Hvad var Bedre Byggeskik?

Bedre Byggeskik var en landsdækkende forening, der blev oprettet i 1915 med det erklærede mål at skabe en ny dansk byggeskik.

I slutningen af den historicistiske periode (som varede fra ca. 1850 til 1930) mente mange arkitekter, at mange af tidens enfamiliehuse, murermestervillaerne, var blevet meget udanske og uklare i deres formsprog. Årsagen var den historicistiske stil, hvor man lånte elementer her og der fra forskellige tider og stilarter i arkitekturhistorien. En villa kunne sagtens have elementer fra både barokken, rokoko og klassicisme på en gang.

Derfor opstod der et stort behov blandt tidens arkitekter for at finde frem det danske i byggetraditionen. Finde ind og tilbage til noget, der var dansk. Samtidig var der brug for en ny begyndelse efter et århundredeskifte og 1. verdenskrig, der med sine mange civile tab var en voldsom oplevelse for mange borgere.

Bedre byggeskik forsøgte at vække befolkningen, og formålet beskrives bl.a. i forordet i et af foreningens årsskrifter.

"…. at skabe en almindelig interesse for vor bygningskultur. De nye huse skal være enkle, hjemlige, smukke, som de gamle. De skal passe til den plads, de skal have, være praktiske og tidssvarende. Til dette maal kræves, at haandværkere, arkitekter og bygherrer arbejder sammen, saa de nye hustyper i det ydre og det indre kan blive på en gang hensigtsmæssige og smukke uden at blive dyrere."

Kilde: Bedre Byggeskiks års hæfte 1926.

Stilarten var ikke længere det primære, men i stedet god klassisk proportionering, præcise og ikke unødvendige detaljer samt en forståelse for materialet og det gode håndværk. Arkitekterne bag Bedre Byggeskik ønskede at bygge enkelt, fornuftigt og i god kvalitet. Der skulle være en sammenhæng imellem en bygnings indretning, materialevalg og udseende. Det skulle være helstøbt og dansk.

Foreningen virkede gennem tegnehjælp. Man udarbejdede f.eks. typetegninger for huse og bygningsdetaljer, lavede sommerkurser for håndværkere, arrangerede udstillinger og foredrag og udgav bøger og årshæfter i årene 1916-1931. Årshæfterne var en af årsagerne til, at folk meldte sig ind i foreningen. Et medlemskab kostede 3 kr. om året.

Sidste udgivelse fra Bedre Byggeskik kom i 1941. Årsagen til foreningens endeligt var funktionalismens indtog i Danmark i 1930. Herefter skulle byggestilen være en helt anden end det enkle klassiske og velproportionerede murede hus.

Hvem stod bag Bedre Byggeskik?

Der var mange arkitekter, som var med til at skabe foreningen. Men hovedkræfterne bag var arkitekterne Martin Nyrop (kendt for bl.a. Københavns Rådhus), Hack Kampmann (som var med til at tegne bl.a. Københavns Politigård), Ivar Bentsen, som sammen med Thorkild Henningsen bl.a. tegnede rækkehusene Bakkehusene på Bellahøj i 1921, Carl Brummer, Poul Baumann, P.V. Jensen-Klint (som har tegnet Grundtvigskirken) og Poul Holsøe, som var hovedkraften bag Akademisk Arkitektforenings Tegnehjælp i 1907. Det daglige arbejde blev dog udført af Harald Nielsen, der skrev, tegnede, underviste og organiserede stort set det hele. Dog med ovenfor nævnte netværk.

Initiativer inden Bedre Byggeskik

Inden Landsforeningen Bedre Byggeskik opstod, havde der været en lang række andre initiativer, der førte til Bedre Byggeskik. Initiativerne kom fra landets førende arkitekter.

Den første af slagsen var Foreningen af 3. december 1892. Formålet med foreningen var at opmåle og efterfølgende studere ældre dansk arkitektur. Derudover udgav foreningen en del bøger og var samtidig et fagligt mødested for fagfolk.

I 1907 kom endnu et initiativ på banen, nemlig Akademisk Arkitektforenings Tegnehjælp. Tegnehjælpen var tiltænkt bygherrer og bygmestre, som kunne få assistance til at forbedre facader og indretningen af de huse, de skulle bygge.

I 1909 kom det næste initiativ eller snarere en manifestation. Arkitekterne Hack Kampmann og Anton Rosen arrangerede en byggeudstilling i Århus i fuld størrelse, 1:1. Her kunne man se, hvordan arkitekterne mente, at ny dansk arkitektur burde tage sig ud.

I 1911 startede arkitekt Ivar Bentsen en "bygmesterskole" i Holbæk.

Her kunne håndværkere og lokale bygmestre lære at tegne og bygge danske huse.

I 1913 blev der oprettet en klasse på Kunstakademiets Arkitektskole med samme formål som bygmesterskolen i Holbæk. Eleverne skulle lære at tegne og bygge danske huse efter den danske tradition.

Endelig i 1915 blev landsforeningen Bedre Byggeskik etableret.

Eksempler på huse fra Tegnehjælpen ved Bedre Byggeskik

I Årshæftet fra 1926 vises et eksempel på den hjælp, som Tegnehjælpen under Bedre Byggeskik kunne tilbyde sine medlemmer.

Hvilken indflydelse havde Bedre Byggeskik i samtiden?

Effekten af Bedre Byggeskiks arbejde kan i dag ses overalt i landet. Mange af de villaer, som vi i dag kalder murermestervillaer, har deres ophav i Bedre Byggeskik.

Der findes ligefrem "Bedre Byggeskik-kvarterer" i flere byer i Danmark, og der findes gårde, skoler, alderdomshjem og hele boligblokke, som er bygget efter stærk påvirkning af Bedre Byggeskik.

Landsforeningen kom hele vejen rundt om byggeriet ved både at tilbyde tegnehjælp og samtidig uddanne bygmestre og håndværkere. Der blev afholdt kurser for bygmestre om vinteren og opmålingskurser om sommeren.

I årshæftet fra 1927 kan man læse om et vinterkursus i København, at det var

"besøgt af 20 haandværkere, 12 tømrere, 5 murere, 2 bygningssnedkere, alle folk, der påtog sig projektering af bygninger, 1 maskinarbejder, der som "selvbygger" ønskede at tegne sit eget hus".

Kilde: Bedre Byggeskiks årshæfte 1927 .

På sommerens kurser øvede man sig på den gamle danske arkitektur, der ikke var præget af nogen stilretning, men var sin egen, udsprunget af reelle behov. Blandt andet blev der afholdt kurser i at opmåle og tegne gamle huse.

Bedre Byggeskiks årshæfte fra 1927 fortæller om et opmålingskursus på Bornholm og Kristiansø med 10 deltagere. Hovedopgaven ved kursus gik ud på at "fuldende og supplere en tidligere Opmaaling af Kristiansøs gamle bygninger og fæstningsværker."

Kilde: Bedre Byggeskiks årshæfte 1927 .

Derudover skulle deltagerne også opmåle og tegne typiske bornholmske byhuse.

Hvilken betydning har Bedre Byggeskik haft for eftertiden?

Bedre Byggeskiks huse er stadig nogle af de mest eftertragtede huse i dag. Årsagen er, at de er af god gedigen kvalitet og er praktisk og funktionelt indrettet. Hvis du køber en murermestervilla fra starten af forrige århundrede, ved du, at du har købt god kvalitet. Husene fra Bedre Byggeskik anses for at være udtryk for en egen dansk stil.