Husbåde

Fakta | 

Husbåde bliver stadig mere populære, da man for et relativt overkommeligt beløb kan få havudsigt og frisk luft. Det er dog småt med pladserne i Danmark.

Husbåd med træfacade.
Husbåd med træfacade.
Foto: Waterliving A/S

Hvad er definitionen på en husbåd?

En husbåd er en flydende indretning, der bruges som bygning. I lovgivningsmæssig sammenhæng støder man ofte på udtrykket "flydende bolig".

Groft sagt deles husbåde op i tre hovedgrupper, nemlig:

  • Husbåde, som tidligere har været anvendt som skibe.
  • Husbåde, som er forsynet med eget fremdriftsmiddel, men som anvendes som bygninger.
  • Husbåde, som er bygget med henblik på at blive anvendt som stationære bygninger.

    Navnlig sidstnævnte bliver stadig mere almindelige, ikke blot i Danmark, men også i resten af Europa. Det skyldes ikke blot, at flydende konstruktioner, der er designet til beboelse, er bedre egnet til at danne rammen om et dagligliv, men også at de sædvanligvis kræver mindre vedligeholdelse end en almindelig båd. Endelig opfylder de nye husbåde som regel de strenge miljøkrav, bådene er omfattet af i både Danmark og resten af EU.

    Hvilke generelle regler gælder for husbåde?

    Et langt stykke hen ad vejen gælder samme generelle regler for en husbåd som for fast ejendom i klassisk forstand, men der er også en hel del forskelle.

    Ligesom du med et almindeligt parcelhus får ibrugtagningstilladelse af kommunen, er det også kommunen, der har ansvaret for at kontrollere, at din husbåd er egnet til helårsbeboelse. Det skyldes, at du sædvanligvis vil have placeret båden i en kommunalt ejet havn.

    Det er Søfartsstyrelsen, der har den primære kompetence til at godkende husbådens stabilitet og flydeevne. Denne godkendelse finder sted i henhold til Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 1 af 27. januar 2004 om flydende boligers stabilitet, flydeevne m.v. Skriv "husbåd" i søgefeltet.

    http://www.sofartsstyrelsen.dk/

    Reglerne skal stemme overens med Erhvervs- og Boligstyrelsens vejledning af maj 2004, se under henvisninger nederst i artiklen.

    Husbåd set indefra.
    Husbåd set indefra.
    Foto: Waterliving A/S

    Alle husbåde med en bruttotonnage på over 20 ton skal anmeldes til registrering i Skibsregistre

    Kan jeg finansiere en husbåd med realkreditlån?

    Nej, det kan du ikke. Et realkreditlån kræver, at der er et fast matrikelnummer at koble lånet sammen med. I stedet optages typisk et banklån på grundlag af et særligt skibspantebrev.

    Er båden helt ny og konstrueret af særligt langtidsholdbare og vejrbestandige materialer, vil du ofte kunne låne op til 80 procent af bådens værdi via variabelt forrentede banklån med en løbetid på 20 eller 30 år. Ydelsen vil være stort set sammenlignelig med ydelsen på et almindeligt prioritetslån. Har du behovet, vil du tillige undertiden kunne låne de resterende 20 procent af husbådens pris i banken til en lidt højere rente end det primære lån. Fuldstændig som hvis du lånte til en almindelig, landfast bolig.

    Har du planer om at investere i en ældre husbåd, skal du dog være lidt på vagt. For eftersom disse både er mere udsat for tæring og rust, er de sædvanligvis også mere kostbare at finansiere.

    Hvad koster en husbåd pr. kvadratmeter boligareal?

    Anskaffelsesprisen afhænger i sagens natur af indretning, materialevalg og udstyrsniveau. Men en kvadratmeterpris fra omkring 20.000 kr. for en basal familiehusbåd i et plan er ikke usædvanlig.

    Vil du have førstesal på, er kvadratmeterprisen på det øvre dæk ca. 20-25 procent lavere.

    Hvilke løbende udgifter er der på en husbåd?

    De løbende udgifter kan til dels sammenlignes med udgifterne til en ordinær ejerbolig.

    Du skal ikke betale ejendomsskat og grundskyld, men du skal betale leje af havneplads, hvilket typisk koster i omegnen af 20.000 kr. om året i de fleste havne. Du kan et sted skulle betale 8.000 kr., mens du andre steder kan komme af med helt op til 40.000 kr. årligt. Derfor kan det være en særdeles god idé at undersøge markedet, inden du anskaffer en husbåd.

    Forsikringsudgifter
    En husbåd forsikres med en almindelig husforsikring, og skroget forsikres separat. Der skal ikke betales stempelafgift, så længe husbåden ikke kan fremdrives ved egen kraft. Kan den det, går den ind under kategorien lystfartøj, hvilket er en anden sag.

    Udsigt fra husbåd.
    Udsigt fra husbåd.
    Foto: Waterliving A/S

    Som privat ejer af en ny, moderne husbåd uden eget fremdriftsmiddel skal du regne med at betale mindst 0,9 procent af husbådens værdi for kaskodækning. Der er dog eksempler på forsikringer, hvor man kun betaler 0,6 procent i præmie med fuld kaskodækning af både hus, indbo og skrog. Dertil kommer en ansvarsforsikring på ca. 1.000 kr. i årlig præmie.

    Eftersom der er ekstremt store forskelle på konstruktionen af selv de mest moderne husbåde, vil det altid komme an på en individuel bedømmelse, hvor meget forsikringsselskabet opkræver i præmie. Mange producenter fremstiller husbåde på CE-mærkede skrog, og dette betragtes som en god garanti.

    Foruden kasko- og ansvarsforsikring tegnes en ganske almindelig indboforsikring, dog med ekstra dækning for de omkostninger, det medfører, hvis husbåden synker.

    På grund af den relativt lille efterspørgsel og de lidt specielle omstændigheder er det typisk kun de større forsikringsselskaber, der vil påtage sig at risikovurdere og forsikre en husbåd.

    Tilslutningsafgifter
    Hvis du som ejer af en husbåd tilslutter dig det offentlige kloaknet, svarer tilslutningsafgiften stort set til den, man betaler som almindelig husejer. Der er mulighed for at deles om udgiften, hvis man er en enklave af husbåde, og dermed reducere udgifterne betragteligt.

    Vedligeholdelse
    Jo ældre og mere skrøbelig din husbåd er, desto dyrere og mere besværligt bliver det at holde den ved lige. Vælger du en husbåd, der skal males udvendigt, skal du regne med at skulle male den hvert eller minimum hvert andet år. Du kan med fordel vælge en husbåd af materialer, der har den stærkeste modstandskraft over for saltvand og det i øvrigt ret barske miljø. Den udvendige vedligeholdelse er ikke væsentligt anderledes end på et hus på land af tilsvarende materialer.

    De indvendige materialer - gulv, loft, klinker osv. - vil typisk kunne udskiftes nøjagtig som i et almindeligt hus.

    Hvordan kommer du af med spildevandet fra en husbåd?

    I Danmark er der - modsat mange andre steder i Europa - ikke forbud mod, at husbåde har en septiktank. Har din husbåd en sådan, skal du aftale med en vognmand eller et renovationsfirma, at tanken tømmes fra tid til anden.

    Terrasse på husbåd.
    Terrasse på husbåd.
    Foto: Waterliving A/S

    Mange moderne husbåde er udstyret med en langt mere bekvem løsning, der gør det muligt at slutte husbåden direkte til det offentlige kloaknet. Typisk er løsningen baseret på kombinationen af et pumpesystem, en kraftig kværn og en slange, der "skyder" det urensede spildevand fra båden direkte ud i det offentlige kloaknet. Denne løsning koster sædvanligvis det samme som tilslutning af et helt almindeligt enfamiliehus til kloaknettet.

    En mellemløsning er at vælge en husbåd med et "minirensningsanlæg" om bord, der renser spildevandet så meget, at det kan ledes direkte ud i havet. Restslammet samles i en beholder, der herefter tømmes efter behov.

    Uanset hvilken løsning du vælger, skal den godkendes. Ligeledes må du naturligvis ikke udlede noget som helst i en havn eller sø uden tilladelse fra enten kommunen eller miljøkontrollen.

    Hvor kan du bo i husbåd?

    Du kan ikke placere din husbåd hvor som helst, men skal søge tilladelse, først og fremmest hos ejeren af den havn eller det areal, hvor du ønsker at slå dig ned. Det vil som oftest sige kommunen.

    Sædvanligvis skal du kontakte kommunens tekniske forvaltning og søge om tilladelse til at placere en husbåd i den pågældende havn. Skulle du få nej på din forespørgsel fra kommunens embedsmænd, kan det undertiden svare sig at sende spørgsmålet videre til kommunalpolitikerne i teknisk udvalg.

    Men du skal naturligvis være realistisk i din søgen efter et egnet sted at placere din husbåd. Der er ingen pointe i at søge om tilladelse til at placere den et sted, der allerede anvendes af eller er øremærket til almindelige lystfartøjer eller erhvervsmæssig udnyttelse. Du kan med fordel koncentrere dig om byer med gamle industrihavne, der ikke længere benyttes i større stil.

    Husbåde er blevet umådeligt populære de senere år. Der er derfor kamp om pladserne, og du skal nok forberede dig på skulle bruge en del tid og kræfter på at få lov til at slå dig ned et velegnet sted.

    Hvor kan du købe en husbåd?

    Du kan se dig om efter en brugt husbåd, men du kan også købe en ny. I Danmark er der flere fabrikanter, der designer og sælger husbåde direkte til ejeren, f.eks.:

    • Waterliving
    • Aquadomi
    • Seasight (en underafdeling af A/S Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri)
    • JERIVA Husbåde

    Hvad skal du sikre dig, før du køber en husbåd?

    Du skal først og fremmest sikre dig, at der i videst muligt omfang er benyttet materialer med stor modstandskraft i forhold til de salte, våde og blæsende omgivelser.

    Skrog af stål er det bedste materiale til bygning af skibsskrog og har været anvendt de sidste 100 år. De fleste stålproducenter giver 100 års garanti på deres stålskrog. Dette er langt mere, end hvad både af andre materialer kan holde og få som garanti.

    Der bygges også skibsskrog af beton, men der har de seneste år vist sig at være for mange problemer med dem. Beton er ikke et særligt velegnet materiale til bygning af skibskrog. Der er flere eksempler på, at betonskrog ikke kan modstå miljøet på længere sigt og simpelthen tærer/smuldrer bort. Betonskrog vejer derudover væsentligt mere end skrog af stål. Det er heller ikke muligt at få klassificeret et betonskrog.

    Publiceret: torsdag 17. december 2009

    Kolofon / Send feedback

    Af 
    journalist Michael C. Svendsen
    redaktionschef Kristine Virén

    Kilder

    Kommentarer

    Ingen kommentarer
    * alle felter skal udfyldes



    Nyhedsbrevfh-newsletter

    Køb bolig
    Læs om naboer og naboskab
    Skader på din bolig
    • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
    • Lautrupvang 2
    • 2750 Ballerup

    Se her hvordan du kontakter os

    Få GRATIS bogen
    "Førstehjælp til dit hus"

     

    - så er du klar hvis uheldet er ude

     

    Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

    Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
    ”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

    Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

    Luk og vis ikke igen