Hvad er et parcelhus?

Et parcelhus er pr. definition et fritliggende hus, der ligger på sin egen matrikel. Det er udformet som beboelse til én familie, og det har egen have.

Danmark udmærker sig ved at have en alsidig eksempelsamling af parcelhuse. Et stort udvalg af gode hustyper op igennem sidste århundrede repræsenterer en udvikling i byggemåde, konstruktion, materialevalg og håndværk. I langt de fleste huse er der anvendt materialer, de fleste kender, og som håndværkerne har været fortrolige med at bruge: tegl, mursten og træ. Derudover er husenes karakter solide eksempler på god dansk byggeskik. I overgangstider er der i mere eller mindre grad blevet eksperimenteret med materialer, arkitektur og konstruktion.

Historien bag det danske parcelhus

Opførelsen af parcelhuse/enfamilehuse tog sin begyndelse tilbage i 1850erne, hvor velhavere fra det bedre københavnske borgerskab byggede de første villaer. De første enfamilieboliger blev bygget på det, vi i dag kender som Frederiksberg. Dengang lå Frederiksberg praktisk talt på landet, og det var kun de mere velhavende borgere, der havde mod på og råd til at kaste sig ud i det at bygge egen bolig uden for de beskyttende københavnske volde. I 1858 blev der vedtaget en ny byggelov, som gjorde det nemmere at opføre villaer i de nye udstykkede kvarterer. Herefter blev der opført flere og flere enfamilieboliger i Københavns omegn.

Villabyggeriet var fortsat kun for de få velhavende borgere. Frem til århundredeskiftet var arbejderes bedste mulighed for at flytte i egen bolig et medlemskab af de nystiftede byggeforeninger, som også opførte boliger i og uden for København.

I slutningen af 1800-tallet skete der en fornyelse i husbyggeriet. Nye strømninger opstod, og en stigende interesse for det danske husbyggeri tag til. Den nye strømning blev udgangspunktet for bevægelserne "Bedre Byggeskik" og "Tegnehjælpen", der dels havde et socialt formål om at gøre husene billigere og dels et ønske om at øge den æstetiske kvalitet i enfamiliehusene. Landets arkitekter udarbejdede forslag til og retningslinjer for, hvordan en god robust dansk bygning kunne tage sig ud. Med Tegnehjælpen blev der udarbejdet flere eksempler på velfungerende og håndværksmæssigt gedigne hustyper. På den måde blev murermestervillaen det første typehus i Danmark. Byggeriet af enfamilieboligen bredte sig fra cirka 1910 til hele landet. Især i områderne omkring København, men også i de større stationsbyer rundt om i landet blev der bygget der på livet løs. På det tidspunkt var der bygget op imod 200.000 parcelhuse.

Foreningen Bedre Byggeskik eksisterede indtil slutningen af 1940erne og blev et af de største tiltag for at standardisere dansk husbyggeri. Mange af de murermestervillaer, som vi kender i dag, blev opført i denne periode mellem 1910 og 1930. Murermestervillaerne var startskuddet til, at det blev muligt for den brede befolkning at anskaffe sig eget hus med have, og var dermed grundlaget for den store parcelhustradition, som vi har haft lige siden. Der er i dag bygget over 1.000.000 parcelhuse i Danmark.

Hvilken betydning har arkitekturen for parcelhuset?

Arkitektur handler om at danne sig et overblik over, hvad en bygning skal bruges til, og at skabe nogle funktionelle forhold på bedste vis. Arkitektur er også en kunstart, og når vi snakker kunst, er der ikke på samme måde en facitliste. Her handler det i høj grad om en form, et rum eller en sammenhæng, der giver en fornemmelse, følelse eller påvirkning, der i en eller anden henseende kan være effektfuld.

Arkitektur er dynamisk og levende og former rum, som danner rammen om vores liv. Arkitektur er alt fra indretningen af et lille rum til planlægningen af en stor by. Arkitektur er i store træk meget af det, vi omgiver os med. På arbejdspladsen, i centeret, på torvet, og sidst, men ikke mindst, er det også det hus, vi opholder os og bor i. Boligen er det sted, vi tilbringer det meste af vores tid. Det er her, vi opholder os privat, slapper af, samler venner og familie. Samtidig er det her, vi har den første erfaring med arkitektur. Både oplevelsesmæssigt, og når vi skal tage stilling til, hvordan vi vil vedligeholde, renovere, bygge til eller om i vores hus.

For et hus er arkitekturen i høj grad relationen mellem bygning og menneske. Husets fornemste opgave er at danne en behagelig ramme om vores dagligliv. Derfor handler arkitektur i høj grad om, hvad et hus gør ved os, hvordan det påvirker os, og hvordan vi oplever det.

"Arkitekten er en slags iscenesætter. Utallige forhold er afhængige af, hvordan han ordner vore omgivelser. Når hans bestræbelser lykkes, så er han som den gode vært, der indbyder folk til at komme, værten, der har sørget for alting, så samværet forløber på en harmonisk måde."

("Om at opleve arkitektur" af Steen Eiler Rasmussen, 1989.)

Hvad er det, der skaber husets udtryk?

For at forstå, hvad det er for en arkitektur, der ligger bag et hus, kan du først og fremmest tage et kig på huset. Ved at se på både helheden og delene kan du så prøve at aflæse arkitekturen.

Der er overordnet tre punkter, som har betydning for husets udtryk:

• Forhold som form, materialer, funktioner og lys.
• Arkitekten, som har tegnet huset.
• Tiden, huset blev bygget i.

Først og fremmest er der en lang række forhold, som har betydning for, hvordan vi oplever et hus. Det er forhold, hvis påvirkning af os vi kan være mere eller mindre bevidste om:

• Omgivelser
• Form
• Facade
• Farver
• Materialer
• Rytme og gentagelser
• Funktioner
• Rum
• Lys
• Lyd
• Udsmykninger og detaljer

Form, farver og materialer er typiske forhold, som vi hurtigt vil referere til, hvis vi skal fortælle, hvordan et hus ser ud. Forskellige materialer giver forskellige indtryk. Nogle materialer, f.eks. beton og tegl, anser vi for solide og bestandige, hvad der giver huset mere tyngde, end hvis det er opført i træ eller er beklædt med plader. Vores antagelser er ofte kun baseret på, hvad vi er vant til at omgive os med, og ikke på, hvordan tingene rent faktisk forholder sig. Det siger derfor mere om os, end om vi har ret i vores antagelser. Inde i et hus vil vi typisk fæstne os ved rummene, deres størrelse, farverne og mængden af lys.

Vi bliver påvirket af alle forholdene i flere omgange. Typisk danner vi os et førstehåndsindtryk, når vi ankommer til et hus, og dernæst et indtryk, når vi opholder os og bevæger os rundt inde i det. Førstehåndsindtrykket giver os en forventning om huset, som vi mere eller mindre ubevidst sammenholder med, hvad vi oplever inde i det. Et hus vil virke roligt og harmonisk, når både det og omgivelserne giver en ensartet fornemmelse at ankomme til og bevæge sig rundt i. Anderledes vil et hus virke dynamisk og kontrastfyldt, hvis man bruger virkemidler som lys/skygge, lukkede/åbne rum eller højt/lavt til loftet.

Men også den arkitekt, der har tegnet huset, har selvfølgelig betydning for husets arkitektur og udtryk. Med arkitekt menes ikke nødvendigvis en uddannet arkitekt, men blot den, der har gjort sig nogle tanker om, hvordan huset skal se ud.

Og endelig må man også se på, i hvilken tid huset er bygget. Det vil sige arkitekturhistorien, hvilken byggetradition der var på daværende tidspunkt, hvilke materialer der er valgt, hvordan de er anvendt samt formen og indretningen af huset.

Jo mere du ved om huset, jo bedre kan du forstå, hvorfor huset ser ud, som det gør.

Det kan give dig en god indsigt i, hvordan huset er opbygget, og det kan måske også give dig et nyt syn på, hvordan du ønsker at vedligeholde eller om- og tilbygge huset.

Læs mere om parcelhuset i bogen Farvel Parcel, Bolius 2004