Hvad er et fredet hus?

Et hus eller bygning skal bidrage med en fortælling om en periode i danmarkshistorien for at kunne blive fredet. Bygningen skal have en særlig betydning for bolig-, arbejds- eller produktionsvilkårene eller andre træk i den samfundsmæssige udvikling i Danmark.

I fredede bygninger sikres interiøret i lige så høj grad som husets ydre. Dermed er det ikke kun geografiske områder, der beholder deres oprindelige udtryk, men god og vigtig viden om dansk bygningskultur og interiørbearbejdning gennem tiderne sikres også.

Fra 1919 til 1980 var det muligt at frede bygninger i en klasse A og en klasse B. I dag er der kun én type fredning af bygninger, fredede bygninger og bevaringsværdige bygninger. Den nuværende fredning svarer til den tidligere klasse A-fredning.

Til forskel fra et bevaringsværdigt hus, hvis betydning er lokal eller regional, har et fredet hus nogle særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der er af national betydning.

I Danmark er der ca. 9.700 fredede bygninger.

Læs mere om, hvad det vil sige, at et hus er bevaringsværdigt, i BOLIUS Fakta: Bevaringsværdige huse .

Hvem afgør, om et hus skal fredes?

Det er staten via Kulturarvsstyrelsen, der bestemmer, om et hus eller en bygning skal fredes.

Antallet af fredninger er rimelig stabilt. Nye kommer hvert år til, mens enkelte fredninger ophæves, hvis fredningsværdierne er gået tabt eller ikke kan opretholdes. Det er Miljø- og Energiministeriet, der afgør dette.

Nye fredninger kommer oftest til, når Kulturarvsstyrelsen gennemgår et tema, f.eks. en speciel bygningstype eller en bestemt arkitekts værker. Gennemgangen giver Kulturarvsstyrelsen en god fornemmelse af, hvilke huse/bygninger der skal fredes, for at bygningstypen eller den enkelte arkitekts værker repræsenteres godt.

En ejer eller andre interesserede kan også henvende sig til Kulturarvsstyrelsen, hvis de mener, at et hus bør fredes. En beskrivelse af huset med tilhørende fotos sendes til Kulturarvsstyrelsen, som kan tage ideen op eller afvise den.

Kulturarvsstyrelsen har ansvaret for de fredede bygninger. Styrelsen godkender også forslag til istandsættelser og restaureringer af fredede bygninger i samråd med Det Særlige Bygningssyn.

Hvordan fredes et hus?

Når et hus/en bygning skal fredes, er det Kulturarvsstyrelsen, der rejser en fredningssag. En fredning er som udgangspunkt gældende i al fremtid, og derfor foretages en fredning på baggrund af et fagligt solidt forberedelsesarbejde.

Kulturarvsstyrelsen vurderer i første omgang bygningen. Anser styrelsen bygningen som et muligt fredningsobjekt, sendes sagen videre til Det Særlige Bygningssyn, der begynder en fredningssag. Det Særlige Bygningssyn er et udvalg med 12 medlemmer med særlig ekspertise inden for de bygningskategorier, som en bygning kan fredes inden for ? arkitektur, historie og bygningskultur.

Hvis Det Særlige Bygningssyn også vurderer, at huset eller bygningen kan fredes, får ejeren og kommunen besked om det. Fredningsforslaget sættes i den lokale avis, og en høringsperiode på cirka tre måneder begynder. Fra den dato må der ikke foretages ændringer på boligen. Efter høringens afslutning skal Kulturarvsstyrelsen inden for tre måneder tage stilling til, om fredningen skal gennemføres.

Hvilke huse kan fredes?

Det er ikke nødvendigvis et helt hus, der fredes. En fredning kan også omfatte dele af bygningen, haven, et mindesmærke, en gårdsplads, et træ osv.

Hvis et hus skal fredes og ikke ?blot? kendes bevaringsværdigt, er det vigtigt, at både husets ydre og især interiør er i god stand og meget gerne urørt og i oprindelig stand.

Hvis et hus er over 50 år, kan det fredes, hvis det har en særlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi. Er bygningen yngre end 50 år, kan huset fredes, hvis der er særlige fredningsinteresser knyttet til huset.

På Kulturarvsstyrelsens hjemmeside kan du se, hvilke bygninger og huse der er fredet i Danmark

Hvilke love og regler regulerer området?

Et hus, der er fredet, er omfattet af bygningsfredningsloven. Fredningsloven skal værne om de ældre bygninger i landet, der har en arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi.

Bygningsfredningsloven blev vedtaget første gang i 1915, og siden er der sket en række ændringer. Der er bl.a. ændret i, i hvilken grad bygninger kan fredes, hvilke bygninger der kan fredes, hvor gamle bygninger skal være, samt hvordan ejeren kan søge støtte. Formålet ? at sikre de værdifulde bygninger i landet ? har været det samme, siden loven blev formuleret og vedtaget.

Du kan læse mere om bygningsfredningsloven på hjemmesiden www.retssal.dk  og på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside .

Hvilken betydning har det, at huset er fredet?

De fleste ser det som et stort privilegium at have mulighed for at bo i et fredet hus ? at nyde de kvaliteter, som huset har, arkitektonisk eller kulturhistorisk. Men der er også en række begrænsninger ved at bo i et fredet hus.

Er du ejer, anses du som en forvalter af et stykke kulturarv, og derfor er det begrænset, hvad du kan gøre, hvis du f.eks. ønsker at bygge om eller sætte huset i stand. Samtidig skal du også holde bygningen i forsvarlig stand.

Alt arbejde på huset/bygningen ud over almindelig vedligeholdelse kræver tilladelse fra Miljø- og Energiministeriet. Selv ret små ændringer som at flytte en skillevæg, sætte et skilt op på facaden eller fjerne et kræver tilladelse, fordi mange små ændringer foretaget over en årrække vil kunne ændre huset markant. Du skal ansøge om tilladelse til ændringer med indsendelse af planer, tegninger og beskrivelse af projektet.

Kulturarvsstyrelsen kan give tilladelse på en række betingelser. Derudover giver styrelsen både råd og vejledning i istandsættelse og vedligeholdelse af fredede bygninger.

Nedrivning af en fredet bygning kræver også tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen.

Hvis du som ejer har foretaget ulovlige ændringer på en fredet ejendom, kan Kulturarvsstyrelsen kræve, at du for egen regning bringer forholdene tilbage til det oprindelige. Det gælder også for ændringer foretaget af tidligere ejere. Er du i tvivl om, hvad du må, så kontakt Kulturarvsstyrelsen.

Nogle af ulemperne og restriktionerne ved at have et fredet hus, modvirkes af en række økonomiske fordele, så det for visse ejere kan være økonomisk attraktivt at have en fredet bygning. Står du over for en istandsættelse af det fredede hus, har du mulighed for at søge støtte til arbejdet, både arbejde inden- og udenfor. Du kan søge støtte til finansiering, faglig bistand og materialer.

Som ejer kan du også trække de faktiske udgifter til bygningens drift og vedligeholdelse fra i skat.

Derudover kan du som ejer ansøge om at blive fritaget for at betale ejendomsskat.