Hvad er en murermestervilla?

En murermestervilla er en god rummelig bolig i halvanden til to etager bygget i perioden fra 1915 til 1930. Murermestervillaen er kompakt, men velproportioneret og har et enkelt og stilfærdigt udtryk. Murermestervillaen blev typisk bygget som bolig for familier, der tilhørte middelklassen.

Murermestervillaerne blev opført i villakvarterer, som lå i en ring uden om de større byer, lidt længere ude end de første villakvarterer med patriciervillaer og byhuse. I København er der mange murermestervillaer i Vanløse, Brønshøj, Hvidovre og i området omkring Lyngby.

Hvordan er murermestervillaens arkitektur?

Murermestervillaen var en modreaktion på den stilforvirring, som prægede de byhuse og villaer, som blev bygget i 1800-tallet i den stilperiode, som kaldes historicismen. I den periode lånte man lidt fra mange forskellige stilarter, f.eks. religiøse og mystiske symboler fra den græske og nordiske mytologi, romerske søjler og udsmykning inspireret af barokken - gerne i et og samme byggeri.

Det fik i 1907 Akademisk Arkitektforening til at starte "Tegnehjælpen" - en rådgivning, som blev oprettet for at give danske bygmestre gratis vejledning i at bygge gode, enkle og klassiske enfamiliehuse med udgangspunkt i den danske byggetradition. "Tegnehjælpen" blev i 1915 til "Bedre Byggeskik".

Arkitekterne i "Tegnehjælpen" og senere "Bedre Byggeskik" udarbejdede en standard eller prototype for den gode klassiske hustype med velproportionerede facader og med forslag til placering af vinduer, døre, kviste, karnapper m.m. Dermed var murermestervillaen født som det første, meget vellykkede forsøg på at lave en slags "typehus", hvor man brugte den samme model til at bygge mange huse af samme slags.

Udsmykning
Murermestervillaen er stilfærdig og afdæmpet i sin arkitektur og renset for overflødig udsmykning.

Der er dog enkelte fine detaljer, som er typiske for disse huse, f.eks. et lille fint vindue placeret i gavl eller frontspids og murermestervillaens karakteristiske overgang mellem facade og tag med murkrone og tagrende, som går ud og fanger vandet fra taget.

Indretning
Murermestervillaer er typisk bygget over en korsformet plan med fire lige store felter placeret rundt om en central skorsten. I stueplan var huset indrettet, så indgangen og trappen til 1. sal lå i ét felt, køkken og spisekammer i et andet felt, mens to lige store stuer var placeret i det tredje og fjerde felt - gerne med en havestue eller karnap i forbindelse med den ene af stuerne. På 1.-salen var der typisk en repos og et par værelser.

Murermestervillaen havde med denne indretning en fin balance mellem form og funktion. Huset var praktisk og funktionelt, men stadig præsentabelt. Den repræsentative del af boligen, opholdsstuerne, var placeret mod gaden, mens de private rum, køkken og værelser, var placeret mod baghaven. Der blev ikke taget så meget hensyn til verdenshjørner og sol, når de forskellige rum skulle placeres.

Murermestervillaen blev opført med fuld kælder til opbevaring af brændsel og forråd.

Hvilke materialer og byggeteknik er typiske for murermestervillaen?

Murermestervillaen er bygget i gode, traditionelle danske materialer, typisk med:

• Rødt tegltag eller i nogle tilfælde skifer.
• Facade i røde mursten. Enkelte huse havde facade pudset op med kalk. De fleste af disse var oprindeligt hvide, da udvalget af farver var ret begrænset på byggetidspunktet.
• Dannebrogsvinduer af kernetræ med et enkelt lag glas, sprosser og kitfals. Senere fik mange murermestervillaer monteret forsatsvinduer for at isolere huset.

Materialerne i murermestervillaen er brugt med stor enkelhed og ærlighed. De er, hvad de giver sig ud for at være. Her er f.eks. intet træværk, der er malet, så det ligner marmor, som man ofte så det i husene fra 1800-tallet.

Vand og varme
De første murermestervillaer blev oprindeligt bygget uden badeværelse og toilet. Man vaskede sig i køkkenet ved vasken og havde toilet i gården.

Opvarmningen foregik ved hjælp af kul eller koks i kakkelovne, der var placeret op ad den centrale skorsten.

Hvordan så haven til en murermestervilla oprindeligt ud?

Frem til 1900 var haver stort set kun noget, man så på landet og ved de store villaer til det bedre borgerskab i byerne. Men med murermestervillaen fik mange i middelklassen nu også egen have - man kaldte dem faktisk middelstandshaver.

Murermestervillakvartererne var inspireret af de engelske havebyer med smalle, let svingende villaveje og hvide stakitter ud mod vejen, så forbipasserende kunne kigge ind i haverne. Haverne blev ikke som patriciervillaernes anlagt af havearkitekter. De havde derimod en praktisk og ligetil indretning, som var afstemt efter den enkelte husejers behov og ikke efter stil og arkitektur. I middelstandshaven var der både plads til køkkenhave, frugthave og prydhave.

Hvordan bliver murermestervillaen brugt i dag?

Murermestervillaen er stadig en af de mest populære hustyper. Denne enkle og gedigne hustype har vist sig at være langtidsholdbar, både hvad angår materialernes kvalitet og rummenes indretning.

Murermestervillaen er meget helstøbt i sin form og arkitektur og kan derfor være svær at bygge om eller bygge til uden at ødelægge helheden. Det er dog muligt at tilpasse villaen den moderne families behov. Man kan f.eks. skabe et køkken-alrum ved at lave en åben forbindelse mellem køkkenet og en af stuerne. Eller man kan sammenlægge husets to stuer for at få et større og mere åbent rum.

Murermestervillaen har efterhånden 100 år på bagen, og husets gedigne og holdbare materialer kræver selvfølgelige løbende vedligeholdelse og istandsættelse.

Men det er vigtigt, at huset istandsættes med respekt for husets enkle stil og ærlige brug af materialer.

Murermestervillaens enkle og stilfærdige stil kan let blive ødelagt, hvis de oprindelige vinduer udskiftes med vinduer, der er lavet af andre materialer, har en anden rudeinddeling eller har alt for klodsede og dominerende sprosser, eller hvis vinduernes placering ændres. Vinduernes udseende og placering har meget stor betydning for murermestervillaens harmoniske udtryk.

Når taget skal skiftes, bør man af samme grund vælge teglsten eller skifer igen og ikke f.eks. eternitplader eller sortglaserede teglsten, som strider mod murermestervillaens stilfærdige udtryk.

Fordele ved murermestervillaen

• Villaen har en stilfærdig og enkel stil, som tiltaler mange moderne mennesker.
• Villaen er bygget af gode, gedigne materialer, der holder længe og bliver ved med at være smukke.

Ulemper ved murermestervillaen

• Villaen kan være svær at bygge om, da den er så helstøbt i sin form og arkitektur.
• 1.-salen har ikke så mange rum, som en moderne familie kan ønske sig, og desuden tager skråvæggene en god del af pladsen. Da huset blev bygget, var det i modsætning til i dag normalt, at alle familiens børn delte ét værelse.
• Blankt murværk (uden puds) kan efterhånden trænge til at få fugerne gået efter eller blive fuget om. Især murværket i gavle og skorsten kan trænge til reparationer, da det er særligt udsat.
• Vinduerne skal jævnligt vedligeholdes med maling og reparation af kitfals og beslag. Med løbende vedligeholdelse kan de oprindelige vinduer af kernetræ holde meget længe. Man behøver ikke at skifte vinduerne ud med nye for at spare på varmen. Det er lige så effektivt at udstyre de gamle vinduer med gode forsatsvinduer med energiglas.
• Det oprindelige tegltag er udført uden undertag og kan derfor have en tendens til at løsne sig.
• Inddækningerne ved kviste og karnapper kan med tiden få utætheder. Under karnapper og havestuer kan der opstå revner og sætningsskader, fordi jorden ikke er tilstrækkelig fast til at holde husets fundament stabilt. Fundamentet under karnapper og havestuer er heller ikke altid af lige så god kvalitet som under resten af huset.
• Kælderen kan være klam og fugtig, fordi kældergulve og -ydervægge ikke er helt tætte. Det er ikke nødvendigvis et problem, hvis kælderen kun bruges til opbevaring af ting, der kan tåle lidt fugt. Kælderen er oprindeligt bygget til opbevaring af brændsel og forråd.
• Installationerne er ikke altid tidssvarende. Elinstallationerne kan være gamle og til tider ustabile, og vand- og kloakinstallationer kan være så forældede, at de trænger til en gennemgribende renovering.