• Det sociale liv
• Familiens dagligdag
• Transport og arbejdsliv
• Bolig og økonomi.

Naboerne på landet bor længere væk end lige bag hækken. Det behøver ikke at betyde, at man ikke kommer hinanden ved, når man bor i et landdistrikt, men det kræver en ændring i vaner at komme hinanden ved. Et godt nabofællesskab på landet kan hurtigt opstå, ved at man gør det til en god vane bare at kigge ind til hinanden, ved at man låner ting, redskaber og maskiner hos hinanden eller hjælper hinanden, når strømmen svigter, der ligger meget sne osv.

Det kan også være en stor omvæltning for ens børn, hvis der ikke bor jævnaldrende tæt på. Hvis du har kig på en landejendom, er det en god idé at undersøge nærmere, hvem der bor i nærområdet, og hvordan netværket blandt naboerne fungerer. Det vil kræve en større indsats af forældrene, hvis børn og legekammerater skal køres frem og tilbage, frem for at de selv kan løbe ind til hinanden.

Mange steder vil du få længere til dagligvarer, indkøb m.m., og det kan måske være vanskeligt at få bragt varer eller avisen ud. Det er dog noget, du hurtigt kan vænne dig til, så du i stedet for at handle lidt hver eller hver anden dag køber større ind færre gange. Landejendomme kan sagtens ligge forholdsvis tæt på et supermarked, ligesom du måske dagligt kommer til byen i forbindelse med arbejde eller skole.

Med bopæl på landet kan transporttiden til og fra arbejde være længere sammenlignet med byen. Masser af mennesker pendler frem og tilbage på arbejde, men på landet er forbindelser med både bus og tog mere sparsomme. Det kan hurtigt give et behov for to biler i husstanden, da det kan være svært at få alle dagligdagens gøremål til at gå op med kun en bil.

I mange landsbyer og på landeveje er der ikke cykelstier eller fortove, så det er ikke altid nemt at sende sine børn alene af sted til skole. Derfor må du regne med at skulle bruge tid på at hente og bringe børn. Udgiften til en ekstra bil bør du derfor også tage højde for, hvis du overvejer at flytte på landet.

Et hus på landet kan også rumme muligheden for at have sin virksomhed på bopælen, hvis du er selvstændig erhvervsdrivende. En del af de mennesker, der flytter på landet, vælger at koble deres økonomi, arbejdsliv og dagligdag sammen for at kunne udleve en gammel drøm om at have bed & breakfast, atelier, hesteopdræt el.lign.

Landejendomme har ofte dejligt mange kvadratmeter, både som bolig og tilstødende bygninger og lader. God plads giver rigtig mange muligheder for fritidsinteresser, ekstra værelser til gæster, familie eller måske lidt udlejning. En stor grund og evt. lidt jord til vil også gøre det muligt at have dyr, lidt hobbyafgrøder el.lign.

Dagliglivet kan også være lidt billigere på landet. Nogle dagligvarer kan være billigere i udkantsområder, eller du kan supplere med frugt og grøntsager fra egen avl, ligesom du måske bruger færre penge på forlystelser og shopping, end hvis du bor midt inde i byen.

Selve driften og vedligeholdelsen af en landejendom kan godt være dyrere sammenlignet med et hus i byen. Der er flere vinduer, der skal skiftes, flere bygninger, der skal holdes, mere træværk eller puds, der skal males, et større tagareal, der skal skiftes, osv., og det bør du også overveje. Meget plads og mange bygninger og kvadratmeter giver også meget vedligeholdelse, som både koster penge og tager tid.

Derudover er langt de fleste landejendomme mere end 100 år gamle, og de opfylder derfor ikke vores krav og ønsker til isolering, indeklima og installationer. Flere af dem er også i en stand, der kræver løbende vedligeholdelse. Sørg derfor for at få hele ejendommens byggetekniske stand gennemgået, så du har en fornemmelse af, hvor mange udgifter du skal regne med til vedligeholdelse og eventuelle forbedringer.

Når man køber en landejendom, er det ikke altid muligt at få udarbejdet en tilstandsrapport. Er der landbrugspligt på ejendommen, bliver der ikke udarbejdet tilstandsrapport. Det samme gælder, hvis erhvervsarealet, dvs. længer, udhuse og driftsbygninger til landbrug, udgør mere end 50 procent af det samlede areal. Så betragtes ejendommen som en erhvervsejendom, og der kan ikke udarbejdes en tilstandsrapport, fordi forsikringsselskabet ikke kan tegne en ejerskifteforsikring på et aktivt landbrug/en erhvervsejendom.

Mange beskikkede bygningssagkyndige tilbyder at udarbejde en "byggeteknisk gennemgang" af boligen og sidebygninger. En sådan gennemgang er i princippet det samme som en tilstandsrapport, og det er en købers bedste mulighed for at få et overblik over landejendommens stand, men den giver ikke mulighed for at tegne en ejerskifteforsikring.
 
Hvis du som køber ønsker at få landbrugspligten ophævet i forbindelse med købet, er der mulighed for at få udarbejdet en tilstandsrapport, og dermed kan du også tegne en ejerskifteforsikring.

Der skal dog altid, uanset landbrugspligt eller ej på ejendommen, udarbejdes energimærke på beboelsesdelen.
 
Læs mere i BOLIUS Fakta: Værd at vide, før du køber et ældre hus fra før 1930 og BOLIUS Fakta: Landhuset.

Hvilke typer boliger er der på landet?

Langt de fleste landejendomme og nedlagte landbrug ligger i landzone, om end der også i byzoner kan ligge enkelte ejendomme, der hører til kategorien landejendom.

På en landejendom er der bopælspligt, og bopælskravet skal være opfyldt inden seks måneder, efter du har købt ejendommen, og inden to år, hvis det er en ejendom, du har arvet eller på anden måde overtaget fra familie. Bopælspligten ophører efter otte år.

Bopælspligten for ejendomme under 30 ha blev i 2007 ændret til en beboelsespligt. Det vil sige, at ejendommen skal være beboet, men ikke nødvendigvis af ejeren. I stedet kan ejendommen lejes ud som helårsbeboelse. Bopælspligten i otte år skal stadig opfyldes.

I salgsannoncer for huse på landet omtales boligen f.eks. som "idyllisk nedlagt landbrug", fritidslandbrug eller som landbrugsejendom, landhus, skovløber- eller forvalterbolig. Disse navne kan dække over mange forskellige typer ejendomme, men navnene i sig selv har ingen betydning, det afgørende er, om der er tale om:

• Ejendom med landbrugspligt
• Ejendom uden landbrugspligt.

Hvad er landbrugspligt?

Der er som udgangspunkt landbrugspligt på alle ejendomme med mere end 2 ha jord (dvs. 20.000 kvadratmeter eller 3 ½ tønde land). Hvis der er landbrugspligt på ejendommen, er du ikke forpligtet til at dyrke jorden, men du er forpligtet til at holde arealet, så det ikke gror til. Derudover er der særlige beskatningsregler for salg af landejendomme med landbrugspligt.

Læs mere i om beskatningsreglerne BOLIUS Fakta: Økonomiske forhold ved køb og salg af ejendomme på landet.

Landbrugspligten kan ophæves på ejendomme under 2 ha. Dette kan ske ved at henvende sig til en landinspektør samt Kort og Matrikelstyrelsen. Hører der mere end 2 ha jord til ejendommen, kan du få ophævet landbrugspligten ved at søge tilladelse hos Jordbrugskommissionen til at sælge jorden fra. Jordbrugskommissionen er en selvstændig myndighed, der træffer afgørelser jævnfør Landbrugsloven.

Landbrugsejendomme uden landbrugspligt
Landbrugsejendomme uden landbrugspligt kan være alle typer boliger på landet - nedlagt landbrug, fritidslandbrug, landhus, forvalterbolig osv. Når der ikke er krav om landbrugspligt, er der heller ikke krav om at vedligeholde jorden, ligesom der heller ikke er særlige skatteregler for salg af den type ejendomme.

Kræver det uddannelse at købe og eje en landejendom?

Det kræver ingen forudsætninger, certifikat eller nogen form for uddannelse at købe en landejendom, hvad enten der er landbrugspligt eller ej. Du kan dog have stor gavn af at vide lidt om jordbrug og afgrøder, hvis du har tænkt dig at dyrke de par tønder land, du overvejer at købe. Dyrehold kræver naturligvis også indsigt og viden, så du er i stand til at passe dyrene forsvarligt.

Det er først ved køb af ejendomme med mere end 30 ha jord, at der stilles krav om, at køberen har en driftslederuddannelse, et såkaldt grønt bevis.

Hvilke love og regler gælder for husdyr og dyrehold på landet?

Det skønne ved at bo på landet er, at du har mulighed for at holde flere dyr, end hvis du bor i byen. Uden nogen form for ekstra godkendelse kan du ifølge "Bekendtgørelsen om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold" holde ét af følgende:

• 2 køer med tilhørende kalve eller 4 stykker andet kvæg
• 4 heste med tilhørende føl
• 2 søer med opfedning af maksimum 5 slagtesvin
• 10 får med lam
• 10 geder med kid.

Derudover har du mulighed for at holdende følgende dyr:

• 30 høns
• 4 voksne hunde med hvalpe.

Hvis du ønsker at holde flere dyr eller andre dyr, f.eks. gæs og ænder, skal du søge dispensation hos kommunen.

Visse kommuner har bestemmelser, der afviger fra bekendtgørelsen. Det kan betyde, at du må holde flere eller færre dyr, end der er angivet i bekendtgørelsen, så kontakt din kommune, hvis du er i tvivl.

Du har som ejer pligt til at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig opbevaring og bortskaffelse af affald samt gødning fra de dyr, du holder på din ejendom. Det vil sige at du skal sikre, at der ikke er unødige lugtgener, og at du ikke forurener grundvandet eller åer, søer og vandløb i nærheden.

Reglerne for affald og mødding varierer fra kommune til kommune, så hvis du er i tvivl, må du kontakte din kommune.