Hvad er et bevaringsværdigt hus?

Et hus kendes bevaringsværdigt, fordi det har nogle særlige arkitektoniske eller byggetekniske kvaliteter, som anses for bevaringsværdige, og som har en lokal eller regional betydning.

Når et hus kendes bevaringsværdigt, vurderes det ikke alene, om det er særligt gammelt eller smukt, men også om huset som helhed anses som unikt for sin tid eller hustype.

Når et hus har status som et bevaringsværdigt hus, er det kun bygningens ydre som facade, vinduer, døre, tag, kviste og skorstene, der er kendt bevaringsværdigt. Her kan der være nogle særlige konstruktioner, detaljer eller materialer, der er specielle eller unikke. Er et hus derimod fredet, er det hele huset, der er fredet.

Der er i Danmark ca. 375.000 bevaringsværdige bygninger.

Læs mere om, hvad det vil sige, at et hus er fredet, i BOLIUS Fakta: Fredede bygninger .

Hvem afgør, om et hus er bevaringsværdigt?

Det er kommunerne, der administrerer og har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Der er to muligheder for, at et hus kan blive kendt bevaringsværdigt:

• Kommunen kan udpege et hus som bevaringsværdigt i forbindelse med et kommuneatlas, en byplanvedtægt eller udarbejdelse/ændringer af lokalplan og derved sikre bygningen i lokalplanen.
• Siden 2001 har Kulturarvsstyrelsen også haft mulighed for at udpege bygninger som bevaringsværdige. Det kan ske efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn eller på styrelsens eget initiativ.

I langt de fleste tilfælde udpeges et hus som bevaringsværdigt, i forbindelse med at der laves et kommuneatlas. Et kommuneatlas, der udarbejdes af kommunen i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen, danner grundlag for en kommunes udviklingsplaner. Et kommuneatlas giver også overblik over, hvilke områder der kan udbygges, hvordan og i hvilken form.

Hvordan kendes et hus bevaringsværdigt?

I forbindelse med udarbejdelse af kommuneatlas registreres alle bygninger, og bygninger får en række såkaldte SAVE-karakterer (Survey of Architectural Values in the Environment). Bygningerne får karakterer fra 1 til 9 ud fra forskellige kriterier.

Når en bolig registreres, tildeles den karakterer for følgende forhold:

• Arkitektonisk værdi
• Kulturhistorisk værdi
• Miljømæssig værdi
• Originalitet
• Tilstand

Arkitektonisk værdi

Arkitektonisk værdi vedrører huset som helhed. Der ses på husets proportioner, og om det er harmonisk og konsekvent opført inden for sin stilart. Huset kan f.eks. også være et særlig unikt eksempel på en ny byggestil eller have en særlig konstruktion.

Kulturhistorisk værdi

Her har det betydning, hvis huset er et godt eksempel på en lokal byggetradition, enten inden for en bestemt stilart eller en særpræget anvendelse af materialer. Det kan det også være væsentligt, hvis huset har en særlig historisk betydning, om det tilbage i tiden har haft en betydning for lokalområdet, en særlig funktion osv.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi fastsættes ud fra husets sammenhæng med de omkringliggende boliger og bygninger. Om huset er med til at understrege eller give et kvarter eller et område et særligt præg.

Originalitet

Originaliteten bedømmes både ud fra, om huset står med sit oprindelige udtryk, og i hvilken stand det er. Huset kan godt være istandsat, men det har betydning, om istandsættelsen og eventuelle ændringer understreger husets originalitet.

Tilstand

Husets tilstand indgår også i den samlede vurdering. Det er en konstatering af, om huset er vedligeholdt eller forsømt.

Hvis huset udpeges som bevaringsværdigt, får ejeren af huset skriftlig besked fra enten kommunen eller Kulturarvsstyrelsen.

Hvilke huse kan blive kendt bevaringsværdige?

Når Skov- og Naturstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og en kommune udarbejder et kommuneatlas, bliver alle bygninger registreret og fotograferet. Alle bygninger kan derfor i princippet kendes bevaringsværdige, herunder alle typer boliger.

Et hus vil normalt blive med at være bevaringsværdigt, men juridisk er kendelsen ikke mere bindende, end at kommunen kan ophæve den, f.eks. af en ny kommunalbestyrelse.

Hvilke love og regler gælder for bevaringsværdige huse?

De bevaringsværdige bygninger er kommunens ansvar. Det er frivilligt for kommunen at kende bygninger bevaringsværdige, og derfor kan holdningen til, hvor mange bygninger og boliger i kommunen der skal kendes bevaringsværdige, ændres fra valgperiode til valgperiode.

Når et hus i første omgang registreres som bevaringsværdigt, betyder det ikke, at ejeren skal ansøge kommunen, hvis han/hun vil ændre noget på huset. Forpligtelserne kommer i fase to, hvor kommunen udarbejder eller reviderer den eksisterende lokalplan. Efter udarbejdelse eller revision bliver der i lokalplanen defineret en række krav til området og husene. Det vil oftest være retningslinjer for, hvilke materialer og farver der må anvendes.

Du har ikke lov til at rive dit bevaringsværdige hus ned uden tilladelse fra kommunen. Kommunen har derudover ret til at stille krav til husets ydre, fordi formålet med at kende huset bevaringsværdigt er at sikre husets eller kvarterets oprindelige udtryk.

Hvis du ønsker at istandsætte huset i modstrid med kommunens krav, kan du søge dispensation. Hvis du ikke får dispensationen og istandsætter alligevel, kan kommunen kræve, at du laver arbejdet om inden for en angivet tidsfrist. Det er naturligvis vanskeligt for kommunen at opdage, at du evt. har istandsat dit bevaringsværdige hus i modstrid med dens krav, men det vil kunne opdages og især i forbindelse med en ombygning, hvor der skal søges byggetilladelse hos kommunen, eller ved salg af huset. Når du sælger huset, skriver du under på, at huset er lovligt, og du har derfor ansvaret for, at huset er opført i overensstemmelse med kommunens krav. Udgifterne ved at skulle føre huset tilbage til oprindelig stand er ikke omfattet af en ejerskifteforsikring.

Er dit hus bevaringsværdigt, er det derfor en god idé at spørge kommunen, om det, du har tænkt dig at gøre, er i orden. Du kan gå ind på din kommunes hjemmeside og læse om, hvilke retningslinjer der er for bevaringsværdige huse i din kommune og dit lokalområde.

Hvis du overvejer at købe et hus, der er bevaringsværdigt, er det en god idé at få et overblik over, hvilke krav der stilles til huset, og om gældende krav er overholdt.

Hvilken betydning har det ellers, at huset er bevaringsværdigt?

Hvis der er defineret retningslinjer for, hvordan du må istandsætte dit bevaringsværdige hus, har du mulighed for at søge støtte til bygningsforbedring hos kommunen. Du kan søge støtte til istandsættelse af husets ydre, dvs. facade, tag, vinduer, døre, kviste og skorsten. Støtten kan højst udgøre en tredjedel af de samlede udgifter til istandsættelsen.

Hvis din kommune yder støtte, vil der typisk være krav til vedligeholdelsen/istandsættelsen, ligesom det vil blive tjekket, at kravene bliver overholdt. Kravene defineres ud fra ønsket om, at husets bevaringsværdi fastholdes, Er huset f.eks. bygget med blankt murværk, vil du nok ikke få lov til at pudse det op. Er huset bygget med dannebrogsvinduer, får du højst sandsynligt ikke lov til at ændre på vinduesformatet osv. Derudover er der forskellige regler for tilbagebetaling, hvis du sælger boligen kort tid efter, at du har modtaget støtte.

Det varierer fra kommune til kommune, hvilke bygninger der kan søges støtte til. I visse kommuner er det ikke muligt for sommerhusejere at søge støtte, ligesom ejere af lejligheder i en karré, der er blevet kendt bevaringsværdig, heller ikke har så mange muligheder for at få støtte.

Ud over de love og regler, der gælder for bevaringsværdige huse, er der de "bløde" forpligtelser. Som ejer af et bevaringsværdigt hus skal du værne om de arkitektoniske og kulturelle værdier, huset indeholder, og som det er blevet kendt bevaringsværdigt for.

De særlige ting, der kan være værd at bevare, kan være husets ydre i form af f.eks. facaden, vinduer, døre, farver og materialer, der er anvendt. Hvis du vil sætte huset i stand, kan du derfor søge at istandsætte det i tråd med den arkitektur og ?tidsånd?, som huset er opført i. Det handler f.eks. om valg af vinduer, døre, kviste og tag, men det er også at bevare nogle af de overflader ? stofligheder og teksturer ? som huset har. For at bevare disse træk kan du vælge særlige malingstyper, teknikker og legeringer (blandinger). I de fleste tilfælde er det ikke så besværligt, som det umiddelbart lyder. Med lidt råd, vejledning og inspiration fra en professionel rådgiver, f.eks. en arkitekt, kan opgaven blive nemmere at gå til.

Hvor kan du se, om dit hus er bevaringsværdigt?

De kommuner, der har udarbejdet et kommuneatlas, har på deres hjemmeside en oversigt over byområder med angivelse af, hvilke bygninger/huse der er kendt bevaringsværdige og i hvilken grad.

I kommuneatlasset står der også, hvilke huse der er kendt bevaringsværdige.
 
Derudover kan det være beskrevet i lokalplanen, kommuneplanen eller byplansvedtægterne, at huset er bevaringsværdigt, samt hvilke krav kommunen stiller til husets ydre.