Hvad er en bungalow?

En bungalow er et lille, kvadratisk enfamiliehus, som er bygget i perioden fra slutningen af 1920'erne til 1940. Husets arkitektur og materialer afspejler periodens trange økonomiske kår i Danmark.

De fleste bungalower er bygget med en etage til én familie, men der findes også bungalower til to familier i to etager med en lejlighed pr. etage. Huset har normalt en høj kælder.

Hvordan er bungalowens arkitektur?

I dag anser vi bungalowen for at være et meget dansk hus, men faktisk er det ikke særlig dansk i sin oprindelse. Navnet bungalow stammer fra Indien, hvor en bungalow var betegnelsen for et hus bygget til europæere.

Bungalowen har tydelig rod i funktionalismen, som var en ny arkitekturstrømning i Tyskland og Holland fra 1920 og frem. Funktionalismen brød med tidligere tiders byggeskik ved at tage udgangspunkt i husets funktion og anvendelse frem for i husets æstetiske udtryk. Den funktionelle stil var især et hit blandt arkitekter, mens den fik en noget mere blandet modtagelse i resten af befolkningen.

Bungalowen er et lille, nøgternt, men velfungerende hus. Selvom vi i dag opfatter bungalowen som et ret lille hus, var en bungalow et stort fremskridt for mange familier i 1920'erne og 1930'erne, hvor en toværelseslejlighed var den almindelige standard for en hel familie.

Bungalowen har en meget karakteristisk arkitektur:

• Huset har en enkel form med en kompakt, nærmest terningeformet (kubisk) bygningskrop.
• Vinduerne er store og næsten kvadratiske og har forsatsruder. De har en asymmetrisk inddeling med et eller flere store vinduer, der ikke kan åbnes, og et lille eller flere små vinduer.
• Som regel sidder vinduerne i husets hjørner, hvilket både giver mere lys i boligen og et meget let udtryk i facaden.
• Til tider blev der også brugt runde vinduer, der gav et frisk pust til det lille sparsomme hus.
• Taget er ofte et pyramidetag, dvs. et tag, der skråner fra midten af huset ud mod alle husets fire facader.
• I bungalowen er der bevidst arbejdet med at skabe et modspil mellem husets tunge, lidt bastante bygningskrop og de lette vinduer med store ruder.

Bungalowen minder en del om funkishuset, men i en mere fordansket udgave.

Læs mere om funkishuset i BOLIUS Fakta: Funkishuset.

Udsmykning
Husets stil er enkel og uden tidligere tiders overdådige udsmykning. Men mange bungalower har fine detaljer i murværket. For eksempel er mursten i forskellige farver ofte brugt til at lave dekorationer og mønstre - typisk en eller flere rækker af røde sten i en ellers gul facade. Der kan også være lavet mønstre, ved at stenene skiftevis er trukket lidt frem eller tilbage.

Huset er også indvendigt spartansk og enkelt, helt i den funktionalistiske ånd:

• Stuk med sirlige mønstre og blomsterranker er afløst af en mere enkel frise.
• Paneler, karme og andet træværk er ligeledes forenklet.
• De velkendte fyldningsdøre er erstattet med malede døre af finér med bakelithåndtag (bakelit er en form for kunstharpiks, som også bruges til håndtag på gryder og pander).

Indretning
Bungalowen er et lille, men meget veludnyttet hus. Den sparsomme plads er veldisponeret i forhold til indretningen.

Bungalowen er hævet op over jorden med en høj kælder, dels for at undgå fugt og dels for at få en god brugbar kælder. Kælderen var en god og billig måde at få nogle ekstra kvadratmeter. På grund af husets lave tag var der ikke mulighed for opbevaring på loftet.

Hvilke materialer og byggeteknik er typiske for bungalowen?

Bungalowen er bygget af gode, velkendte materialer:

• Huset har bærende ydervægge af gule mursten. Enkelte huse er pudset op og malet.
• Huset har en let tagkonstruktion (pyramidetag) med lav hældning.
• Tagbelægning er normalt af skifereternit eller tagpap, som regel sort eller grøn.

Nogle bungalower har en stejlere taghældning og tegl på taget, dog stadig med pyramidetag. De er bygget med en mere gedigen tagkonstruktion og har bedre opbevaringsmulighed. Enkelte af disse huse har en anvendelig 1.-sal med et værelse eller to.

De karakteristiske hjørnevinduer kan give problemer med utætheder og sætningsskader. Kun de færreste bungalower har slet ingen bæring i hjørnet, selvom det egentlig var ideen med husets konstruktion. Langt de fleste bungalower har en træbjælke i hjørnet, der understøtter konstruktionen og bærer vægten fra taget.

 I 1930'erne begyndte man så småt at eksperimentere med beton, f.eks. er nogle kældervægge og fundamenter fra den tid blevet støbt i beton. Ligeledes kan terrasser og udendørs trapper være støbt i beton. De bastante betontrapper står ofte i fin kontrast til lette gelændere og rækværker af metal.

Et andet eksempel på nye materialer fra denne periode er terrazzo, der stammer fra Italien. Terrazzo fremstilles ved at blande cement med marmorskærver og -stykker. Når cementen er hærdet, slibes og poleres den. Derved får man et stærkt og fugefrit gulv, der er meget velegnet til bryggers og badeværelse.

Vand og varme
Langt de fleste bungalower har en centralt placeret skorsten til husets kakkelovne, og i kælderen var der plads til opbevaring af kul og koks.

Fra 1920'erne begynder bad, toilet og centralvarme at være standard i enfamiliehuse

Flere af de bungalower, der er bygget i 1930'erne, er da også bygget med centralvarme og radiatorer, men alligevel er huset bygget op omkring en centralt placeret skorsten.

Hvordan så haven til en bungalow oprindeligt ud?

Der er ikke tænkt særligt meget over samspillet mellem hus og have ved byggeriet af bungalower. Dog har enkelte bungalower en hjørneterrasse eller en trappe ned til haven.

Den høje kælder gør forbindelsen mellem hus og have vanskelig, men det anså man ikke for noget stort problem. Dengang var idealet ikke, at grænsen mellem hus og have skulle være flydende, sådan som det er i dag.

Bungalowens have var som regel en stilfærdig middelklassehave - indrettet med både prydhave, nyttehave og frugttræer.

Hvordan bliver bungalowen brugt i dag?

En af de helt store ulemper ved bungalowen er de få kvadratmeter. Huset bliver hurtigt for lille til en familie. Mange vælger at indrette værelser i kælderen, hvilket ikke er en særlig god løsning, da kælderen ikke er velegnet til beboelse, og det i øvrigt er ulovligt at indrette sove- eller opholdsrum i almindelige kældre.

Alternativet til at flytte til et større hus er at bygge bungalowen helt om, men også det kan give problemer. En tilbygning kan tage pusten fra det lille hus, så resultatet ikke bliver så vellykket.

Den bedste løsning er som regel at bygge en ny 1. sal oven på huset. Mest vellykket bliver det som regel, hvis man bygger en hel beboelsesetage oven på huset som på de oprindelige toetages bungalower til to familier. Desværre strider denne løsning mod de fleste lokalplaner - i mange villakvarterer må man kun bygge huse i halvandet plan.

Fordele ved bungalowen

• Bungalowen er et lille, men meget veludnyttet hus.
• Huset har et venligt og uhøjtideligt udtryk, som indbyder til et roligt og uformelt familieliv.
• Den typiske bungalow har en ren stil, som med tiden er blevet mere og mere populær. Især huse i den oprindelige stil med de oprindelige vinduesdetaljer, døre med bakelithåndtag og terrazzogulve er i høj kurs.
• Bungalowen er byggeteknisk set et vellykket hus. På trods af at det er et beskedent hus, er der brugt gode, velkendte materialer.

Ulemper ved bungalowen

• Huset er for lille til mange moderne familier.
• Det kan være svært at bygge til eller bygge om uden at ødelægge husets arkitektoniske stil.
• Facaden vil med tiden trænge til vedligeholdelse. Fugerne skal repareres eller fuges om, og enkelte sten kan være beskadiget. Pudsen på de pudsede og malede bungalower skal løbende efterses.
• Vinduerne kan være udtjente og dårligt isolerende. Men de skal ikke for enhver pris skiftes ud. Hvis vinduerne er velbevarede, kan løsningen være at opsætte forsatsruder med lavenergiglas. Det kan isolere lige så godt som et nyt vindue.
• De karakteristiske hjørnevinduer kan byde på udfordringer med utætheder og sætningsskader. De er dog vigtige at bevare af hensyn til bungalowens særlige arkitektur og det gode lys i rummene.
• Taget, der ofte er af pap, har en begrænset levetid. Da tagkonstruktionen har en svag hældning, kan den være vanskelig at efterse.