Murermestervillaen, vedligeholdelse og forbedringer
Hustypen er grundlæggende robust og velbygget, men der kan være enkelte svage punkter, ligesom arkitekturen gør, at man skal tænke sig grundigt om ved renovering og ombygning.

- Den typiske murermestervilla har et rødt tegltag og en facade af røde mursten.
Hvad er en murermestervilla?
Der findes næppe noget mere arketypisk dansk enfamiliehus end den klassiske murermestervilla, der havde sin storhedstid fra ca. 1915 til midt i 1930’erne. Husene blev bygget af lokale bygmestre til middelklassefamilier udenfor de større byer i halvanden til to etager og med delvis eller fuld kælder.
Det typiske murermesterhus har et rødt tegltag med høj rejsning og facader af røde teglsten. De tidlige huse har halvvalmet tag, mens de senere kan have almindeligt saddeltag. Taget har ikke noget udhæng, men en lille muret gesims. Enkelte huse har pudsede og kalkede facader i stedet for blank mur, og naturskifer ses også som tagbeklædning som alternativ til de røde tegl. Fundamentet er støbt beton og der vil typisk være små kældervinduer i selve soklen eller lige over. Facadevinduerne var hvidmalede dannebrogsvinduer af kernetræ med et enkelt lag glas og kitfals og evt. sprosser.
Der er altså tale om gode, solide materialer, som bidrager til husets robuste og enkle udtryk. Husene er i modsætning til tidligere enfamiliehuse uden udsmykning, men kan godt have fine detaljer i blandt andet murværket.
Næsten kvadratisk grundplan
Murermesterhuset er et længehus med en rektangulær grundplan, evt. med en karnap på stuen, men da huset ofte er næsten lige så bredt som det er langt, giver det indtryk af stor tyngde. Den næsten kvadratiske grundplan er opbygget i korsform med skorstenen i midten, og fire felter af nogenlunde samme størrelse, der rummer henholdsvis stue, spisestue, køkken og entre med trapper til første sal og kælder. Førstesalen rummer to til tre soveværelser. Kælderen blev brugt til oplagring af kul og kuks til kakkelovnene og diverse foråd, men er senere typisk ombygget til at huse badeværelse, toilet og fyrrum til oliefyr.

- Murermestervilla med pudset facade og halvvalmet tag.
Læs mere om murermestervillaens arkitektur i BOLIUS Fakta Murermestervillaen
Hvilke svage punkter kan en murermestervilla have?
En murermestervilla er grundlæggende et meget solidt hus, bygget af robuste materialer, men husene kan ikke løbe fra, at de efterhånden er 75-95 år gamle, og hustypen kan desuden have nogle svage punkter, som ikke altid er blevet udbedret i den mellemliggende tid.
Tag og skorsten
Taget er ofte i god stand, selv hvis det stadig er de oprindelige tagsten der ligger der. Der kan dog være frostsprængte eller revnede sten, som bør udskiftes. Løse eller manglende sten kan give anledning til utætheder, som kan medføre rådskader i tagets trækonstruktioner. Den tids tage var lavet uden undertag. I stedet blev der understrøget, dvs. fuget mellem tagstenene for at tætne taget. Understrygningen skal jævnligt efterses og om nødvendigt udbedres.
Det vil oftest være muligt at finde brugte tagsten, der matcher det gamle tag, hvis enkelte tagsten skal erstattes, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at udskifte hele taget, hvis det er meget medtaget. Vær desuden meget opmærksom på inddækningerne rundt om skorsten, ventilationsrør, kviste, tagvinduer og tagsammenskæringer, som kan være gamle og utætte og årsag til, at der siver vand ind i taget.
Skorstenen er meget udsat for vind og vejr og både fugerne og selve stenene, især på den øverste del kan være meget nedbrudte og bør repareres. Nogle ejere, der er overgået til fjernvarme, og som ikke er interesseret i at have brændeovn, har valgt helt at sløjfe den øverste del af skorstenen og lukke taget. Det er en praktisk løsning, men det er faktisk synd for husets helhedspræg, hvor skorstenen er et vigtigt element.
Ydermure
De murede facader vil ofte være i god stand, men fugerne mellem stenene kan være nedbrudte, især på hjørner og facader, der påvirkes meget af sol og regn. Her vil det være nødvendigt med hel eller delvis omfugning for at forhindre yderligere nedbrydning af facaden.
Huse, der er bygget på blød grund eller med dårlige fundamenter kan have revner i ydermuren. Udover disse sætningsrevner, kan der også opstå revner af andre årsager, bl.a. over vindues- og døråbninger. Hold godt øje med om revnerne stadig bliver værre, sørg for at få fastslået årsagen til dem, og sørg endelig for at de bliver udbedret.
Det manglende udhæng på taget kan desuden give årsag til frostsprængninger på muren på langsider og gavle, da murværket ikke er beskyttet mod slagregn.
Kælder og kælderydervægge
Fugtige kældre blev oprindelig ikke regnet som det store problem, da kælderen blev brugt til oplagring, men nu om dage kan kælderen tjene mange formål, og opvarmes derfor ofte. Kombineret med betonfundamenter af mindre god kvalitet kan det give fugtproblemer med dårligt indeklima og fugtudslag på indersiden af kældervæggene.
Det er vigtigt, at kældervæggene ikke lukkes inde med forsatsvægge eller plastmaling, som spærrer fugten inde. Eventuel maling skal være diffusionsåben, og det er vigtigt med god ventilation i kælderen. Hvis der er alvorlige fugtproblemer i kælderen, kan problemet brede sig opad i huset, og det kan i sidste ende blive nødvendigt at grave op omkring huset for at etablere isolering og et fugtstandsende lag på kældervæggens yderside samt lave et omfangsdræn.
Installationer
De grundlæggende el-, vvs-, og kloakinstallationer er ofte de oprindelige og kan give anledning til problemer. Overvej at få en elektriker til at gennemgå elsystemet og trække nye kabler, da de gamle stofledninger kan give anledning til kortslutninger og i værste tilfælde brand.
Vand- og varmerør kan være tærede og utætte, og ikke mindst kloakinstallationerne kan være renoveringsmodne. En utæt kloak kan give vandudsivning som opfugter fundamentet og giver fugtproblemer i kælderen.
Hvordan skal en murermestervilla vedligeholdes?
På et murermesterhus med teglstensfacader og tegl- eller skifertag vil der ikke være nævneværdig vedligeholdelse af husets ydre, da fladerne stort set passer sig selv. Dog er det vigtigt med jævnlig inspektion, især omkring de ømme punkter som beskrevet ovenfor.
Pudset facade
Huse med pudset facade, som er enten kalket eller malet skal overfladebehandles jævnligt. Har facaden været malet med gammeldags plastmaling, som ikke tillader muren at ånde, kan det være en god idé med en totalafrensning, efterfulgt at pudsreparationer og behandling med en diffusionsåben maling som for eksempel silikatmaling eller silikoneemulsionsmaling, alternativt kalkning, der dog kræver hyppigere genbehandling.
Vinduer og træværk
Der vil normalt ikke være meget udvendigt træværk udover døre og vinduer, men de skal efterses og males jævnligt. Sidder de originale kernetræsvinduer i huset er de bestemt værd at vedligeholde kitning, maling og eftersyn af fugerne mellem karm og ydermur. Er man omhyggelig, kan de holde mange årtier endnu.
Hvordan er en murermestervilla med hensyn til energiforbruget?
Oprindeligt har husene været opvarmet med kul- eller koksfyrede kakkelovne, og senere hen forsynet med centralvarme og oliefyr. En del har sidenhen fået udskiftet oliefyret med enten gasfyr eller fjernvarme.
En murermestervilla, der ikke har været energirenoveret, er ikke tidssvarende mht. energiforbrug, men hustypen har et betydeligt potentiale for efterisolering og forbedringer, som kan udføres uden at det går ud over husets oprindelige udseende.
Vinduer
Et oplagt sted at starte er vinduerne. De oprindelige vinduer har været med kun et lag glas, hvilket giver en meget dårlig isoleringsevne. Ikke sjældent er de dog blevet forsynet med forsatsrammer, hvilket forbedrer isoleringsevnen betydeligt. Sidder de oprindelige kernetræsvinduer stadig i, og er de i rimelig stand, bør de bevares. Ved at montere nye forsatsvinduer med enten et lag energiglas eller en tolags energirude, kan vinduerne komme nogenlunde på niveau med de bedste moderne energivinduer.
Tag og facader
Da en del af tagets isolering ligger på loftet er det ret nemt og billigt, at øge isoleringstykkelsen her, kombineret med øget isolering på skråvæggene og eventuelle skunke. Står hele taget for en udskiftning, er det lovpligtigt at bringe tagisoleringen bringes op til moderne nyhusstandard.
Murermesterhuse er bygget med hulmur, hvor mellemrummet normalt vil være så stort, at det vil have en effekt at hulmursisolere. Det er i mange tilfælde gjort tidligere, men isoleringen kan være faldet sammen, så en ny hulmursisolering vil ofte være relevant.
Eksempel på energirenovering
Et godt eksempel på hvor stor effekt en forholdsvis enkel energirenovering kan have på en murermestervilla, er et projekt, som blev udført på en villa fra 1927 opvarmet med oliefyr. Energirenoveringen, der blev udført i 2004 bestod af følgende:
- Efterisolering af hanebåndsloft
- Efterisolering af vægge og gulve i skunke på første sal
- Efterisolering af skråvægge på første sal
- Nye forsatsruder med energiglas
- Nye radiatorer i vinduesnicher (for at få plads til isolering)
- Nye termostater på alle radiatorer
- Ny ventilator i køkkenvindue og badeværelse.
Energirenoveringen kostede 157.000 kr. og sparede 22.250 kr. på en varmeregning, der ellers ville have været på 39.050 kr.
Læs mere i BOLIUS Fakta Omfattende energirenovering af murermestervilla fra 1927
Anbefalinger i forhold til renovering, ombygning og tilbygning
Murermestervillaen er meget karakteristisk og helstøbt i sine materialer og udseende og man bør derfor respektere de oprindelige materialer ved renovering og ombygning, ikke mindst når det gælder det oprindelige tegl- eller skifertag. Mere moderne tagbelægninger som betontagsten, fibercementplader eller sortglaserede tegl hører ikke hjemme på et murermesterhus og den oprindelige facade bør også bevares.
Er der tale om meget medtagne facader, der står i blank mur, og hvor det ikke er muligt at omfuge og udskifte ødelagte sten, kan man dog pudse og male eller kalke murene med godt resultat.
Er de oprindelige vinduer i så god stand at de kan renoveres og bevares, bør man absolut gøre det. Skal vinduerne skiftes bør der bruges trævinduer af god kvalitet og med en opdeling som de oprindelige. Vinduer med koblede rammer og kiftals yderst er en god løsning, men energivinduer med det rigtige udseende kan også anvendes.
Ombygninger
Der kan være lavet uheldige ombygninger eller brugt materialer, som er fremmede for murermesterhuset gennem dets levetid, da man gennem de sidste mange årtier ikke altid har været lige opmærksom på husenes særpræg, og her kan det anbefales at føre huset tilbage til sit oprindelige udseende i den udstrækning det er muligt.
Indvendigt er det i højre grad muligt at tilpasse huset til de aktuelle behov ved at lave skillevægsændringer, etablere nyt køkken og badeværelse osv.
Tilbygning
Murermestervillaerne blev da de blev opført betragtet som rummelige familieboliger, og de større huse vil da stadig kunne opfylde en almindelig families krav. Imidlertid er vores krav til boligens faciliteter og plads vokset meget siden den gang, og især når det gælder mindre huse vil mange finde det nødvendigt at lave en tilbygning.
Det er meget svært at lave en tilbygning til et murermesterhus, som ser fornuftig ud, da husene er så karakteristiske i form og udtryk, og den sluttede, næsten kvadratiske grundplan at lave en tilkobling, der føjer sig naturligt til huset. Det kan derfor være en god idé at få hjælp fra en arkitekt og i øvrigt overveje at videreføre bygningens formsprog i tilbygningen.
Publiceret: mandag 16. august 2010
Kolofon / Send feedback
Kilder
Århus kommunes stilblade
Nykredit Kend dit hus
Håndbog for husejere / Red. Jørgen Beck / Idé-nyt for Bolig, Hus og Have 1977
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus


























Kommentarer