Hvorfor ser rum ud, som de gør?

Et rum består traditionelt set af et gulv, et loft og fire vægge med åbninger. En definition, der lyder såre enkel, men som i praksis lægger op til uendelig mange muligheder.

Rum bygges og indrettes til mennesker. Derfor tager et rum udgangspunkt i menneskets fysik og har altid gjort det. Noget så elementært som vores ståhøjde, arbejdshøjde og muligheder for at nå op, ud og ned er i meget stor udstrækning med til at definere et rum. Det gælder i forhold til både størrelse, form og proportioner og også i forhold til, om rummet rent praktisk er funktionelt eller ej.

Det er ofte en bestemt funktion, som er med til at bestemme indhold, indretning og størrelse. Funktionen kan være bundet til en stationær arbejdsstation som i køkken, bryggers og badeværelse, eller det kan være funktioner i rum som soveværelse, opholdsrum og alrum, hvor arbejdspladserne er mere mobile.

Alle sanser er med til at stille krav til rummets udformning. Der skal være tilstrækkeligt lysindfald i dagtimerne og åbninger, der giver mulighed for udluftning og ventilation. Materialer og overflader skal helst give en rar og behagelig påvirkning, og materialer og proportioner i rummet har betydning for akustikken.

Oven i de fysiske og funktionelle forhold kommer en kombination med kunsten gennem den arkitektoniske bearbejdelse. Her er målet at skabe smukke og behagelige rum.

Hvilke forhold påvirker oplevelsen af et rum?

I skabelsen af et rum er der en lang række forhold, som påvirker oplevelsen af det, dvs. hvordan det føles at ankomme til eller opholde sig i rummet.

• Form
• Proportioner
• Farver
• Materialer
• Funktioner
• Lys
• Lyd
• Udsmykninger og detaljer
• Rummets forløb og sammenhæng med andre rum

Når et rum, eller måske nærmere et forløb af rum, opfylder disse forhold på bedste vis, så lys, udkig og proportioner går op i en højere enhed, er huset er vellykket. Vigtigst af alt er, at du vil føle, at huset er rart og behageligt at opholde sig i. Dermed er husets vigtigste og fornemste opgave løst.

At et rum ikke er vellykket, kan du måske opleve ved små gener som en trykkende, urolig fornemmelse, eller det kan være materialerne, der er for hårde og giver for meget rumklang. I værste tilfælde kan et rum være så dårligt udformet, at det har et direkte usundt indeklima, som kan give gener på sigt.

Det kan også være, at du slet ikke mærker noget, og rummet derfor føles kedeligt, tamt og idéforladt. Den problematik har været diskuteret i forhold til de mange typehuse, der er opført i 1960erne og 1970erne. Husene er både blevet kritiseret for at have en idéforladt indretning og for at være så standardiserede, at de slet ikke tog højde for de omgivelser, de blev bygget i.

En arkitekt tænker meget i helheder, når de forskellige rum skal placeres og indrettes. Et rum bliver hele tiden sat i forbindelse med de omgivende rum, som man enten kommer til eller fra, og hvor man kan kigge hen og ud. Derfor er et rums sammenhæng med de tilstødende rum, inde såvel som ude, meget vigtig for, hvordan et rum tager sig ud. Når du tænker over, hvordan du vil have, at din stue skal tage sig ud efter en om- eller tilbygning, kan du eksempelvis overveje, hvordan man kommer hen til stuen, hvad man ser ind på, om man har udsyn til haven, hvordan lyset er, og hvordan møblerne skal stå.

Rums udvikling gennem tiden

Enfamilieboligen har, siden den opstod i 1850erne, stort set indeholdt de samme rum. Rummene har dog forandret sig i udformning og indretningen, men også vores syn på rummene har ændret sig.

Før i tiden var der en tydelig og meget klar adskillelse mellem de "officielle" rum, som man lod gæsterne se, og de "private" rum, man holdt for sig selv. Vi kender begrebet den pæne stue, som blev etableret i selv meget små boliger, selvom de kun blev brugt ved særlige lejligheder. Før i tiden var det utænkeligt, at man lod sine gæster komme med ud i køkkenet og lod dem være med ved madlavningen og oprydningen på den måde, som vi gør i dag i det store køkken-alrum.

Der er samtidig sket en ændring med hensyn til, hvad vi bruger boligen til. For cirka 30 år tilbage brugte man mest boligen til at slappe af i og blive ladet op. Der var en skarp adskillelse mellem det at gå på arbejde og det at have fri. I dag er de grænser meget mere flydende. Vi hiver i højere grad arbejdet med hjem via hjemmearbejdspladser og flekstid. Vi ønsker ikke længere en bolig, der er formel og præsentabel, men vil i dag hellere vise, hvem vi er. Både når vi laver mad og i forhold til, hvordan vi har indrettet hele familien i vores alrum/arbejdsrum, med foto fra den sidste jordomrejse osv. Vores syn på boligen smitter tydeligvis af på, hvordan det enkelte rum skal være.

Køkkenet

Køkkenet var førhen kun til madlavning, men med det integrerede alrum er køkkenet funktionsmæssigt betydeligt udvidet. Her hygger vi os nu med vores gæster, spiser mad, hele familien opholder sig der til daglig, og børnenes lektier bliver også lavet her. Derudover vil vi meget gerne have en dør ud til det fri eller haven, så også terrassen og naturen kan hentes ind i køkken-alrummet. Der er tegn på, at nogle savner den adskilte spisestue, men indtil videre tyder det ikke på, at det store køkken-alrum nedlægges. Ønsket er snarere at have begge dele eller fleksible løsninger, hvor man til hverdag kan have det store køkken-alrum til familien, som så ved særlige lejligheder kan ændres til adskilt køkken og spisestue.

Før i tiden var det herreværelset, entreen/hallen og den pæne stue, som udgjorde de offentlige rum. De vendte ud mod gaden, mens de private rum som køkken, pigekammer og soverum vendte mod haven eller gården. Selv i parcelhusene fra 1960-1980erne hænger denne opdeling ved i form af en bryggersindgang og en pæn entré. Først i nyere tid er der brudt med denne opfattelse. Husene har i dag ofte kun en indgang, og man bevæger sig rundt i huset på stort set samme måde, uanset om man er gæst eller en del af familien.

Stuen

Før var stuen familiens eneste fælles opholdsrum. Den status har stuen mere eller mindre mistet, fordi både ophold og funktioner er lagt ud i flere rum: Spisebordet er flyttet ud i det store køkken-alrum, skrivebordet har fået sit eget arbejdsværelse, hvor hele familien kan sidde, og i disse år bliver selv den sidste bastion fjernsynet i nogle hjem rykket ud af stuen og bliver til en særlig hjemmebiograf.

Børneværelset

For små 100 år tilbage og før det havde man oftest kun ét værelse, som både forældre og alle børn sov i. Senere fik børnene et værelse til deling. I 1960erne fik børnene deres små egne kamre, og i 1970erne kom egentlige børneafdelinger, hvor børnene kunne have et mere selvstændigt liv. I dag er det næsten utænkeligt, at børnene ikke skal have hver deres værelse. Dagens børneværelser er store og fyldes med mange pladskrævende ting som eget tv, play-station, computer, legetøj og måske både en seng og en opholdskrog med sofa. Børneværelserne er ved at blive lige så multifunktionelle som de andre rum i huset.

Badeværelset

Badeværelset var i sin tid blot et toilet. Man vaskede sig ved køkkenvasken, og børnene badede i baljer, ligeledes i køkkenet. I 1930erne blev det mere almindeligt at have små badeværelser i husene. Badeværelset har siden udviklet sig meget parallelt med andre rum i boligen. Det er blevet større, og ønsket om både badeværelse og gæstetoilet er siden kommet til. I dag ser vi en ny udvikling. Flere badeværelser bliver etableret som wellness-rum, både for hele familien og for forældrene alene. For forældrene må wellness-rummet godt være i tæt kontakt til soveværelset og gerne med et tilknyttet walk-in closet. Dermed er udviklingen næsten tilbage til de store forældreafsnit, man havde i de gamle patriciervillaer. Men wellness-rummet må også godt kunne bruges af hele familien, der så kan gøre sig klar sammen om morgenen. Derfor skal der være god plads og måske et legerum i hjørnet.

Fremtidens boligbehov

Når vi ser på tendenser og strømninger i enfamilieboligen, er det vigtigt at huske på, at den traditionelle tankegang om enfamilieboligen også har et "liv" både før og efter, at der er hjemmeboende børn i huset. Faktisk er over halvdelen af beboerne i landets parcelhuse enlige, par uden børn eller par, hvor børnene er flyttet hjemmefra.

Livet før og efter børn samt skilsmisse- og delefamilier er generelle livsvilkår og vil selvfølgelig også eksistere i fremtiden. Derfor vil vi måske se et stigende krav om, at boligen nøje følger vores præcise behov. Vi er ikke helt tilfredse med at have tre gode børneværelser stående, når vi ikke har nogen hjemmeboende børn længere. Vi kan måske godt bruge et gæsteværelse, men vi vil godt kunne bruge kvadratmeterne bedre. Alt sammen noget, som kan stille krav om en øget fleksibilitet og flere indretningsmuligheder i fremtidens bolig.

På den anden side er drømmen om familielivet måske den samme for alle, og derfor er de overordnede ønsker og rammer for familieboligen derfor også de samme for alle.

Fremtidens rum

I de danske parcelhuse er den helt store opmærksomhed fortsat rettet mod det store køkken-alrum. Alt tyder på, at vi endnu ikke er helt færdige med at bygge nye store køkken-alrum. Derudover er badeværelset også i fokus. Der er især interesse for, hvilke ekstra funktioner vi kan proppe ind i det. Og det, der ikke kan være inde i badeværelset, må rykke udenfor. Da køkkenet var på sit højeste, kom udekøkkenet, hvor vi fik mulighed for at lave lækker mad både ude og inde. Samme udvikling ser vi nu med badeværelset, f.eks. ved at kunne tage bad i et dejlig varmt hot tub placeret i haven eller på terrassen.

Også i de kommende år vil vi se, at flere funktioner rykker udendørs i de varme sommermåneder. Det er en videreudvikling af udekøkkenet og terrassen. Vi vil fortsætte med at investere i ting til terrasse og have. Måske vil vi i årene fremover se en tendens til, at vi kaster os over de mere sekundære rum, fordi vi efterhånden har ordnet boligens øvrige rum. Vi vil gøre rum som bryggers, ledige lofter og kældre mere attraktive. Muligvis vil vi samtidig sætte fokus på, hvad vi kan benytte disse kvadratmeter til. Det kan være som kolonialrum eller et sted til at brygge sit eget øl, sylte eller henkoge.