Barok ca. 1650-1740

Barokken opstod i Italien. Stilen er tung, mørk, overdådig, pompøs og til tider overlæsset, men også strengt symmetrisk. Danske barokhuse blev ofte bygget med gavlkviste i facaderne, som skabte midteraksen for facadens symmetriske opbygning.

Omkring år 1700 kom fire væsentlige byggetekniske nyskabelser til Danmark:

• Pudsede facader - puds var godt nok kendt fra tidligere, men det var først i barokken, at man begyndte at pudse hele facaden.

• Træsprosser i vinduerne.

• Indvendige trætrapper anbragt i et trapperum.

• Bilæggerovne af støbejern til opvarmning.

I denne periode og helt frem til midt i 1800-tallet findes fritliggende enfamiliehuse i Danmark næsten udelukkende som store arkitekttegnede herskabsvillaer og landsteder, stuehuse på gårde eller meget små fritliggende landhuse til den fattige del af landbobefolkningen. Der er ganske få almindelige beboelseshuse fra barokken tilbage i Danmark, og det er især byhuse i København og de ældre byer.

Rokoko ca. 1740-1770

Rokokoen kom fra Frankrig, og navnet på stilarten kommer af det franske ord "rocaille", som betyder musling. Rocaille er samtidig navnet på det asymmetriske og orientalsk inspirerede muslingeskallignende ornament, der er selve grundideen i rokokoen. Rokokostilen var lys, elegant, graciøs og forfinet.

Rokokoen byggede videre på barokkens dekorative stil med søjler og ornamenter, men samtidig var rokokostilens næsten overdrevne lethed og elegance en modreaktion på barokkens mørke og svulstige arkitektur. Rokokoen er mest kendt fra møbler, men den fantasifulde stil satte også sit præg på mange almindelige byhuse, især på døre, vinduer og trapper. Almindelige beboelseshuse i rokokostil er i dag sjældne og findes næsten kun i byerne.

Klassicisme ca. 1770-1850

I den sidste halvdel af det 18. århundrede ændrede arkitekturen sig hurtigt. Rokokoen blev umoderne, og en ny stil klassicismen kom til at dominere arkitekturen. Klassicismen var inspireret af antikkens idealer i det gamle Grækenland og i romerriget. De klassicistiske huse havde rene og enkle former, lige linjer og en symmetrisk og harmonisk opbygning. Søjler, buer og geometriske former som kvadrater, trekanter og cirkler blev brugt som dekorationselementer.

" Villa Spurveskjul " i Virum fra slutningen af 1700-tallet er i nyklassicistisk . Foto : Søren Kuhn .

I perioden blev der stadig bygget mange bindingsværkshuse både i byerne og på landet, men en del af dem fik nye klassicistiske facader af murværk.

I perioden 1800-1850 gennemgik bindingsværkshusene på landet en stor byggeteknisk udvikling. De gamle lavloftede tagkonstruktioner blev erstattet af den mere stabile, højloftede tagkonstruktion med spær, som vi kender fra mange nyere huse. Den nye tagkonstruktion gav plads til større vinduer i facaden, og husene fik højere til loftet. I provinsen kom der efterhånden også flere og flere murede huse til. Der findes stadig en del huse fra den klassicistiske periode i Danmark, både byhuse og fritliggende huse på landet.

Historicisme ca. 1850-1915

Historicismen har fået dette navn, fordi man i perioden fra 1850 begyndte at genbruge mange af de tidligere stilperioders arkitektur, både gotikken, renæssancen, barokken og klassicismen. Efterhånden begyndte man dog også at blande de forskellige stilarter, så samme hus kunne have elementer i flere forskellige stilarter.

Perioden var præget af industrialiseringen, som betød mange nye materialer i byggeriet, f.eks. tegl, mursten og tagsten i nye former, portlandcement (en blanding af kalksten og ler), gipsstuk, støbejern, valset jern og terrakotta. Men også nye malingstyper, nye rudeglas og nye tagmaterialer som naturskifer og valset zink satte deres præg på periodens byggeri.

Industrialiseringen medførte også en massiv folkevandring fra landet og ind til byernes fabrikker. Derved opstod en ny type boligkvarterer med arbejderboliger i op til fem etager og med både to og tre baggårde med mangel på lys og luft. Men det er også i denne periode, at de første egentlige villaer blev bygget til de mere velhavende borgere i byerne. De fleste villaer fra perioden er enten patriciervillaer eller villaer bygget i nationalromantisk stil.

Patriciervillaen

I perioden fra 1860 til 1920 blev der bygget mange patriciervillaer. Patricier betyder overklasseborger, og det var netop folk med gode indtægter, der havde råd til at bygge sådan. Patriciervillaerne var ofte bygget i historicistisk stil og med en enkel udsmykning og dekorative elementer som f.eks. søjler inspireret af antikken. En typisk villa fra denne tid er stor, hvid og har sortglaseret tegltag. En stil, som stadig er meget attraktiv hos huskøbere i dag.

Nationalromantisk villa

Omkring år 1900 blev der bygget en del villaer i den nationalromantiske stil. Det var en strømning i arkitekturen, hvor man ønskede at give bygningerne et nationalt udtryk. Man hentede inspiration fra gamle, nordiske bygningstyper, f.eks. træudskæringer og udsmykninger fra gamle nordiske ornamenter. Bindingsværket blev også brugt som dekoration, selvom det ikke længere var nødvendigt for at holde på murværket. Husene er for det meste opført af røde mursten med tegl på taget, som var det typiske danske byggemateriale.

Villa i nationalromantisk stil . Foto: Jan Slot-Carlsen .

Nyklassicisme ca. 1915-1930

I begyndelsen af det 20. århundrede vendte arkitekterne endnu en gang blikket bagud i arkitekturhistorien mod den antikke arkitektur, som også var fremme under klassicismen. Denne stilperiode fra 1915 til 1930 kaldes derfor nyklassicismen, og periodens arkitektur minder meget om trækkene fra den klassicistiske periode i årene fra 1770 til 1850. Nyklassicismens enkelhed, rene former og lige linjer var en reaktion på historicismens blandede stilarter. Arkitekterne ønskede at bygge en bygning ud fra én ide og én form, som alle detaljer skulle indordne sig under.

Villaen var siden 1850'erne blevet en mere og mere almindelig boligform for mere velhavende byboer, og efterhånden fik også den bedrestillede del af middelklassen råd til at flytte i eget hus. For arkitekterne var det en helt ny opgave at bygge huse til mere almindelige mennesker.

Murermestervillaen

Murermestervillaen er den mest kendte type villa fra perioden. Denne type huse blev bygget fra ca. 1913 og frem til midten af 1930'erne. Muremestervillaen var typisk et enkelt og næsten firkantet hus opført af røde mursten og med rødt tegltag. Stueetagen var som regel delt i fire næsten lige store rum, placeret omkring en central skorsten.

Bedre Byggeskik

Som reaktion på historicismens usammenhængende arkitektoniske stil oprettede Akademisk Arkitektforening i 1915 Bedre Byggeskik-bevægelsen. Bedre Byggeskik havde fokus på de lave huse og havde til hensigt gennem kurser og tegnehjælp at fremme et mere æstetisk og velfungerende byggeri. Bevægelsen gjorde sig bl.a. gældende i de nye bebyggelser med rækkehuse og dobbelthuse. Bedre Byggeskik var inspireret af nyklassicismen, men også af nationalromantikken, idet bevægelsen også havde fokus på at fremme det gode, danske håndværk.