Hvordan ser en typisk gør det selv-dansker ud? Tænker du på en mand, formentlig fra Jylland, så er du nok ikke den eneste.

Men så ensporet er det danske gør det selv-folk heldigvis ikke. Derfor har vi undersøgt, hvem der gør-det-selv, hvorfor de gør det og hvor de får deres inspiration fra.

Hvem gør det selv i Danmark?

Du kan herunder gå på opdagelse i fem typiske påstande om det danske gør det selv-folk. Du kan også gå i dybden med vores undersøgelse.

1. Gør det selv-arbejde er mandens område

Ja – overvejende. Hos dem, der i Videncentret Bolius’ undersøgelse svarer, at de har stor erfaring med udfordrende gør det selv-opgaver, er 74 % mænd. Mænd tror tilsyneladende også mere på egne evner. Dobbelt så mange mænd som kvinder vurderer, at de kan udføre mange opgaver lige så godt som professionelle håndværkere.

2. Kvinder er slet ikke til gør det selv-arbejde

Det kan man ikke slå fast. I grupperne, der svarer, at de udfører mindre gør det selv-projekter – både for at spare penge og fordi de gerne vil skabe personlige ting til hjemmet – er der faktisk et lille overtal af kvinder. Og i gruppen, der svarer, at de ikke er udprægede gør det selv-mennesker, men gerne kaster sig ud i udfordrende opgaver, står det også næsten lige mellem kønnene.

3. Folk i provinsen er mere til gør det selv-arbejde end dem i København

Ja – og lidt nej. Ser vi igen på gruppen med stor gør det selv-erfaring, er her både flest mænd, og de bor også oftest i byer med under 10.000 indbyggere eller helt uden for byområder. Men bortset fra det dokumenterer undersøgelsen ikke, at man er fuldstændig fummelfingret, hvis man bor i hovedstaden eller større byer.

4. Flest kvinder er ikke til gør det selv-arbejde og hyrer altid håndværkere

Korrekt, men forskellen mellem kønnene er ikke specielt stor. I gruppen, der svarer, at de ikke udfører gør det selv-arbejde, er 45 % mænd, mens kvinder udgør knap 55 %. Faktisk svarer 3 ud af 4 kvinder generelt ja til, at de i nogen grad kan udføre gør det selv-arbejde.

5. Flest får inspiration fra gør det selv-videoer på YouTube

Ja, mange gør (39 %), men ikke de fleste. Familie, venner og bekendte er den ”manual”, som de fleste (49 %) tyer til, når de skal lege håndværkere i eget hjem. Nordjyderne stoler mest på familiemedlemmers hjælp. I den del af landet svarer 61 %, at de får hjælp her. 8 % spørger naboer til råds – hos nordjyderne er det 16 %, der gør det.