Generelt om huse fra 60'erne og 70'erne

I de 20 år fra 1960 til 1979 blev der bygget 450.000 parcelhuse i Danmark. De udgør stadig op mod halvdelen af de godt en million parcelhuse i landet. Der blev også bygget andet end enfamiliehuse, men kun 30 procent af række-, kæde- og dobbelthusene stammer fra den periode. For flerfamiliehuse er tallet omkring 26 procent.

Langt hovedparten af parcelhusene er opført som typehuse, dvs. ud fra standardskabeloner, enten af store industrielt baserede typehusfirmaer eller af håndværksfirmaer. Arkitekterne, som tidligere havde haft del i omkring halvdelen af husbyggeriet, gled næsten ud af billedet, men der er dog eksempler på individuelt opførte, arkitekttegnede huse fra perioden. Disse huse er ofte af god kvalitet og med fine arkitektoniske kvaliteter.

Størstedelen er på 120-150 kvadratmeter, få er væsentligt mindre, men en pæn del er på mere end 150 kvadratmeter og helt op til 200 kvadratmeter. De tidlige huse er typisk de mindste, og i løbet af perioden bliver husene generelt større og større.

Nye materialer og konstruktioner

Typehusene er normalt bygget i ét plan uden kælder og med sadeltag med ret lav hældning. Tage af bølgeeternit fortrænger de traditionelle tegltage. Således har hele 70 procent af husene eternittag, mens kun 13 procent har tegltag. En mindre del er udstyret med betontagsten eller flade paptage.

Mursten er stadig det foretrukne materiale til ydermuren, men den er ikke længere fuldmuret, der nu er tale om en skalmur med bærende bagmur af porebetonblokke eller i nogle tilfælde en trækonstruktion. De nye konstruktionsmetoder og brugen af præfabrikerede elementer som f.eks. færdige gitterspær til taget reducerede byggetiden væsentligt.

Ikke så dårlige som deres rygte

De store parcelhuskvarterer med ens huse med gule murstensfacader og eternittag, interiører præget af brune farver og et ry for dårlig byggeteknisk kvalitet har givet eftertiden et ret negativt syn på typehusene fra disse to årtier. Men det er nok lidt uretfærdigt.

Den hastige udvikling inden for byggeri og materialer i perioden har på mange punkter haft uheldige konsekvenser, og fejl både i projektering og udførelse præger en del af husene, men mange er solide og fornuftige huse. Efterfølgende er det blevet godtgjort, at typehusene byggeteknisk set ikke generelt er dårligere end huse fra andre perioder. Desuden må mange af de mest graverende fejl og mangler efterhånden formodes at være dukket frem og rettet.

Fordele ved huse fra 60'erne og 70'erne

Rimelig god plads, store vinduer og ikke mindst en lav pris er nogle af de mere synlige fordele ved husene fra den periode. Faktisk ligger kvadratmeterprisen på et typehus fra 60'erne eller 70'erne mærkbart under kvadratmeterprisen for både ældre og yngre huse. Desuden er der en rigelig forsyning af dem, og de ligger ofte tættere på de store byer end nyere parcelhuskvarterer.

Grundplan

Grundplanen i husene er oftest præget af den såkaldte pistolgang, en lille L-formet fordelingsgang, som giver adgang til alle husets rum. En stor stue, gerne vinkelformet og med store glaspartier og dør ud mod have og terrasse, er prioriteret højt; i de mindre huse dog ofte på bekostning af de andre rum. I de større og senere huse finder du oftere gode rumstørrelser.

Husene er typisk bygget direkte oven på jorden på et såkaldt terrændæk, således at gulvet næsten er i jordniveau. Det sikrer en tæt kontakt med omgivelserne og nem adgang til haven.

Nemt at bygge om

Den nye måde at bygge på betød bl.a., at tagkonstruktionen bæres af ydermurene, mens de indvendige vægge i mindre grad har en bærende funktion. De indvendige vægge er lette skillevægge, som ofte er bygget oven på det færdige gulv. Det gør det meget nemmere at flytte vægge og ændre rummene end i et hus med traditionelle, ofte murede indervægge. Selv lette ikke-bærende vægge kan dog have en afstivende funktion på huset, så det er altid en god idé at tage en bygningsingeniør med på råd, hvis du planlægger større ændringer.

 

Den tætte kontakt til terrænet og husenes materialer og konstruktioner i øvrigt gør dem ret nemme at bygge til eller om.

Ulemper ved huse fra 60'erne og 70'erne

Rent arkitektonisk er mange af typehusene fra perioden ikke særligt spændende. Stilen og materialevalget opfattes i dag af de fleste som ret kedelige. Som nævnt er mange huse fra tiden af hæderlig kvalitet, men du skal stadig se sig grundigt for ved køb for at undgå de uheldige eksempler på dårlige materialer og byggekvalitet.

 

Lille køkken og bad

I de mindre huse har den høje prioritering af stuen ofte resulteret i ret små rum i resten af huset i forhold til standarden i dag. Mange huse har en lidt mindre lofthøjde, og det kan godt sammen med små rum og træbeklædning i loftet give en lidt klemt fornemmelse. Badeværelset er ofte lille, men i huse fra 70'erne er det dog ikke ualmindeligt med to badeværelser. Den manglende kælder kan også være et problem med hensyn til plads til opbevaring og værksted m.m. Nogle huse har dog i stedet et mere eller mindre integreret udhus, som kan varetage nogle af disse funktioner.

Køkkenet er på traditionel vis lagt i et rum for sig, hvor de fleste i dag foretrækker, at det ligger i åben forbindelse med stuerne. Ligger køkkenet ud til vinkelstuen, kan det være ret nemt at slå de to rum sammen, men gør det ikke, kan det kræve en større ombygning.