes energi til brænding af nye tegl.

Græs på taget har været anvendt siden tidernes morgen. Det har nu fået en renæssance, da det er med til at køle bygningen om sommeren og holde på varmen om vinteren. Og ud over at bidrage til biodiversiteten holder det også på vandet ved store regnmængder, så belastninger på jorden fra regnskyl bliver mindre.

Zink og stål er blevet populære materialer til tagbeklædning. Det giver et elegant og nutidigt præg, men du bør nøje overveje, om huset kan bære det nye udtryk også om 15-20 år. Desuden er zink en knap ressource, og med det nuværende forbrug rækker de kendte ressourcer kun til 2019.

Skal taget på dit hus alligevel udskiftes, er det oplagt at planlægge placering af solfanger og/eller solceller i samme proces. På den måde vil de kunne indgå i tagkonstruktionen som et integreret element, placeret optimalt i forhold til ydelse og æstetik. Desuden vil solfanger og solceller erstatte tagbelægning på de arealer, de dækker, og derved spares der penge til tagmateriale. Når du etablerer solfangere og solceller, skal du være opmærksom på skyggegivende elementer som kviste, udhæng, træer m.m. Især solceller er meget følsomme over for skygge, som kan nedsætte deres ydelse betragteligt.

Passiv solvarme fra drivhus. Rummet kan også anvendes til opvarmning af ventilationsluft til boligen.

Valg af træ

Træ som byggemateriale har fået en renæssance. Det er der mange årsager til - det er nemt at bearbejde, det kan være hensigtsmæssigt ved tilbygninger, og det er forholdsvis billigt (afhængigt af træsort). Nogle mener, at indeklimaet er bedre i træhuse, men det er ikke bevist. Sammenligner du med fuldmurede huse (hvor indervæggene også er af mursten), vil de ofte have et bedre indeklima, da de indvendige mure - især hvis de er pudsede eller af ubrændte sten - optager og afgiver fugt betydelig bedre end gipsvægge, træhuse normalt har.

Det er normalt ikke nødvendigt at anvende imprægneret træ, kun i de tilfælde, hvor træet er i direkte kontakt med jorden, og så bør det kun være træ, der er mærket efter gældende standarder (NTR klasse A eller penetreringsklasse P8). Imprægneret træ er ikke bæredygtigt, da der både bruges belastende kemiske stoffer til imprægneringen af træet, og fordi træet ikke senere kan brændes, men skal deponeres. Mange håndværkere bruger pr. automatik imprægneret træ, f.eks. til spær, hvilket er helt unødvendigt, da konstruktionen jo helst ikke skal udsættes for fugt!

Det er heller ikke særlig bæredygtigt at anvende eksotisk træ som cedertræ, teak og lign. på danske huse, da træet med store energiomkostninger skal transporteres hertil langvejs fra. Hvis du alligevel ønsker at bruge disse træsorter, bør de være FSC-mærkede, så du har sikkerhed for, at de er dyrket og fældet efter bæredygtige principper i det land, de kommer fra. Der findes desuden danske alternativer til mange af de eksotiske træarter, f.eks. lærk, tuja, robinie, eg m.fl. Disse skal også helst være FSC-mærkede.

Hvis træet beskyttes godt - med udhæng og overfladebehandling - kan det holde i mange år.

Arkitektonisk skal du igen se på huset som en helhed. Passer det i det hele taget med træ til huset, og passer træsorten til bygningen (gulligt lærketræ er måske ikke det bedste til røde sten)?

Husk også, at alt udvendigt træ skal have en overfladebehandling, da det ellers nedbrydes af solens uv-stråler. Det betyder, at du skal grunde træet omhyggeligt med et ugiftigt produkt, der indeholder svampedræbende stoffer. Derefter gives en behandling, der mætter overfladen, og til sidst påføres et toplag, der indeholder pigmenter og stoffer, der beskytter mod vejr og vind. Klare træbeskyttelsesmidler er desuden en dårlig løsning, idet der skal pigmenter til for at sikre, at solens stråler ikke nedbryder træet unødvendigt hurtigt.

Du kan også vælge at lave en "konstruktiv beskyttelse" som et tagudhæng eller anden overdækning, så træet naturligt holdes tørt, eller som gør det muligt for træet at tørre hurtigt, hvis det bliver vådt. Kan det lade sig gøre, kan du nøjes med en god overfladebehandling.

Gode eksempler på bæredygtige boliger der samtidig er "pæne" og harmoniske

Solfanger anvendt som solafskærmning

 

Solvæg som forvarmer ventilationsluften og store solvinduer, der giver lys langt ind i rummet og som samtidig bidrager med passiv solvarme. Bolig i UK.

Uheldige eksempler på bæredygtige boliger der ikke ser så godt ud

Her er der etableret både solceller og solfanger. Det ser lidt rodet ud, og der burde være arbejdet mere med æstetikken. F.eks. kunne solfangeranlægget (de to fag nederst til venstre) med fordel være placeret på et udhus eller garage for at tagfladen kunne fremstå mere rolig.