Hvem vil gerne bo på landet?

Nyhed |  Publiceret: onsdag 25. februar 2009

Der er flere typer, der flytter på landet. Læs her hvem.

Selvom antallet af indbyggere på landet er dalende, er der stadig grupper af befolkningen, der er tiltrukket af livet på landet.

- Dem, der flytter på landet, fordeler sig i et vist omfang mellem de mere ressourcestærke med en romantisk drøm om at kunne give børnene en hest, og de mere ressourcesvage, hvor det at flytte på landet er deres eneste mulighed for at få egen bolig, fortæller Birgitte Ringbæk, kommunikationskonsulent i ejendomsmæglerkæden EDC.

Tre grupper af tilflyttere på landet

Nærhed til naturen og billige boliger er primært det, der får folk til at flytte på landet, fortæller Thorkild Ærø.

Han er forskningschef hos Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet (SBi) og har forsket i, hvem der flytter fra og på landet, og hvorfor de gør det. Thorkild Ærø inddeler, dem der flytter på landet i tre grupper:

1. De, der er født og opvokset på stedet
- De kommer tilbage efter et uddannelsesforløb eller job et andet sted, og er allerede integreret og har familie og venner i området. De vender tilbage i forbindelse med job eller otium.

2. De, der har en mere romantiseret forestilling om livet på landet
- Denne gruppe vil gerne have et godt nærmiljø og et tæt forhold til naboer. Det er landsbyideen de søger, og de vil engagere sig i stedet. Det er typisk børnefamilier.

3. De, der vil have natur og herlighed
- De vil have udsigt til bakketoppen. De bruger ikke tid i lokalområdet og bevarer kontakten til det sted, de kommer fra. De pendler typisk ud af området for at arbejde eller er flyttet til for at holde otium, forklarer Thorkild Ærø.

Tilflyttere finder drømmehuset på landet

Ifølge en undersøgelse fra Thorkild Ærø, mener mange tilflyttere, at de har fundet deres drømmehus, når de flytter på landet. På landet findes huse i alle kvaliteter, og mange af dem der køber hus der, vil gerne selv lave noget på huset og bygger gerne om.

Selvom boligudgifterne ofte er lavere på landet, skal du stadig have hverdagen til at hænge sammen.

- For at flytte på landet skal man have midler til at få hverdagen til at hænge sammen. Dvs. have råd til to biler, da børnene skal køres til skole og fritidsaktiviteter, og man skal have muligheden for at arbejde hjemme fra, påpeger Birgitte Ringbæk.

Mange kan arbejde hjemme fra

Mange, der bor på landet, skal pendle langt for at komme på arbejde, men den teknologiske udvikling gør det nemmere at arbejde hjemme fra - og det gør det mere attraktivt at bo på landet.

- Den teknologiske udvikling giver større mulighed for at bo på landet, da mange kan arbejde hjemme fra. Men de lavere huspriser betyder, at mange ikke længere er tvunget til at flytte på landet for at få egen bolig, fortæller Birgitte Ringbæk.

Kolofon / Send feedback

Af Dea Lindegaard

Kommentarer

Ingen kommentarer
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen