Koi-karper i hus kølet med vand
Nyt hus i Singapore køles med vand, der er integreret i kølebassiner med koi-karper. Se mange inspirerende billeder af det usædvanlige hus.
12 billeder Åben hele serien BILLEDSERIE
Den danske sommer kan være varm, så mange leder efter måder at afkøle boligen på. I Singapore har vi fundet inspiration til andre måder at køle en bolig på, nemlig ved at bruge vand som en del af selve arkitekturen.

- Udsigt gennem loftet til blå himmel og palmer.
Foto: Albert Lim
I troperne er nedkøling af huset en vigtig overvejelse, når der skal bygges hus, på linje med opvarmning i danske boliger. Aircondition er det almindelige valg mange steder i verden, men er hverken sundt, kønt eller særlig miljøvenligt.
Vand godt til at køle bolig
Men der er også andre løsninger. Udenfor Singapore ligger et spændende hus bygget i 2009, som bliver kølet med vand. Vandet er en integreret del af husets arkitektur, så vandet køler ikke kun, men indgår også som element i boligen.
Vand som køling virker, fordi vand har en mere stabil temperatur end luft. Det gør, at vandet holder huset køligere om dagen og en anelse lunere om natten.

- Koi-karper svømmer i de fire kølebassiner i fordelingsgangen.
Foto: Albert Lim
Kølebassin med koi-karper
Midt gennem underetagen løber en 30 meter lang fordelingsgang, hvor der også er fire kølebassiner. Ud over at de køler underetagen, når der går en brise gennem huset, går der også koi-karper i bassinerne.
På taget er vandet brugt til at skabe et kæmpe bassin. Det store bassin tjener som afkøling af den øverste etage, men bassinet køler også den underste etages tag og holder rumtemperaturen nede. Samtidig binder dammen huset sammen med den omliggende natur og bliver besøgt af fugle.
Underetagen er indrettet med værelser, køkken og spisestue, mens overetagen indeholder lounge og opholdsstue.
Fakta om boligen
|
Kolofon / Send feedback
journalist Sascha Schmidt-Faxe, ssf@bolius.dk
Foto: Albert Lim
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus


























Kommentarer