Statslånshuset

Et statslånshus er et lille, billigt hus fra perioden 1938-1958. Huset er bygget efter den såkaldte statslånsordning, som stillede strenge krav til husets størrelse og pris.

 

 

Hvad er et statslånshus?

Et statslånshus er et lille, nøgternt og billigt hus, der er bygget efter den statslånsordning, som eksisterede fra 1938 til 1958. Et statslånshus er som regel et lille længehus med store vinduer mod haven og smalle, højtplacerede vinduer mod vejen.

Hvordan er statslånshusets arkitektur?

Statslånsordningen "Laan til Boligbyggeri" blev etableret i 1938 og var et politisk initiativ, som skulle give et løft til boligbyggeriet ved at skabe mulighed for at bygge billige enfamilieboliger. Ordningen fungerede til 1958.

For at kunne nyde godt af ordningen skulle statslånshuset overholde strenge krav til størrelse og pris. I begyndelsen måtte huset højst være på 85 kvadratmeter, men med tiden blev det tilladt at bygge lidt større huse. Den begrænsede økonomi betød, at statslånshusene er beskedne både i størrelse og arkitektonisk udformning.

De strenge krav til statslånshuset appellerede til stor opfindsomhed og nytænkning blandt de arkitekter, der tegnede husene. I 1940 blev der udskrevet en konkurrence, hvor mange førende arkitekter deltog. Konkurrencen gav hele 127 forskellige forslag til små, billige, fritliggende enfamiliehuse, der overholdt statslånsordningens krav. Statslånshusene er dermed de første eksempler på "typehuse", hvor arkitekterne har arbejdet med at standardisere huse og byggematerialer.

For at gøre statslånshuset billigt blev det bygget med en beskeden facadehøjde og et tag med lav hældning. Men selvom husene har en begrænset højde, virker de ikke lavloftede indefra. Her er der kompenseret for den lave facadehøjde ved at lade loftet følge tagets hældning. De fleste opholdsrum har således loft til kip, og det giver en god rummelighed inde i huset.

Mange af statslånshusene blev opført af traditionelle danske materialer som mursten og tegl, men man eksperimenterede også med at bruge nye billigere materialer som eksempelvis gasbeton og give husene lette facadepartier af træ. Facaderne er ofte meget enkelt udført med symmetrisk placerede vinduer i gavlene og et større havedørs- eller vinduesparti i opholdsstuen med forbindelse til terrassen og haven.

Udsmykning

På grund af den begrænsede økonomi er statslånshuset uden pynt og kunstfærdige detaljer. Huset har et nøgternt og sparsomt udtryk, f.eks. har det diskrete tagrender og et lille udhæng.

Indretning

De sparsomme kvadratmeter i statslånshuset er udnyttet optimalt. Spisestuen er f.eks. erstattet med en hyggelig spisekrog i køkkenet, og soveværelserne ligger med direkte forbindelse til opholdsrummet, så der ikke er spildt unødig plads på gangarealer.

I flere af husene er der en god anvendelig kælder, der kompenserer for den sparsomme plads til opbevaring.

Hvilke materialer og byggeteknik er typiske for statslånshuset?

Den stramme økonomi havde også betydning for statslånshusets materialer:

• Huset er bygget af mursten eller gasbeton/letbeton.

• Der er ofte brugt lette facadebeklædninger af træ.

• Taget har som regel lav hældning og er beklædt med eternitskifer.

Husene er som oftest godt bygget, men bærer dog præg af efterkrigsårenes knaphed på materialer. Ikke alle husets oprindelige materialer er derfor af lige høj kvalitet.

Vand og varme

Statslånsordningen stillede krav om, at huset skulle være indrettet med både køkken, bad og vandkloset. Derfor var statslånshuset en klar forbedring for mange familier i forhold til de små, lejede lejligheder uden bad og toilet, som de kom fra.

Hvordan så haven til statslånshuset oprindeligt ud?

Statslånshusets have var praktisk indrettet uden de helt store tanker på stil og arkitektur.

Det var som regel ejeren selv, der ud fra egne behov og ønsker anlagde haven. Da statslånshuset blev opført i en periode med forholdsvis trange økonomiske kår, havde det typisk en stor nyttehave og mange frugttræer.

Hvordan bliver statslånshuset brugt i dag?

Selvom der er tale om et billigt hus, har statslånshuset vist sig at være meget levedygtigt. Det er velbygget, og både materialer og konstruktioner har vist sig at have en ret lang levealder.

Statslånshusene har et vellykket, nøgternt udtryk og særlige karaktertræk, som det bestemt er værd at bevare. Husets stil passer godt sammen med den minimalistiske stil, som er moderne i boligindretningen i dag.

Fordele ved statslånshuset

• Husets få kvadratmeter er godt udnyttet uden spildplads.

• Huset kan nogenlunde nemt bygges om ved f.eks. at sammenlægge køkken og opholdsstue eller ved at sammenlægge to små værelser til et større værelse.

• Huset er forholdsvis nemt at bygge til. Det lille længehus kan f.eks. forlænges, eller der kan bygges til i en vinkel. Resultatet bliver bedst, hvis tilbygningen viderefører den nøgterne stil og særlige arkitektur i det oprindelige hus.

Ulemper ved statslånshuset

• Statslånshuset er lille, og værelserne er næsten for små i forhold til nutidens krav og ønsker til f.eks. et børneværelse. Hvis statslånshuset skal bruges som bolig for en familie med børn, er det næsten nødvendigt at bygge til.

• Statslånshuset bør som regel efterisoleres. Oprindeligt er huset kun isoleret med 20 mm mineraluld i tagkonstruktionen, hvor man i dag bruger 360 mm i nye huse. Det kan være svært at efterisolere loftet, da det går til kip. Statslånshuset har så spinkle og enkle proportioner, at det kan være svært at få plads til efterisoleringen, hvis man samtidig ønsker at bevare husets udtryk og arkitektur.

• De fleste statslånshuse er bygget med kælder eller krybekælder. Her er det som regel også nødvendigt at efterisolere. Det er meget vigtigt at sikre, at kælderen/krybekælderen stadig er tilstrækkeligt ventileret, når den er blevet efterisoleret. Ellers kan man få problemer med fugt, råd og svamp i etageadskillelsen.

• Også husets facade kan have behov for efterisolering, især de lette facadepartier, hvor vinduer og havedøre er rammet ind af en træbeklædning. Det er normalt nødvendigt at udskifte store partier for at opnå tilstrækkelig isolering, men ofte vil træbeklædningen alligevel trænge til at blive skiftet ud.

• De lette facadepartier, som huset ofte har mod haven, har en kortere levetid end selve murværket i facaden og kan derfor trænge til at blive skiftet ud.

• Også selve murværket kan trænge til eftersyn og reparation. Det er især fugerne, der skal ses efter og evt. kradses ud og fuges om.