Flere bytter huset ud med et sommerhus

Nyhed |  Publiceret: torsdag 6. december 2007

Dobbelt så mange ældre flytter permanent i sommerhus som for 10 år siden. De vil bo tæt på naturen og i deres barndomsområde.

Flere seniorer skifter deres hus eller lejlighed ud med et sommerhus. Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik boede der i 2006 13.180 danskere i alderen 60 år og op hele året i deres fritidshus. En fordobling på 10 år og en stigning på otte procent i forhold til året før.

helårsbeboelse i sommerhus Kommunikationskonsulent i ejendomsmæglerkæden Home, Annie Paabøl, forventer, at tendensen fortsætter.

- Jeg tror ikke, at det har toppet endnu. Der er mange, der har sommerhus, som ikke har passeret 60 år endnu, siger Annie Paabøl.

Ældre vil bo tæt på naturen

Det er ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen, Margrethe Kähler, enig i. I en ny undersøgelse af medlemmernes boligforhold, som offentliggøres i næste uge, peger 49 procent på, at de ønsker at bo tæt på grønne områder. Det er langt flere i en tilsvarende undersøgelse for fem år siden.

- Folk vil gerne tilbage til naturen - det er det harmoniske liv, de søger, forklarer Margrethe Kähler.

Seniorer vender tilbage til barndomsområdet

Det er forskellige typer af seniorer, der flytter i sommerhus. Men generelt er de ressourcestærke og involverer sig gerne i det lokale liv, hvor sommerhuset ligger. Mange har et sommerhus i det område, hvor de voksede op, og hvor en del af familien måske stadig bor. Og det område ønsker de at vende tilbage til.

Folk skal dog tænke over, om sommerhuset ligger for isoleret, inden de rykker alle teltpæle op.

- Det skal være et sted, hvor man ikke kommer til at kede sig, og hvor man har et netværk i nærheden. Hvis man skal købe et sommerhus, kan man spørge ejendomsmægleren om steder, hvor der også bor andre, råder Annie Paabøl.

Behold dit hus eller lejlighed, hvis du kan

Flere fortryder da også, at de flytter permanent i fritidshus.

- Der er nogle, der vender tilbage til byen, fordi der er for stille. Derfor bør man prøve at bo i sommerhuset om vinteren i mindst et par sæsoner, inden man sælger sin anden bolig. Jeg råder folk til at beholde deres anden bolig, hvis de kan, siger Margrethe Kähler.

Det er der også en del, der gør. Ifølge Annie Paabøl bor mange i lejlighed i den ene halvdel af året og i sommerhus den anden halvdel.   


Det skal I tænke på, inden I flytter permanent i sommerhus

  • Kan I holde ud at bo der om vinteren (prøv det først)?

  • Er det godt at bo der, hvis helbredet bliver dårligt?

  • Bor der andre, I kender i nærheden?

  • Er jeres sommerhus i god nok stand til at bo i om vinteren?

  • Er sommerhuset stort nok til at bo i permanent?

  • Bliver der ryddet sne om vinteren, så I kan komme til og fra fritidshuset?

  • Ligger sommerhuset for isoleret?

  • Har I evt. økonomi til at beholde hus eller lejlighed?

 

 

Helårsbeboelse i sommerhus

Hvis dit fritidshus ligger i et område, der er udlagt til sommerhuse, må du ikke bo i det hele året. Fra 1. oktober til 31. marts må du kun overnatte i dit sommerhus i korte ferier, der højst må vare 3-4 uger og højst 13 uger i alt.

I særlige tilfælde kan kommunen dog give dispensation, så sommerhuset kan benyttes som helårsbolig. Det vil normalt kun kunne ske, hvis:

  • Du har ejet huset mindst otte år.

  • Du er fyldt 65 år.

  • Du modtager pension (herunder tjenestemandspension) og er fyldt 60 år.

  • Du er førtidspensionist eller efterlønsmodtager.

Hvis du vil ændre dit sommerhus' status til helårsbeboelse, skal du søge kommunen om det. Kommunen skal bl.a. vurdere, om sommerhuset er i tilstrækkelig god stand til at fungere som helårsbeboelse, og kan kræve, at du f.eks. forbedrer isoleringen, inden du flytter permanent ind.

En dispensation bortfalder, hvis fritidshuset sælges, og hvis boligen ikke længere bliver brugt til helårsbeboelse.

Kilde: BOLIUS Fakta: Helårsbeboelse eller sommerhus

Kolofon / Send feedback

Af Kim Gregersen

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen