Huse til ældre skal mærkes

Nyhed |  Publiceret: torsdag 28. februar 2008

Ældre har svært ved at finde boliger, der kan bruges hele livet. Lav en mærkningsordning, foreslår Ældre Sagen. Lad os mødes, siger ejendomsmæglere.

Lav en mærkningsordning for fremtidssikrede boliger, foreslår Ældre Sagen To ud af tre danske boliger er ikke gode nok til folk, der har svært ved at bevæge sig ordentlig rundt. Derfor bør der laves en mærkningsordning, så ældre, der ønsker at flytte, nemt kan finde en bolig, der passer til dem, mener Ældre Sagen.

- Det er en god idé, hvis ejendomsmæglere bliver enige om at skrive fremtidssikret bolig i deres annoncer. Hvis ældre ønsker at flytte, er det svært for dem at finde ud af, om der er en bolig, der passer til dem, siger boligpolitisk konsulent i Ældre Sagen, Margrethe Kähler.

Hun henviser til en lignende ordning, der findes i Holland.

Ejendomsmæglerforening vil mødes med Ældre Sagen

Vicedirektør i Dansk Ejendomsmæglerforening, Thomas Torp, kender ikke noget til den hollandske mærkningsordning. Men han ser positivt på forslaget.

- Det er nyt for mig, men det kunne være en fin idé. Vi er åbne for at tage en drøftelse med Ældre Sagen. Hvis de kontakter os, vil vi meget gerne tage et møde med dem, siger Thomas Torp til Bolius.

Og det vil Ældre Sagen snart gøre.

- Jeg vil tage kontakt til Dansk Ejendomsmæglerforening og se, om vi kan få ideen omsat til virkelighed. Næsten 70 procent af alle 50+-årige bor i villaer, så der er et stort behov, mener Magrethe Kähler.

Brede døre og god plads på badeværelset i god bolig

Ældre Sagen ser gerne, at de danske boliger bliver lavet sådan, at de kan bruges hele livet - også når det er nødvendigt at gå med en rollator.

En bolig, der også kan bruges som seniorbolig, skal bl.a. have brede døre, god plads på badeværelset og en åbning under håndvask i køkken og badeværelse, så det er muligt at sætte sig ned og vaske hænder eller skrælle kartofler.

Ejendomsmægler kan hjælpe med at finde velegnet bolig

Hvis folk i dag skal finde ud af, om boliger er fremtidssikret, kan de spørge ejendomsmægleren, anbefaler Thomas Torp.

- Man bør tage en runde til de ejendomsmæglere, der er i den by, man ønsker at købe bolig, og bede dem om at blive kontaktet, hvis der kommer en bolig, som passer til éns behov. Så bliver man skrevet op i køberkartoteket, forklarer Thomas Torp.

Hvad er en god seniorbolig?

En god seniorbolig skal bl.a. være sådan:

  • Ligger i gå-afstand til butikker, posthus, bank, bus, station m.v.

  • Hele boligen er i ét plan - eller med badeværelse og mulighed for soveværelse i stueetagen.

  • Niveaufri adgang til bygningen eller med små niveauforskelle.

  • Plads til at bevæge sig, også hvis man sidder i kørestol. De mest benyttede ganglinjer skal være mindst halvanden meter brede.

  • Døråbninger skal være mindst 87 cm brede.

  • Køkken og badeværelse med plads til kørestolsbruger og mulighed for handicapindretning, f.eks. med flytbare køkkenelementer og skuffer i stedet for dybe skabe.

Kilde: SBi og Ældre Sagens bog "Alletiders boliger".



Kolofon / Send feedback

Af Kim Gregersen

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen