En villa inspireret af sejlsport

Inspiration |  Publiceret: fredag 13. november 2009

Trods modernisering, har det bevaringsværdige hus i Gentofte bibeholdt sin oprindelige stil. Badekarret og fliserne er de oprindelige, og mahognigulvene står lige så flot, som da de blev lagt i 1953.

- Vi var ikke i tvivl om, at dette hus skulle være vores. Jeg vidste instinktivt, at hvis jeg først kom indenfor, ville jeg blive fristet til at købe.

Sådan fortæller den mandlige ejer af den lave modernistiske rødstensvilla fra 1953.

Fakta om den modernistiske rødstensvilla

  • Sted: Huset ligger i Gentofte nord for København.
  • Areal: 220 kvadratmeter bolig og 2000 kvadratmeter grund.
  • Stil: En modernistisk rødstensvilla fra 1953 tegnet af arkitekt Thorkel Klerk. Gentofte Kommune har kategoriseret huset som bevaringsværdigt.
  • Her bor: Et par i slutningen af 30’erne sammen med deres tre børn på 12, 9 og 4 år. Familien har boet i huset siden efteråret 2004.

Par bød på hus efter en halv time

Han vægrede sig derfor også i første omgang mod at tage med sin hustru til fremvisning af huset. Men han blev overtalt, og det gik som spået. Begejstringen for de gedigne materialer, de gennemtænkte løsninger og det sublime lysindfald gjorde udslaget.

- Allerede en halv time efter fremvisningen afgav vi et bud, som sælger accepterede, fortæller parret, som i efteråret 2004 overtog den arkitektoniske perle, som er blevet kategoriseret som bevaringsværdig af kommunen.

God planløsning og indbyggede skabe overalt

Udslagsgivende for købet var også husets praktiske planløsning. Huset indeholder en separat fløj med tre gode børneværelser og et bryggers.

Der er indbyggede garderobeskabe overalt, bl.a. i den bredde, højloftede og smukke fordelingsgang. To badeværelser og gæstetoilet samt et arbejdsværelse, en stor stue med pejs og udgange til haven og som prikken over i’et, et helt moderne italiensk køkken, med en lille spiseplads og en delvis åben forbindelse til stuen.

Arkitekt Thorkel Klerk inspireret af sejlsport

At arkitekten, som har tegnet huset, Thorkel Klerk, lod sig inspirere af sin glæde for sejlsport, hersker der ingen tvivl om. Den konsekvente brug af gedigne messingdørgreb på døre og skabslåger samt mikset af flere forskellige træsorter springer i øjnene. Mahogni på gulvene, døre af teaktræ samt den karakteristiske skabsvæg af ask i det ene hjørne af stuen.

De midterste tre sektioner kan klappes ned, så der åbnes op til køkkenet. Lågerne, der er monteret med solide messingbeslag og indvendigt lakeret med spejlblank, sort skibslak, fungerer i så fald som en lille bardisk fra stuen og som en forlænget bordplade fra køkkenet.

- En praktisk og pladsbesparende løsning, der helt sikkert er hentet fra det maritime, mener ejerne.

Italiensk køkken moderniseret

Med inspiration fra det maritime tegnede Thorkel Klerk en skabsvæg af ask i det ene hjørne af stuen. Her kan de midterste tre sektioner klappes ned og åbne ind til køkkenet.

- Vi kunne straks se os selv, vores børn og vores møbler her. Og så var det tydeligt, at de tidligere ejeres løbende moderniseringer var udført med respekt for husets arkitektur, fortæller parret.

Et eksempel på den omsorgsfulde modernisering er det italienske køkken, hvor de nye moduler til punkt og prikke følger den oprindelige planløsning. Selv den svagt blå farve på bordpladen er identisk med den oprindelige bordplade, men også materialerne, stål og laminat, er genbrugt.

Fleksible reoler i alle opholdsrum

Det oprindelige ”udluftningssystem” fra 1953 virker også ubeklageligt. Det består af
smalle skydeskinner, der åbner og lukker for en række huller over vinduespartierne. En praktisk udluftningsforanstaltning, der stadig fungerer upåklageligt.

For ikke at tale om det lyd- og højtalersystem, arkitekten havde bygget ind i vægge og lofter, så familien kunne nyde musik fra samme anlæg i alle rum. Uden tvivl ret avanceret i 1953, men dog noget outdatet i 2009.

Gennemtænkt er også placeringen af Finn Juhls fleksible reolstystemer, hvor der i alle opholdsrum er monteret mindst en væg med plader, så der kan flyttes rundt på hylder og bøger efter behov.

Rustfrit stål i dørkarme

For at markere overgangen fra opholdsrum til de mere praktiske rum som køkken, bad og bryggers havde arkitekten oprindeligt brugt rustfrit stål i netop disse dørkarme. Desværre er stålet i dag flere steder malet over med hvid plastikmaling.

- Men at få genetableret det oprindelige udtryk, er øverst på vores ’to-do-liste’, fortæller ejerne.

Et andet ønske er at få slebet og olieret de udvendige teaktræslister, der fejlagtigt er blevet vedligeholdt med et træbeskyttelsesprodukt.

Arkitekt Thorkel Klerk

Arkitekt Thorkel Klerk tegnede oprindeligt huset til sig selv og sin familie i begyndelsen af 1950’erne. Der er ingen tvivl om, at han skulle prøve nogle ting af.

Mest bemærkelsesværdigt er de gennemgående parketgulve af mahogni, som han siden brugte i Københavns Lufthavns Udenrigsterminal.

Thorkel Klerk er imidlertid mest kendt for sin årelange tilknytning til supermarkedskæden Irma, som han i årevis tegnede butikker til sammen med forretningspartneren Bent Mackeprang.

Kolofon / Send feedback

Af 
journalist Katrine Martensen-Larsen
fotograf Stuart McIntyre

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen