Selvom inspirationen til byhusenes udtryk og arkitektur blev hentet fra udlandet, var det stadig de velkendte, danske materialer og byggeteknikker, der blev brugt, når husene blev opført. Materialer som træ, mursten, teglsten og dannebrogsvinduer med kitfals blev hyppigt anvendt.

Den rige og opfindsomme udsmykning på facaden blev bl.a. udført ved at variere murstenenes former, mønstre og farver. Ligeledes blev der udført kunstfærdige træskærerarbejder og hugget figurer og ranker ud i natursten for at gøre facaden til en imponerende oplevelse for øjet.

Vand, el og varme
I kølvandet på industrialiseringen fik byhusene nye faciliteter. Oprindeligt var husene bygget med kakkelovne og indlagt vand, og husene i de større byer havde desuden gasbelysning.

Senere fik byhusene også indlagt elektricitet og water closet (wc). I første omgang hos de velstillede byboer og derefter over en lang årrække også i de mindre fine byhuse.

Bybilledet blev meget anderledes i de områder og kvarterer, hvor husene fik wc og kloaksystemer. Man slap for de ildelugtende og overfyldte rendestene, som havde været årsag til mange alvorlige sygdomme og epidemier i byerne. I København begyndte man efterhånden også at skabe bedre plads omkring og afstand imellem husene.

Hvordan så haven til et byhus oprindeligt ud?

Haven omkring de byhuse, der blev opført i de første villakvarterer, var ligesom huset inspireret af stilen fra et sydeuropæisk landsted. Huset og haven blev ofte tegnet af samme arkitekt, så de udgjorde en smuk og helstøbt helhed.

Hvordan bliver byhuset brugt i dag?

Et meget stort antal af de byhuse, som blev bygget i perioden fra 1860 til 1920, står stadig i dag og ligner stort set sig selv, i hvert fald i de overordnede træk. Nogle af dem er blevet pudset op og har fået nye og mere skrappe farver i alkydmaling end dem, der oprindeligt blev brugt til disse huse.

Mange byhuse, som havde vinduer med et lag glas, har fået forsatsvinduer. Eller de gamle vinduer er blevet skiftet ud med termovinduer, der ikke altid passer med den oprindelige rudeopdeling og elegante udformning af rammer og sprosser.

Inden døre er der også sket ændringer, i takt forbindelse med at nye opvarmningssystemer, el og sanitet er blevet introduceret. Desuden er mange byhuse i tidens løb blevet lagt sammen eller opdelt i flere boligenheder, nogle op til flere gange, i takt med udviklingen af landets økonomiske situation og dermed, hvad den enkelte boligejer har haft råd til.

Fordele ved byhuset

• Byhuse er gode gedigne bygninger udført med gode materialer og godt håndværk.
• Selvom mange byhuse ud fra en arkitektonisk betragtning er noget rod stilmæssigt, er de ofte så veludførte, at de udgør en velskabt og vellykket helhed. Udsmykningerne er ofte af fin og smuk kvalitet, der er værd at bevare.
• Byhuse har som regel gode, store og lyse rum med store vinduespartier og højt til loftet - ofte 3 meter eller mere. Især villaerne er meget rummelige.

Ulemper ved byhuset

• Det kan være dyrt at vedligeholde et byhus, fordi det har så mange detaljer og udsmykninger.
• Nogle byhuse kan have bygningsdele, f.eks. tårne, spir, specielle kviste m.m., som kan gøre det nødvendigt at søge hjælp hos håndværkere med særlige kundskaber, når der skal vedligeholdes eller repareres.
• Husene kan være indrettet utidssvarende. Huset har som regel få, store værelser, så der f.eks. mangler et eller flere børneværelser. På den tid, hvor huset blev bygget, var det almindeligt, at alle familiens børn delte et fælles børneværelse.
• Byhusets oprindelige køkken er som regel lille og gemt væk i et fjernt hjørne af huset, og i dag vil de fleste gerne have et stort, centralt placeret køkken. Det kan kræve sammenlægning af flere rum, hvis man vil have opfyldt ønsket om et stort køkken-alrum.