Den funktionelle villa er præget af funktionalismen - en ny arkitekturstrømning, som vandt frem i 1920'erne og 1930'erne. Funktionalismen brød med tidligere tiders byggeskik ved at tage udgangspunkt i husets funktion og anvendelse frem for i husets æstetiske udtryk. Funktionalismen prægede arkitekturen helt frem til 1950, men på grund af 2. verdenskrig blev der ikke bygget ret mange huse i 1940'erne.

Målet med den funktionelle villa var at skabe en smuk, enkel og velfungerende bolig. Mange danske arkitekter var besnæret af de tanker om funktionalitet, som prægede funktionalismens byggerier, men de savnede den danske tradition i materialerne og håndværket. Den funktionelle villa blev derfor opført i velkendte former og materialer, typisk som et muret længehus med et saddeltag med tegl.

Til forskel fra andre funktionalistiske hustyper, som funkisvillaen og til dels også bungalowen, var den funktionelle villa mere dansk, både i sin arkitektur, sin byggeteknik og sit materialevalg.

Læs mere om de andre funktionalistiske hustyper i BOLIUS Fakta: Funkishuset og BOLIUS Fakta: Bungalowen.

Udsmykning
Den funktionelle villa er ikke så pyntet som tidligere tiders hustyper. Hvor f.eks. patriciervillaen og byhuset har store, markante gesimser, så har den funktionelle villa meget mere beskedne detaljer, f.eks. ved tagfoden og murkronen, der hvor taget og facaden mødes. Og husets tagudhæng er næsten minimalt. På disse punkter ligner den funktionelle villa den klassiske muremestervilla.

Til gengæld arbejdede arkitekterne med at bruge bygningselementer med en reel funktion til at give huset karakter. Det kunne f.eks. være vinduernes form eller placering, en altan, et udhæng over en hoveddør eller placeringen af en skorsten.

Husene kan også have fine detaljer og udsmykning bl.a. i form af mønstre i murværket.

Du kan læse mere om de nævnte hustyper i BOLIUS Fakta: Patriciervillaen , BOLIUS Fakta: Byhuset og BOLIUS Fakta: Muremestervillaen.

Indretning
For at sætte funktionaliteten i højsæde blev den funktionelle villa indrettet efter verdenshjørner. Rum, vinduer og døre blev placeret ud fra, hvor der var et godt udsyn til haven, og efter solens bevægelser over himlen i løbet af dagen. Især opholdsstuen fik høj prioritet i den funktionelle villa, og blev skabt som et stort rum med adgang til haven og masser af dagslys.

Andre rum i huset blev også indrettet efter funktion og behov. Rummene i en funktionel villa varierer derfor mere i størrelsen og karakter end i tidligere hustyper, som f.eks. murermestervillaen, hvor husets to stuer er lige store.

Hvilke materialer og byggeteknik er typiske for den funktionelle villa?

Den funktionelle villa er bygget af klassiske danske materialer:

• Ydervæggen og andre bærende vægge er murede, som regel af gule, blødstrøgne mursten.
• Facaden står enten som en rå murstens mur (blankt murværk), eller den er pudset og malet. Oprindeligt blev husets facade som hovedregel malet enten gult eller hvidt.
• Taget er et saddeltag af røde tegl.

De materialer, der er brugt i den funktionelle villa, er stort set de samme som i den klassiske murermestervilla. Men i den funktionelle villa ønskede man udover at dyrke de danske håndværkstraditioner, også at huset skulle have et mere enkelt og nøgternt, funktionelt udtryk.

Vand og varme
Nye opvarmningsformer gjorde det muligt at indrette huset anderledes end tidligere. Med centralvarmesystemet kunne man nu sende varmen ud i boligens kroge og ligefrem i til flere forskudte planer og etager. Dermed var man ikke længere nødt til at placere husets opholdsrum omkring en central skorsten.

Hvordan så haven til den funktionelle villa oprindeligt ud?

Haven til den funktionelle villa blev ligesom huset opbygget og indrettet funktionelt.

Det vil sige, at havens indretning blev til med tanke på, hvordan haven blev oplevet, når man bevægede sig rundt i den eller kiggede ud på den indefra huset. Den funktionelle villa er dermed en af de første hustyper, hvor samspillet mellem hus og have var i fokus.

Man skabte gerne forskellige typer haver i haven, fx en rosenhave, en nyttehave og en vandhave. Haven skulle ikke længere ligne naturen som i de romantiske parkanlæg.

Berømte havearkitekter som G.N. Brandt og C. Th. Sørensen kastede sig med ildhu over opgaven med at indrette og skabe et unikt udtryk for den nye funktionelle have. I de mest rendyrkede funktionalistiske funkisvillaer blev haven anlagt lige så rendyrket og stramt som huset selv med en flade af græs og ganske få kompositoriske elementer, f.eks. træer eller formklippede buske. Men i langt de fleste funktionelle villaer er havens formsprog noget mere afslappet og afdæmpet.

Hvordan bliver den funktionelle villa brugt i dag?

Den funktionelle villa er meget enkel og ærlig både i sin arkitektur og i sit materialevalg. Huset giver sig ikke ud for at være andet, end det er. Der er brugt velkendte materialer og byggeteknikker, og huset er som regel udført med stor viden og erfaring. Den funktionelle villa har med tiden vist, at den er solid og har en lang levetid.

Hvis du ejer en funktionel villa, er det derfor en god idé at bevare husets stil og så vidt muligt holde fast i de materialer og byggeteknikker, som huset oprindeligt er bygget med. Det vil sikre huset en lang levetid.

Fordele ved den funktionelle villa

• Den funktionelle villa er forholdsvis nem at vedligeholde, da materialevalget er enkelt, åbenlyst og velkendt.
• Det er relativt nemt at bygge til en funktionel villa. Tilbygningen kan enten placeres i forlængelse af huset eller vinkelret på det eksisterende hus. Det er også muligt at få et vellykket resultat ved at placere tilbygningen i forlængelse af det eksisterende hus med forskudt i forhold til dette. Du får det bedste resultat, hvis du viderefører det enkle og ærlige materialevalg og formsprog fra det gamle hus.

Ulemper ved den funktionelle villa

• Trods de gode materialer og den velbearbejdede byggeteknik, ses der også skader på disse huse. Det drejer sig især om skader på fundament og murværk. Skaderne skyldes ofte mangelfuld fundering under husene, eller at spændvidden over havedøre eller vinduer har været lidt for store og optimistiske.
• Murværket kan med tiden trænge til vedligeholdelse. Det drejer sig især om fuger, der skal kradses ud og omfuges samt om udskiftning af enkelte sten.