De giver arkitekturen førstehjælp
Nordens første funkisvilla blev tegnet i 1924 af den norskfødte arkitekt Edvard Heiberg og siden opført i Lyngby. Gå på opdagelse i den gamle villa, som Realdania Byg har restaureret.
14 billeder Åben hele serien BILLEDSERIE
På en sydvendt skråning nær Bagsværd Sø ligger et hus med en unik historie og en original farvesætning. Huset er Nordens første funkishus og tegnet af den norskfødte arkitekt Edvard Heiberg i 1924.
Heiberg opførte huset på I.H. Mundts Vej i Lyngby til sig selv og sin familie, og det markerer et nybrud i både form, funktion og farver.
3 vellykkede renoveringer
J. F. Willumsens ateliervilla
Købt: 2002
Adresse: Strandagervej 28, Hellerup
Stilart: skønvirke
Tegnet af: J.F. Willumsen i 1906 og opført i 1907-08.
Han boede der til 1928. Hustruen billedhuggeren Edith Willumsen, som ejede huset, boede der til sin død i 1964. Husets fabulerende arkitektur står næsten uspoleret i dag.
Arne Jacobsens eget hus
Købt: 2005
Adresse: Gotfred Rodes Vej 2, Charlottenlund
Stilart: funkis
Opført i 1929 som privatbolig for Arne Jacobsen, der to år senere udvidede huset med en tilbygning anvendt som privat tegnestue.
Clemmensens hus
Købt: 2004
Adresse: Solbakkevej 57, Gentofte
Stilart: modernisme
Tegnet og opført i 1953 af ægteparret, arkitekterne Karen og Ebbe Clemmensen, og har indtil 2003 været kombineret bolig og tegnestue.
Okkergul og okseblodsfarve skabte postyr
Heiberg, der var en lidenskabelig fortaler for funktionalismen og ideerne om et rationelt, funktionsbaseret byggeri, ønskede at understrege den nye arkitektur med en banebrydende farvesætning.
De bladgrønne vinduesbånd, okkergule ydervægge og okseblodsfarvede indervægge vakte allerede ved husets færdiggørelse stor opstandelse i det pæne borgerskab i Lyngby. Og selv i dag springer den særprægede farvesætning i øjnene, fordi vi pr. definition forbinder funktionalismen med en kridhvid arkitektur.
Men netop farvesætningen spillede en afgørende rolle for Edvard Heiberg, der var stærkt inspireret af Bauhausskolen og den fransk-schweiziske arkitekt Le Corbusier. Heiberg mente, at det var i farverne og lyset, at æstetikken og skønheden skulle findes.
Nye ejere malede villaen hvid
Arkitekten fraflyttede sin villa allerede i 1928, og derfra var husets skæbne og originalitet overladt til de nye ejere. Villaen er heldigvis blevet forskånet for de helt store overgreb, men farverne forsvandt.
Da Realdania Byg købte villaen i 2006, fremstod den som en klassisk, hvid ”funkiskasse”, og den ville formentlig være fortsat sådan, hvis ikke der var blevet igangsat en større renovering.
- Heibergs villa er en perle. Det er Danmarks første funkisvilla og en prototype, der er bygget 4-5 år, før Arne Jacobsen opførte sit første funkishus. Rent arkitekturhistorisk er det et meget interessant hus, der viser, at Heiberg var langt forud med sin arkitektur, forklarer Peter Cederfeld, der er administrerende direktør i Realdania Byg.
Rester af gammel indretning har vist vejen frem
Restaureringen af Heibergs Villa blev færdig i 2009, og huset er i store træk ført tilbage til 1924. Udvendigt er de væsentligste tilbageføringer foruden farverne, at paptaget nu atter er listedækket, og at balkonen igen står uden understøttende stolper.
Indvendigt er køkkenet delvis tilbageført, og stuens korkgulv er rekonstrueret ud fra tegninger, fotografier og gamle rester af korkfliser, som sad fast under fodpanelerne.
Efter de farvearkæologiske undersøgelser er det desuden lykkedes at rekonstruere de oprindelige farver indvendigt i huset – både på vægge, døre, paneler og træværk.
Arkitekters huse opkøbes
- Husene udgør en fortælling om den tid, de er bygget i, og hvis vi skal forstå os selv og det samfund, vi lever i i dag, er vi også nødt til at forstå fortiden og forholde os til den samtid, husene er bygget i, siger Peter Cederfeld.
Realdania Byg opkøber og istandsætter bevaringsværdige ejendomme, som enten er truet af forfald eller forandring. Målet er at sikre, at kvaliteter – som ellers ville gå tabt – bevares for eftertiden, så der på den måde opbygges en samling af huse, som er gode eksempler på arkitektur fra forskellige tidsperioder og forskellige egne i Danmark.
Realdania Byg investerer både i ældre, bevaringsværdige eller fredede bygninger og i eksperimenterende nybyggeri – alle med væsentlige arkitektoniske, kulturelle eller historiske værdier. Opkøb og istandsættelse af arkitekternes egne boliger er et særligt indsatsområde.
Bo i bevaringsværdig arkitektur
Grunden, til at disse huse er interessante, er, at det er her, arkitekterne har haft bedst mulighed for at afprøve deres ideer uden indblanding fra andre. Det er vigtigt, at husene ikke ender som museer. De skal være beboelige med moderne bekvemmeligheder som f.eks. køleskab og vaskemaskine.
Det er også vigtigt, at husene har en bæredygtig økonomisk fremtid, altså at de kan udlejes, så udgifterne til drift og vedligeholdelse dækkes.
Hvert år screener Realdania Byg ca. 50 ejendomme, og af disse ender 5-10 med et køb. Når det gælder arkitekternes egne boliger, har Realdania Byg en liste med huse, som de holder ekstra øje med.
Kolofon / Send feedback
Af arkitekt maa Pernille Hjorth
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at videLog ind i Husets kalender for at tilføje artiklen
Annonce
Nyhedsbrev
Annonce
Inspirerende billedserier
Kommentarer
Huset er tegnet og bygget i 1963 af en gammel murermester, hvilket sikkert har givet ham kontakter til mange - og han har (heldigvis, synes vi) haft samlerlyst, idet huset indeholder et stort antal genbrugsmaterialer.
Selve huset er i 3 etager, og det giver et specielt udseende, at fugerne imellem de røde mursten (egeløv) er skiftevis sorte og lyse. Sokkelen er beklædt med 4 cm. tykt marmor, ligesom den udendørs trappe til hoveddøren og trappen fra fortov til have, er udført i marmor.
Det er med stor sandsynlighed, at mange af ejendommens bygningsdele stammer fra Østifternes Kreditforening´s gamle hovedsæde på Jarmers Plads 1, der blev nedrevet i 1956 af hensyn til den tiltagende trafik.
Den store dobbelte hoveddør og de indvendige døre i stueetagen stammer derfra. En enkelte har stadig den oprindeligt påmalede tekst ”Privat”, som også anes på en anden, hvor man dog har forsøgt at rense teksten af.
Af andre genbrugsmaterialer kan nævnes:
Stort gavlvindue med blyindfatninger (stammer fra en kirke – hvilken?)
Vindue i stue med blyindfatning, hvor der i midten er et ”maleri” med kortspillende mænd
Gulv i hall belagt med mange forskellige slags fliser, hvid, grøn, sort, beige, dyb blommefarve og i flere forskellige størrelser - tydeligt anvendt, hvad man havde af rester
På toilet i stueetagen et porcelænspissoir (ca. 1 meter højst) – fungerer, og er vist fra Hovedbanegården
Vindueskarme i stue og kontor er tidligere trappetrin med slid på midten
Lampe i hall - indmuret i loft over trappen – har glasplade med motiv af frihedsstøtten i København – 4 stk. og sat mod de fire verdenshjørner. I midten er en pil, som har forbindelse med en vejrhane på taget. Vi kan således indefra se vindretningen ved at se pilens retning
To små vinduer i hall stammer fra døre i et overskab til vitrine
Sålbænke i irret kobber klippet i tunger
Trappe til 1. sal er i marmor – trin nummeret ved nedtagning - numrene ses stadig - trappen er i halvsving
Der er flere ting – ovennævnte er et udpluk.
Fra hoveddøren træder man ind i lille forrum - så et par trin op - og ind af dobbeltdør til hall´en. Måske er denne indgang med til - i folkemunde - at give huset kælenavnet "Domkirken", da det kan hentyde til et våbenhus i en kirke + så også det store kirkevindue med spidsbue. Andre kaldte huset "Kreditforeningen" .
Som kuriosum kan nævnes, at vi på et tidpunkt fik et brev fra en ven i udlandet, som ikke huskede vores adresse og derfor blot på kuverten skrev vores navn og så "Skibby Domkirke". Vi fik brevet !!!
Vi holder meget af vores hus, som stiller krav til vedligeholdelse, ligesom vi ikke synes, at al møblering skal passe til huset. Mon nogen overhovedet – udover os – er bekendt med, at Kreditforeningens store massive døre stadig eksisterer?
Vi har en del fotokopier fra bogen "Østifternes Kreditforenings historie til 1931", som viser bygningsdele, som nu sidder i vores hus.
Hvis nogen skulle have lyst til at se huset, er I meget velkomne. Meld blot tilbage – via mail – eller pr. telefon, 47 52 72 65. Vi vil gerne sende lidt fotos af huset, hvis det ønskes.
Venlig hilsen
Ingrid og Jørgen Bau Hansen
Vibevej 5
4050 Skibby