Hvad er en modernistisk villa?

Den internationale modernisme opstod i 1920'erne, men blev først udbredt efter anden verdenskrig, ikke mindst i USA, som mange af de store moderne, europæiske arkitekter var flygtet til før krigen. Fra sidst i 1940'erne søgte de danske arkitekter inspiration her, og det førte til mange fine eksempler på den såkaldte modernistiske villa op gennem 1950'erne og 60'erne. I husene ses også japansk inspiration i de fritlagte og fremhævede konstruktioner og den minimalistiske farve- og materialeholdning.

Husene er kendetegnet ved at bestå af klart opdelte rektangulære elementer, der står vinkelret på hinanden. Taget ligger som en flad skive på huset, oftest med tydeligt udhæng, og både yder- og indervægge står som klart definerede, lodrette skiver afbrudt af store vindues- og dørpartier i fuld højde. Der kan dog også være mindre vinduer i vægelementerne og lange sammenhængende vinduesbånd på en lav muret brystning.

De bærende vægge er ikke alene om at bære taget, men suppleres af limtræsbjælker og søjler, som kan være af stål eller træ. Husene kan være kasseformede, men kan også være delvist opdelt i mindre moduler eller kasser, der sidder skudt ind og ud i forhold til hinanden.

Taget består af en flad built up-konstruktion med tagpapbelægning, der er afsluttet med en høj tagkant af brædder. Ydervæggene er af røde eller gule mursten eller har en malet eller pudset overflade. Facaderne kan også være af beton, gasbeton, natursten eller beklædt med brædder. En del af en ydervæg kan være bygget som let konstruktion med beklædning af træ eller fibercementplader. Vinduernes rammer og det øvrige træværk er typisk malet sort eller brunt.

Husene er ofte meget lukkede mod vejen, men åbner sig mod haven. De er som regel bygget i et plan uden kælder.

Åben planløsning
Den åbne planløsning har separate soveværelser, men de øvrige rum ligger ofte i åben forbindelse med hinanden. Rumstrukturen er i det hele taget mere flydende end tidligere huses, ligesom de store vinduespartier mindsker forskellen på ude og inde.

Hvilke svage punkter kan en modernistisk villa have?

Disse arkitekttegnede huse er lavet af gode materialer, men har ligesom de samtidige typehuse et lidt blakket ry, ikke mindst på grund af de flade tage. Hvis huset ikke har været renoveret eller ikke er godt vedligeholdt, kan alderen trykke, og den tids nye konstruktioner og materialekombinationer har i nogle tilfælde givet anledning til problemer. Da husene efterhånden er 40-60 år gamle, er en del af disse skavanker dog rettet i mange huse.

Flade tage
Et af de mest udbredte problemer i huse fra den tid er de flade tage med meget lille hældning eller helt uden hældning. Den manglende hældning gør det svært for vand og sne at løbe væk. Da man dengang ikke havde så meget erfaring med at bygge flade tage, og datidens tagpap var ringere, opstod der ofte problemer med utætheder. Nogle ejere har senere erstattet det flade tag med et hældningstag, men det er synd, da det helt ændrer husets udseende og stil. I dag kræver bygningsreglementet en taghældning på mindst 1:40, hvis man lægger et nyt tag. Det svarer til et fald på 2,5 cm pr. løbende meter. Sammen med forbedrede konstruktioner og langt bedre tagpap er det nok til at sikre, at man roligt kan lave et nyt fladt tag på sit modernistiske hus.Læs mere om flade tage i BOLIUS Fakta Flade tage, godt eller skidt

Udkragede bjælkeender
En populær detalje i mange af husene er de udkragede bjælkeender, altså tagets bærende bjælker, som er synlige og i nogle tilfælde stikker længere ud end tagkanten.

Selv med jævnlig vedligeholdelse med træbeskyttelse eller maling vil disse bjælkeender suge fugt og med tiden blive angrebet af råd, som kan brede sig ind i taget. Hvis bjælken er angrebet af råd, skal den angrebne del skæres af, og resten skal behandles grundigt med træbeskyttelse. Hvis bjælken kan reddes, skal den beskyttes foroven og evt. for enden med en kapsel af zink eller kobber.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Ubeskyttede bjælkeender i gavlen.

Skjulte tagrender
Som en vigtig del af æstetikken blev tagrenderne på mange af husene bygget ind i en lukket kasse. Det kan give alvorlige problemer med fugt- og rådskader på tag og ydervægge, fordi utætte eller tilstoppede tagrender ikke opdages, før skaden er sket.

Som løsning anbefales det ofte at gøre tagrenderne synlige, men det kan være svært at gøre, uden at det går væsentligt ud over husets udseende. Tagrenderne kan i stedet udskiftes med nye og tætte tagrender. Det er under alle omstændigheder vigtigt at være opmærksom på dette ømme punkt, hvilket betyder hyppige inspektion og rensning, gerne flere gange om året og især efter løvfald om efteråret.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Skjulte tagrender.

Ydermure
Ydermure, der står i blank mur, vil normalt ikke volde problemer, men fugerne kan være nedbrudte og modne til udskiftning.

Mure med glatpudsede, filsede eller vandskurede overflade kan have afskalninger og revner. Årsagen til problemerne skal fastslås, inden pudsen repareres. Det kan f.eks. skyldes fugt i ydervæggen.

Buler eller blærer på malede mure skyldes typisk, at der er malet med en gammeldags og alt for tæt plastmaling, der ikke tillader fugt at slippe ud af muren. Er der malet mange gange, bliver problemet værre. Den gamle maling bør renses af, og murens overflade om nødvendigt repareres, før der males med en ny og diffusionsåben maling, enten silikatmaling eller silikoneemulsionsmaling.

Lette vægpartier kan være utætte og den indvendige træramme angrebet af råd. Når partierne repareres eller udskiftes, kan isoleringstykkelsen passende øges samtidig.

Store bærende vinduespartier
Vinduerne er normalt godt beskyttet af det store tagudhæng, og hvis de er blevet vedligeholdt, kan de sagtens holde år endnu. Ved udskiftning af de store vinduespartier skal man dog være opmærksom på, at vinduernes rammer eller karme i nogle tilfælde indgår i de bærende konstruktioner. Det skal der tages højde for, når de nye vinduer dimensioneres. Alternativt skal der indsættes søjler mellem de nye vinduesfag.

Installationer
El-, vvs- og kloakinstallationerne på disse huse har nået en alder, hvor de kan begynde at give problemer. Især bør afløbs- og kloakinstallationerne tjekkes for at se, om de er renoveringsmodne.

Hvordan skal en modernistisk villa vedligeholdes?

En modernistisk villa kan være mere vedligeholdelseskrævende end huse, der er bygget af mere traditionelle materialer og konstruktioner, men grundlæggende er de bygget godt og af gode materialer.

Malede og pudsede facader kræver jævnlig vedligeholdelse. Er facaderne malet, skal de males med nogle års mellemrum, afhængigt af malingstype og påvirkning af sol og regn. Pudsen skal også årligt tjekkes for revner og skader.

Udvendigt træværk i form af beklædninger, sternkanter, søjler og dragere kræver en del vedligeholdelse med maling eller træbeskyttelse.

Vinduernes træværk skal vedligeholdes, og det skal tjekkes, om termoruderne er punkteret. Malede fyrretræsvinduer skal males hvert 5.-10. år, afhængigt af hvor meget sollys de er udsat for. Vinduer, der er behandlet med træbeskyttelse, kan have brug for hyppigere behandling, hvis der ikke males med en heldækkende træbeskyttelse. Oliebehandlede vinduer af ædeltræ skal behandles flere gange om året.

Skjulte tagrender og ældre tage, der ikke er udskiftet, kræver jævnlig inspektion, helst flere gange om året, for at forebygge skader.

Hvordan er en modernistisk villa med hensyn til energiforbruget?

Husene er bygget i en tid, hvor olien til opvarmning var billig, og det afspejles en isoleringsstandard, som efter nutidens målestok er ret ringe. Uanset om der er efterisoleret lidt gennem tiden, er der en række områder, hvor det er oplagt at sætte ind. Husene er typisk bygget i et plan med en stor tagflade, og der vil derfor være et større varmetab end fra mere kompakte huse i flere plan.

Store vinduespartier
De store vinduer bidrager med solindfald og varme mod syd og delvist mod øst og vest, men de er også årsag til et stort varmetab. De oprindelige termovinduer isolerer kun lidt bedre end gammeldags vinduer med et enkelt lag glas.

Hvis vinduernes rammer og karme er i god stand, er der ingen grund til at udskifte dem. Udskiftes selve ruderne i både store og små vinduer med moderne lavenergiruder, vil man opnå en væsentlig forbedring.

Er vinduerne udskiftningsmodne, bør de erstattes med de bedst mulige energivinduer, hvor både rude, ramme- og karmkonstruktion er isoleringsmæssigt optimeret.

Tag
Hvis taget ikke er blevet efterisoleret, siden huset blev bygget, vil der være meget at hente her. Den oprindelige isoleringstykkelse kan være helt ned til 75 mm. I dag er kravet mindst 300 mm, og man bør overveje at isolere med 400 mm. Hvis taget alligevel skal renoveres, er det en forholdsvis enkel sag at øge isoleringslaget.

Ydervægge
Det vil ofte kunne betale sig at isolere hulmurene igen, og eventuelle lette facadepartier bør isoleres yderligere i forbindelse med istandsættelse.

Den mest effektive efterisolering af ydervæggene sker ved at isolere facaderne udefra. Det ændrer voldsomt på det oprindelige udtryk og kan derfor kun anbefales ved gennemgribende ombygninger, hvor ændringerne tager hensyn til husets oprindelige stil og udseende.

Anbefalinger i forhold til renovering, ombygning og tilbygning

Man kan godt ændre på huset, da udtrykket og planløsningen er dynamisk, men det er vigtigt at respektere husets oprindelige stil, da dets karakteristiske udseende og helhed ellers nemt kan gå tabt.

Det samme gælder ved tilbygning. Grundlæggende egner husene sig til at bygge til, men det er vigtigt at respektere stilen med flade tage, store vinduespartier osv.

Ved udskiftning eller renovering af taget kan man overveje at montere ovenlyskupler, som kan give ekstra dagslys til de indvendige rum. Monteres ovenlysene lidt inde i taget, vil de stort set ikke være synlige udefra.

Det kræver et grundigt kendskab at få det bedste ud af en tilbygning eller ombygning af et modernistisk hus, så det kan derfor anbefales at tage en arkitekt med på råd, inden der foretages større ændringer.