Hvad er en kolonihave?

En kolonihave defineres i Kolonihaveloven som "et havelod i et kolonihaveområde", og et område skal bestå af mindst fem havelodder, dvs. grunde. Langt de fleste kolonihaver er såkaldte overnatningshaver, dvs. haver med tilladelse til overnatning. Derudover findes der daghaver, hvor man ikke må overnatte.

Hvis kolonihaveområdet er etableret 1. november 2001 eller senere, må havelodderne højst være 400 kvadratmeter i gennemsnit. Kommunen kan dog dispensere via en lokalplan. Området må ikke være en del af et friareal, som hører til en bebyggelse, så små nyttehaver i boligforeninger er ikke kolonihaver.

Man skelner skarpt mellem selve kolonihaven og en eventuel bebyggelse - altså et kolonihavehus. Som regel lejer eller køber man nemlig kun retten til jorden og har inden for visse rammer lov til at bygge på grunden. Blandt andet derved adskiller kolonihaveområder sig fra sommerhusområder, som primært er beregnet til beboelse.

De oprindelige kolonihavehuse var små lysthuse, men i 1930'erne begyndte man at bygge større huse, så man kunne bo i haven hele sommeren. Siden 1960'erne er husene blevet større, og mange ligner i dag sommerhuse med moderne faciliteter som el, varmt vand, køkken, toilet, bad, telefon, tv osv. I samme tidsrum har haverne ændret funktion fra nyttehaver til fritidshaver.

Der findes dog stadig små kolonihavehuse uden indlagt el og vand, og mange huse har heller ikke egen kloak.

Hvornår opstod kolonihaverne?

Ifølge Kolonihaveforbundet blev de første kolonihaver i Danmark anlagt uden for Fredericias fæstningsvolde i 1655. De ældste eksisterende haver blev i 1821 anlagt ved Hjelm nær Aabenraa, og området er i dag fredet.

Den første egentlige haveforening blev oprettet i Aalborg i 1884. Et jordstykke blev lejet af kommunen og udstykket i 85 haver, der blev udlejet for 14 kr. pr. have om året, hvilket svarede til en arbejders ugeløn. I København blev den første haveforening, Arbejdernes Værn, oprettet i 1891. Kolonihaverne var fristeder med lys og luft for arbejderfamilier, men også nyttehaver, der kunne bidrage med grøntsager og frugt til den daglige husholdning.

I 1908 blev Kolonihaveforbundet for Danmark stiftet og repræsenterede lejerne i flere end 50 københavnske havekolonier, der ønskede ensartede lejemål og længere opsigelsesvarsel fra myndighedernes side.

Danmark fik først en lov om kolonihaver i 2001, hvis formål er "at sikre, at kolonihaveområder fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden". Loven beskytter eksisterende havekolonier mod at blive sløjfet til fordel for f.eks. udstykning af erhvervsgrunde.

Langt de fleste kolonihaveområder etableret før 1. november 2001 har status af varige kolonihaveområder, dvs. at de kun kan nedlægges, hvis "væsentlige samfundsmæssige hensyn" gør det nødvendigt. I så fald skal kommunen stille erstatningshaver til rådighed.

Hvordan er kolonihaver organiseret?

Der findes i dag ca. 62.000 kolonihaver i Danmark, fordelt på ca. 1.000 foreninger. Cirka halvdelen ligger i hovedstadsområdet, og i Århus, Odense og Aalborg kommuner er der til sammen ca. 10.000 haver.

De fleste kolonihaveforeninger ejer ikke jorden, men lejer den af kommunen eller staten på langfristede aftaler. Den enkelte kolonist lejer sin grund af eller gennem foreningen. Nogle kolonihaver er privatejet, hvor grunden er solgt til beboerne som andele.

Hvem bestemmer over kolonihaven?

Kolonihaver er omfattet af Lov om kolonihaver (Kolonihaveloven) og Planloven. Dertil kommer kommunernes lokalplaner og de enkelte haveforeningers regler og vedtægter.

Ud over at beskytte eksisterende områder præciserer Kolonihaveloven, at der skal være offentlig adgang til veje og stier i kolonihaveområderne i sommerhalvåret, så flest mulige kan nyde godt af de rekreative områder.

Planloven pålægger kommunerne at medtage kolonihaveområder i kommuneplanen. Kommunen er også forpligtet til at oprette kolonihaveforeninger, hvis den udstykker nye kolonihaveområder.

Ud over samfundets almindelige love og regler (f.eks. bygningsreglementet) har især den enkelte kommunes lokalplaner for kolonihaveområder betydning. En lokalplan vil typisk forbyde overnatning i vinterhalvåret. Kommunen fastlægger også regler for byggeri i kolonihaver og kan stille betingelser for, hvem der kan leje en kolonihave.

Alle kolonihaver er organiseret som foreninger, der ledes af en bestyrelse. De fleste af landets kolonihaver er medlem af Kolonihaveforbundet for Danmark (ca. 40.000).
Ifølge Kolonihaveforbundets vedtægter kan man ikke optages i en kolonihaveforening, uden at haveforeningens bestyrelse er inddraget. Man kan heller ikke være optaget i mere end én kolonihave under Kolonihaveforbundet.

Kolonihaveforbundet har kompetence til at fastsætte værdien af kolonihaver og tilhørende bebyggelse og løsøre. I 2007 afsagde Højesteret en principiel dom om maksimalpriser for kolonihavehuse. Retten fastslog, at Kolonihaveforbundets vurderingsregler gælder i hele landet for alle kolonihaver under forbundet.

Hvis du vil vide mere om regler og muligheder i dit område, kan du henvende dig til kommunen, som kan formidle kontakt til de lokale kolonihaveforeninger.

Hvilke ordensregler gælder i kolonihaven?

Kolonihaveforeningen kan have meget detaljerede regler for at sikre, at området er et rart sted at være. Ofte vil der være krav om, at hækken skal være klippet og haven holdt pæn. Der kan også være ganske detaljerede regler for bebyggelse, dens udseende, højde osv. Derudover kan der være regler om deltagelse i fællesarbejde, om dyr eller nattero efter et bestemt klokkeslæt.

Overtræder man reglerne, kan man i yderste konsekvens miste retten til kolonihaven. Man vil dog stadig være ejer af et eventuelt kolonihavehus, men den nye lejer vil ikke være forpligtet til at overtage bebyggelsen.

Hvilke regler gælder for installationer i kolonihaven?

El-, vand-, varme- og spildevandsinstallationer skal naturligvis være i lovlig og sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand, dvs. opfylde kravene i bygningsreglementet. Derudover kan der være lokale krav, f.eks. krav om tilslutning til det offentlige kloaknet frem for etablering af sivebrønde. Kolonihaveforeningen eller kommunen kan oplyse dig om reglerne.

Hvem kan leje en kolonihave?

I mange kommuner er det en betingelse, at du bor i kommunen, hvis du ønsker at leje en kolonihave.

Må du bo i kolonihaven hele året?

Nej. Det fremgår af Kolonihaveloven, som dog ikke præciserer forbuddet nærmere.

Som regel forbyder kommunen helårsbeboelse via en lokalplan. En almindelig regel er, at man må bo i kolonihavehuset i sommerhalvåret, men i vinterhalvåret (fra 1. oktober til 31. marts) må man kun undtagelsesvis overnatte, f.eks. i forbindelse med ferie eller weekendophold.

Det kan være meget vanskeligt for kolonihaveforeninger og kommuner at håndhæve reglerne, og det er da også forskelligt, hvor stor indsatsen på området er.

Kan du få post leveret i kolonihaven?

Ja. Post Danmark kan kræve, at kolonihaveforeningen sætter et centralt postkasseanlæg op, så postbuddet ikke skal trave hele området rundt. Spørg i kolonihaveforeningen eller på posthuset, hvis du er i tvivl.