Hvordan er landhusets arkitektur og indretning?

De mere velstillede familiers landhuse blev bygget med flere længer, stalde og udhuse, hvor dyr, foder og redskaber blev opbevaret. De mindrebemidlede og fattigste familiers landhuse bestod kun af én længe, hvor menneskene boede i den ene ende af huset og dyrene i den anden.

Indretningen og størrelsen af de forskellige rum i stuehus og udhuse var næsten udelukkende betinget af deres funktion i forbindelse med at producere og forarbejde landbrugsprodukter på gården.

Andelshuse
Fra midt i 1800-tallet vandt andelsbevægelsen frem på landet, og det fik betydning for både landhusenes størrelse og indretning. Andelsbevægelsen betød, at flere familier slog sig sammen om i fællesskab at drive større gårde og andelsbyer for at skabe bedre produktivitet og indtjening i landbruget og dermed bedre forhold for de enkelte familier.

Landhuse - både til en og flere familier - blev fra midten af 1800-tallet større i areal og fik højere til loftet end de lavloftede bindingsværkshuse fra 1700-tallet og starten af 1800. Flere af senere landhuse er desuden bygget med en 1. sal med kamre og værelser, og de er indrettet med flere stuer - ofte både med en dagligstue og en stadsstue til fin brug.

Hvilke materialer og byggeteknik er typiske for landhuset?

Landhuset blev som regel bygget af lokale arbejdsmænd og håndværkere uden de store tanker omkring husets arkitektur og stil.

Industrialiseringen påvirker landhuset
I takt med industrialiseringen, som i 1800-tallet tog fart i Danmark, blev der etableret teglværker, som producerede robuste og hårdtbrændte teglsten og mursten til husbyggeriet. Det gjorde det muligt at bygge landhuse med murede ydervægge. På teglværkerne blev der også fremstillet tagsten af tegl, som efterhånden erstattede de stråtækte tage i mange af de landhuse, der blev bygget fra midten af 1850 og frem.

Desuden blev jernbanenettet udbygget, så der blev bedre kontakt mellem landsdelene, og det blev det meget lettere og hurtigere at transportere byggematerialer rundt i landet. Det betød, at de lokale forskelle i byggeteknikken efterhånden blev udjævnet. Derfor er der ikke så stor egnsvariation mellem landhuse, der er bygget i perioden efter 1850.

Vand og varme
De tidlige landhuse er bygget uden nogen form for indlagt el, vand og varme. Opvarmning og madlavning foregik ved åbne ildsteder, og vandet kom fra en brønd udendørs. I 1800-tallet begyndte de første komfurer og kakkelovne at dukke op i landhusene, og man begyndte så småt at få indlagt vand i form af en pumpe, som via en vandrende ledte vandet fra brønden ind i køkken og bryggers.

Hvordan så haven til et landhus oprindeligt ud?

Landhusets have var indrettet meget nøgternt og funktionelt ligesom landhuset. Størstedelen af haven blev brugt som køkkenhave og frugthave. Landhuset havde typisk også en gårdsplads med stenbelægning, og derudover havde mange landhuse en prydhave, som skulle give en pæn ankomst til huset.

Hvordan bliver landhuset brugt i dag?

Landhuset er en af de ældste hustyper, som stadig bruges som bolig i dag. Mange af de bindingsværkshuse, som stadig eksisterer, er bygget tilbage i 1700-tallet.

De fleste landhuse er bygget om og istandsat mange gange og står i en hel anden form end deres oprindelige, især hvad angår den indvendige indretning. Husets varme- og vandinstallationer er f.eks. ændret flere gange, i takt med at teknologien på området er blevet forbedret.

Landhusets særlige atmosfære kommer særlig tydeligt frem i de huse, som gennem årene er blevet istandsat og renoveret med respekt for husets oprindelige arkitektur og byggeteknik. Det gælder f.eks. huse, hvor facaden er behandlet med traditionelle materialer som kalk i stedet for moderne akrylmaling. Og hvor de gamle vinduer er bevaret og vedligeholdt, eller hvis det ikke har været muligt, er skiftet ud med nye vinduer i den gamle stil med sprosser og kitfals i stedet for med moderne termovinduer med alt for kraftige sprosser.

Det behøver ikke at være dyrere at istandsætte huset med oprindelige materialer.

Fordele ved landhuset

• Livet på landet og de gamle landhuses charme og sjæl virker tiltrækkende på mange moderne mennesker.
• At bo i et landhus med sidebygninger giver mulighed for at indrette sig med ekstra god plads, f.eks. stor hjemmearbejdsplads, firma i egen bolig, teenageafdeling m.m.
• Hvis landhuset jævnligt vedligeholdes og repareres, kan det have en lang levetid.

Ulemper ved landhuset

• Det kræver løbende en indsats at vedligeholde et gammelt landhus med kalkning, maling af vinduer og bindingsværk, vedligeholdelse af stråtag m.m. Men hvis huset ellers er i god stand, behøver det ikke være mere tidskrævende at vedligeholde et landhus end et nyere hus.
• I stråtækte huse, der ikke har tagrender og nedløbsrør, er det især vigtigt jævnligt at efterse og vedligeholde soklen og terrænet nær huset, så regnvandet kan løbe væk uden at give skader.
• Det kan kræve en ekstra indsats at sætte sig ind i, hvilke materialer der er bedst at bruge til istandsættelse, og at finde frem til et sted, hvor de kan købes. De kan ikke altid fås i det lokale byggemarked.
• Landhuset er som udgangspunkt ikke særligt velisoleret. Det kræver viden og grundighed at isolere et gammelt landhus byggeteknisk korrekt, så resultatet bliver vellykket, og isoleringen ikke giver råd- og svampeskader.
• Installationer til el, vand og varme fandtes ikke oprindeligt i huset og er løbende blevet lagt ind i huset, måske i flere omgange. Installationerne kan i nogle tilfælde være mangelfulde og af dårlig kvalitet.
• Mange af de gamle landhuse er kendetegnet ved små skæve rum med lavt til loftet. Det er dog muligt at modernisere huset ved at grave ud og sammenlægge rum, så rummene bliver større og mere rummelige.