Generelt om større forbedringer på huse fra 60'erne og 70'erne

Mange af de oprindelige ejere eller bygherrer bor stadig i de 450.000 parcelhuse, som blev bygget i de 20 år fra 1960 til 1979, men et generationsskifte er undervejs, og nye generationer har andre holdninger til, hvordan de skal bo, større krav til plads og faciliteter og en anden smag. Husene fra perioden er ret taknemlige at lave om, både teknisk og arkitektonisk set.

Hvor det kan være temmeligt svært at lave en tilbygning eller større ombygning på en patriciervilla fra 20'erne eller et murermesterhus fra 30'erne, som ser rigtig ud og ikke gør vold på det gamle hus, er det væsentlig nemmere på et typehus fra 60'erne eller 70'erne. Måske hænger det også sammen med, at vi ikke har samme fornemmelse af, at der er tale om "fine gamle huse", som du ikke rigtig kan være bekendt at pille ved. Tendensen er da også klart, at mange nye ejere kaster sig ud i store og voldsomme moderniseringer af typehusene, som i mange tilfælde helt ændrer deres udseende.

For mange af husene fra perioden gælder det, at grænsen for den funktionelle levetid på vigtige komponenter som tag, vinduer, badeværelse og køkken byggeteknisk set er ved at været nået (eller overskredet). Det er derfor ofte hensigtsmæssigt at kombinere renoveringen med egentlige ombygninger.

Indvendige forbedringer

De fleste af husene fra perioden 1960-79 er bygget i ét plan med en planløsning, der ofte tager udgangspunkt i en L-formet fordelingsgang kaldet "pistolgang". Stuen, ofte en vinkelstue, er stor og højt prioriteret, i mindre huse ofte på bekostning af de andre opholdsrum.

Nogle typehuse er lidt lavloftede, og især i den store stue kan det give meget luft og rum, hvis loftet føres op til kippen. Det er normalt en større operation, som bedst udføres i forbindelse med en tagrenovering, men den giver også mulighed for at bringe dagslys helt ind i rummet ved hjælp af ovenlys.

Ændring af planløsningen

Nu om dage prioriterer du normalt at have færre, større rum og åbne forbindelser mellem køkken og stuer. Byggeteknisk er det ofte muligt at lave omfattende skillerumsændringer i husene, da de indvendige vægge sjældent er bærende. I nogle tilfælde kan selv ret små ændringer føre til en bedre planløsning, f.eks. ved at inddrage de mange kvadratmeter, der ligger i fordelingsgangen. Da gangen ligger midt ind i huset, er den desuden ofte mørk og kedelig.

Ombygning af køkken

Originale køkkener fra perioden er i de fleste tilfælde modne til udskiftning, og de ligger desuden typisk i et separat rum. I forbindelse med udskiftning af køkkenet vil det være nærliggende at bryde væggen til stuen ned og dermed få mulighed for at lave et moderne køkken-alrum med bedre faciliteter og mere plads.

Ombygning af badeværelse

Badeværelserne fra den tid er ret små og lever ikke op til nutidens krav til størrelse, oplevelser og faciliteter. Det er bekosteligt at renovere badeværelset, men inddrages mindre rum, eller dele af rum ved siden af badeværelset, er det muligt at få et virkelig godt og rummeligt resultat ud af investeringen. I senere huse fra 70'erne er der ofte to badeværelser, og her kan du nøjes med at udvide det ene, som gøres til det primære badeværelse. I andre tilfælde vil det være muligt at omdanne gæstetoilettet til et ekstra badeværelse ved at inddrage ekstra plads. Læs mere i BOLIUS Fakta: Smukke ombygninger.

Udvendige forbedringer

Efterhånden som primære bygningsdele slides ned, er det værd at overveje, om du i stedet for en udskiftning/renovering med fordel kan kombinere projektet med en udvidelse af huset med en tilbygning eller 1. sal.

Bygningsreglementet fra 1962 betød en forbedring af husenes isoleringsstandard, og især i løbet af 70'erne førte energikrisen til mere fokus på området. Husenes isolering lever dog ikke op til vore dages standarder - ikke mindst efter de seneste stramninger i bygningsreglementet. Der vil derfor være gevinster at hente på varmeregningen ved at isolere tag, ydervægge og vinduer bedre.

Nyt tag

Ved udskiftning af taget kan du vælge at fortsætte med en let tagløsning i form af eternit, tagpap eller ståltag. Alle typer kan være en udmærket erstatning for det originale tag, som typisk er bølgeeternit, og som på nuværende tidspunkt er ved at være nedslidt. En anden mulighed i den lette afdeling er zink, som er meget holdbart og kan passe fint i stilen. Hvis taghældningen passer, og konstruktionen kan forstærkes, er der også mulighed for at vælge betontagsten eller tegl.

Uanset hvilken løsning der vælges, er det et krav i bygningsreglementet, at der ved udskiftning af tagbelægningen isoleres ifølge kravene til nybyggeri. Forudsætningen er, at det skal være rentabelt, dvs. at merudgiften til efterisolering skal modsvare den forventede besparelse. Læs mere i BOLIUS Fakta: Kan efterisolering betale sig?

Ny 1. sal

I forbindelse med udskiftning af taget kan tagrummet inddrages til beboelse. Det kræver højere rejsning på taget og dermed en ny tagkonstruktion, men økonomisk og praktisk er der væsentlige fordele ved at kombinere projektet med en tagrenovering. Du skal dog sikre dig, at udvidelsen ikke får det samlede etageareal til at overskride den højst tilladte bebyggelsesprocent for grunden, som normalt er på 25. Etablering af 1. sal kræver byggetilladelse. Læs mere i BOLIUS Fakta: Generelt om at bygge 1. sal.

Nye vinduer

Vinduerne fra de to årtier har med god grund ry for at være dårlige. Ringe træ og forkerte konstruktioner giver i mange tilfælde vinduerne i parcelhusene en kort holdbarhed. Desuden har det vist sig, at termoruderne ikke isolerer godt. Hvis vinduernes rammer og karme er i meget god stand, kan du overveje at udskifte selve termoruderne med moderne energiruder.

Ofte vil den bedste løsning dog være en udskiftning med moderne energivinduer af god kvalitet. Det gør det også muligt at få rettet eventuelle problemer med tilslutninger og fuger omkring vinduerne. De store ubrudte rudeflader uden sprosser og opdelinger, som kendetegner huse fra 60'erne og 70'erne, er faktisk ideelle, når det drejer sig om at få maksimal isoleringseffekt ud af de nyeste energivinduer. Udskiftes et enkelt vindue eller to, skal de ikke leve op til de nyeste strenge isoleringskrav, men hvis vinduerne på en hel facade udskiftes, skal vinduerne leve op til standarden for nybyggeri.

Tilbygning

En anden, men dyrere mulighed end en 1. sal for at udvide boligarealet ved hjælp af en tilbygning. Der er mange ting at tage hensyn til både byggeteknisk og arkitektonisk ved en tilbygning, men husene fra perioden er ret taknemmelige i begge henseender. Ved tilbygning skal de også tages hensyn til hvilke funktioner som skal lægges ud i tilbygningen, etablering af installationskrævende rum som badeværelse, køkken og bryggers vil bevirke en højere kvadratmeterpris. Der skal også tages hensyn til husets ganglinier og flow så tilbygningen funktionsmæssigt bliver et fremskridt og ikke en hæmsko for funktionen i det øvrige hus. En tilbygning giver udvidelse af etagearealet og kræver byggetilladelse og den skal desuden leve op til samme isoleringskrav som nybyggeri. Læs mere i BOLIUS Fakta: Smukke tilbygninger.

Inddragelse af garage til beboelse

En tredje måde til mere plads kan være inddragelse af garagen til beboelse. Det kræver at garagen grundlæggende har en vis byggemæssig standard, f.eks. at den er muret og teknisk kan bringes op til standarden for beboelsesrum. Er garagen integreret eller sammenbygget med huset, er det normalt et realistisk projekt og mærkbart billigere end en tilbygning.

Facader

Kedelige facader af gule eller røde mursten kan kvikkes op med en gang tyndpuds, f.eks. med vandskuring, og evt. med indfarvet puds. Ud over det rent kosmetiske kan det også være en god løsning til facader, hvis sten og fuger er nedbrudte, fordi pudsen vil tillade muren at ånde og slippe af med fugt. Træbeklædning, som er meget moderne i disse år, kan også være en måde at opdatere facaden på. Det er vigtigt, at beklædningen udføres korrekt og med tilstrækkelig ventilering, da den lukker facaden helt af.