Idéprisvindere vil bo i et glashus

Nyhed |  Publiceret: torsdag 25. september 2008

Et glasparti på 500 kvadratmeter skal dække hus. I det store orangeri bliver der værelser, swimmingpool og planter. Familie har vundet 250.000 kroner på deres idé.

Der er med vinder af Bolius Idépris 2008 til og ombygning garanti én ting, som Marianne Bertelsen og Stig Højlund Nielsen lærer deres to børn Anina på to og Marius på et år: Kast ikke med sten. For familien kommer nemlig næsten til at bo i et glashus.

Til næste år vil parret i gang med at bygge et 500 kvadratmeter stort glasparti hen over deres 124 kvadratmeter store 1970'er-hus ved Harndrup på Nordvestfyn.

250.000 kr. i præmie for god idé

Med den idé har de vundet kategorien "Til- og ombygning" i Bolius Idépris, der er realiseret med støtte fra Realdania.

Præmien er på 250.000 kr., og det er en stor hjælp til de 1-1,5 millioner kr., som parret forventer, at projektet kommer til at koste - alt afhængig af, hvor meget Stig Højlund Nielsen selv får tid til at lave.

Projektet består af andet end glaspartiet, der skal fungere som et stort orangeri:

  • Tag og udhæng fjernes og erstattes delvist med en tagterrasse.

  • Der bliver to nye godt isolerede børneværelser og et badeværelse i orangeriet.

  • I orangeriet bliver der desuden en 3x6 meter stor swimmingpool, et bassin til opbevaring af vand og masser af planter.

vinder af Bolius Idépris 2008 til og ombygning Lille udestue blev til kæmpe orangeri

Det er en lille udestue og Marianne Bertelsens interesse for planter - hun er hortonom, en videnskabelig uddannelse inden for havebrug - der har ført til vinderprojektet.

- Marianne går op i planter, og vi har en udestue, der ikke er særlig praktisk. Vi har snakket om en ny udestue i årevis, og den er blevet større og større for hver gang, vi har snakket om den. Til sidst gik den helt over huset, fortæller Stig Højlund Nielsen.

Varme lagres i bassin

Det 500 kvadratmeter store orangeri skal bl.a. bruges til at udnytte solenergien. Planen er at lagre varmen fra de varme måneder og så bruge den overskydende energi igen om vinteren, så det kun bliver nødvendigt at fyre en smule i den brændeovn, der i dag sørger for varmen i huset.

- Vi skal have to bassiner - det ene skal bruges til at svømme i, og det andet til at opbevare vand i. Jeg forestiller mig, at vi f.eks. lægger flamingoplader hen over bassinet, så vandet måske bliver 40 grader varmt, og så fjerner dem lidt efter lidt om vinteren, så varmen kan komme ud.

- Vi vil også lægge varmeslanger tæt ved huset, så murværk og sokler bliver varmet op, og så kan noget af den varme afgives om vinteren, så orangeriet kan holdes frostfrit, siger den 46-årige maskiningeniør.

Vinderne af kategorien "Til- og ombygning" i Bolius Idépris 2008, Stig Højlund Nielsen og Marianne Bertelsen (i midten) modtog en check på 250.000 kr. af formanden for dommerkomiteen, Michael Bloch (tv) og direktør for Bolius Boligejernes Videncenter, Ulrik Heilmann (th).

Lang sommer i orangeriet

Det er dog ikke på grund af energibesparelser, at familien vil kaste sig ud i det store projekt med glas.

- Det er for at få et tørt forår og efterår, hvor vi rigtigt kan nyde orangeriet og swimmingpoolen, fortæller Stig Højlund Nielsen.

Han forudser, at de største problemer bliver at holde varmen nede på en god sommerdag. Solgardiner skal dog sørge for at holde solen væk, mens nogle af 'vinduerne' i glashuset skal kunne åbnes, så der kan komme ventilation.

God udsigt fra glashuset

vinder af Bolius Idépris 2008 til og ombygning Med orangeriet og tagterrassen kommer familien også til at nyde udsigten meget mere, end de kan i dag. De får et bedre udsyn til den 7x8 meter store sø, som Stig Højlund Nielsen selv har gravet, og til engen tæt på.

Familien vil i gang med projektet til næste år, når alle detaljer er på plads, og de nødvendige tilladelser givet. Fordelen ved 'udbygningen' er, at de kan blive boende, mens byggeriet står på.

- Jeg glæder mig til at komme i gang - nerverne er begyndt at melde sig, siger Stig Højlund Nielsen.


Det sagde dommerne om vinderforslaget

Vinder af Bolius Idépris 2008 til- og ombygning "Vinderen af Bolius Idépris 2008 i kategorien "Til- og ombygning" vil bygge et orangeri hen over det eksisterende hus fra 1970'erne. Det nuværende hus bliver placeret i en beskyttende glaskappe, som kommer til at indeholde badeværelse, børneværelser, swimmingpools og et væld af planter. Desuden anlægges en tagterrasse.

Dommerne har vurderet, at dette er en ekstraordinært original idé, som kan være inspirerende for mange andre parcelhusejere. Familien i dette radikalt anderledes enfamiliehus kommer til at forlænge den varme sæson med flere måneder og får desuden skabt en fascinerende model for en tagterrasse, som drager fuld nytte af husets smukke omgivelser.

Idéen præmieres på baggrund af den gode idé snarere end på baggrund af mulige energibesparelser ved løsningen".



Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen