Hvilke skader er typiske for ældre huse?

Manglende eller forkert vedligeholdelse er som regel en væsentlig årsag til skader på ældre huse. Nogle af de typiske skader er:

• Utæt tag

• Sætningsrevner

• Huller i murens mørtelfuger

• Afskallet facadepuds

• Borebiller i træværk

Utæt tag

Knækkede tagsten eller nedfald af den mørtel (understrygning), der holder taget tæt indefra, kan være årsagen til, at der kommer fugt i tagkonstruktionen. Også de lægter, der bærer tagstenene, kan trænge til udskiftning, og det kan give problemer med et hængende tag og fugt i tagkonstruktionen. Hvis taget er utæt, kan det give råd og svamp i træværket og andre alvorlige fugtskader.

Sætningsrevner

Sætningsrevner opstår, når jorden under huset forskyder sig, f.eks. fordi grundvandsstanden synker, eller huset er for tungt i forhold til jordens bæreevne. Sætningsrevner kan både opstå i husets sokkel, facade og tag. Revnerne kan gøre det muligt for vand at trænge ind og give skader på huset. Alvorlige sætningsrevner kan i værste fald få huset til at styrte sammen.

Hvis du eller din rådgiver kan se, at sætningsrevnerne er gamle og ikke er blevet værre i et stykke tid, kan du tage det med ro og blot få udbedret skaderne ved lejlighed. Værre er det med sætningsrevner, der er under udvikling og hurtigt bliver værre. Den slags skader skal stoppes hurtigst muligt, og det kan blive dyrt.

Huller i murens mørtelfuger

Hvis fugerne i husets murværk er porøse eller har huller, kan det tiltrække murbier. Murbierne laver runde huller i fugerne, der svækker muren. I alvorlige tilfælde kan det få mursten til at falde ud, så muren bliver ustabil. Du bør hurtigt udbedre fugerne, hvis der er mange huller, eller store dele af fugen helt er forsvundet. Det er vigtigt at bruge den rigtige type mørtel, der passer sammen med den eksisterende mørtel i fugerne.

Afskallet facadepuds

Hvis facadens puds skaller af, vil huset ikke længere være beskyttet mod regn og rusk. Vandet kan trænge ind og give fugtskader inde i huset. I ældre pudsede huse er murværket under pudsen ofte af en dårlig kvalitet, så pudslaget er nødvendigt for at beskytte huset. Pudsskader skyldes som regel fugt, der enten kommer udefra som regn eller indefra som fugt. Årsagen til pudsskader kan også være, at facaden er malet med en forkert (diffusionstæt) plastmaling.

Borebiller i træværk

Angreb fra borebiller, som også kaldes træorm, er ret almindelige i gamle huse. Angrebene ses ofte som små, helt runde huller i kælderbjælker eller træværk i tagkonstruktionen. Selvom det tager billerne lang tid at nedbryde en bjælke, kan den godt blive svag som følge af angrebet. Det har dog stor betydning, om angrebene stadig er aktive, eller om de for længst er ophørt.

Hvis borebillerne stadig er aktive, kan du se meget fint savsmuld i tuer, også kaldet boremel, rundt om hullerne. Ved meget alvorlige angreb er det muligt at knække hele stykker træ af der, hvor borebillerne har været. Boremel kan blive ved med at drysse ud af hullerne i flere år, efter at borebillerne ellers er væk. Derfor er den mest sikre metode til at finde ud af, om boet fortsat er aktivt, at holde øje med, om der kommer nye og flere huller.

Andre skader i ældre huse

I bogen "Her halter huset" oplister byggesagkyndig Ulrik A. Hovmand 30 udvalgte skadestyper, der går igen i mange ældre huse. Hver skade er beskrevet kort og præcist med illustrationer og en forklaring på, hvad du kan gøre for at udbedre den.

Læs mere om bogen her.

Hvilke andre problemer kan der være i ældre huse?

Ud over de egentlige skader kan der være en række "problemer" i ældre huse, som skyldes den måde, huset er bygget på. Det drejer sig f.eks. om:

• Høj varmeregning

• Fugt i kælderen

• Små rum med lav lofthøjde

• Brandsikkerhed

Høj varmeregning

Ældre uisolerede huse koster mange penge at varme op. Så du kan spare mange penge på varmeregningen ved at tætne og efterisolere huset.

Nå det gælder isolering, er de mest oplagte muligheder:

• At lægge isoleringsmåtter på loftet.

• At hulmursisolere, hvis huset har en uisoleret hulmur.

• At isolerede varmerør i kælderen.

Vinduerne er et andet sted, hvor der er penge at spare. Du behøver ikke at skifte dine gamle vinduer helt ud. Hvis vinduerne er i god stand, kan du ofte spare lige så meget ved at skifte de gamle glas ud med nye energiruder eller ved at sætte forsatsvinduer med energiruder op.

Hvis huset har et gammelt oliefyr, er der også mange penge at spare ved at skifte til et nyt fyr, der udnytter energien mere effektivt.

Fugt i kælderen

Kældre i ældre huse fra før 1930 er næsten altid fugtige. De blev simpelthen ikke bygget til at være helt tætte. I mange tilfælde kan problemerne i nogen grad afhjælpes ved at lægge omfangsdræn omkring huset og/eller ved at grave kældergulvet op og lægge et såkaldt kapillarbrydende lag under gulvet, så vandet ikke kan trænge op her. Men det er dyre løsninger.

Du skal passe på med at vælge lette og billige løsninger for at få en tør kælder, f.eks. at tætne kældervægge indefra. Der er nemlig risiko for, at det kan gøre fugtproblemerne i huset værre, fordi fugten kan trænge højere op i ydervæggen, hvor den kan risikere at give råd i træbjælkerne i etageadskillelsen.

Det er som regel kun et problem, at kælderen er fugtig, hvis du vil bruge den som opholds- eller soverum. Og det er generelt ikke en god idé, fordi en fugtig kælder er et usundt sted at opholde sig i længere tid. Det er heller ikke lovligt at bruge en kælder til beboelse.

Fugt i kælderen kan også stamme fra utætte eller tilstoppede tagrender og nedløbsrør. Eller fra brønde og kloakrør, der er så gamle, at de er gået i stykker og derfor står og siver. Disse problemer er det noget lette og billigere at udbedre.

Små rum med lav lofthøjde

I ældre huse er rummene ofte små, fordi det var lettere at varme små rum op med kakkelovn eller kamin. Kun de store patriciervillaer, som blev bygget til de mere velhavende borgere, har store rum.

Ældre landhuse har som regel en lav lofthøjde. Af samme grund sidder vinduerne ofte så lavt, at man skal sidde ned for at se ud. Det betyder også, at der kommer mindre dagslys ind i huset.

I villaer fra begyndelsen af 1900-tallet er der til gengæld ofte en større lofthøjde end i et nutidigt parcelhus. På det tidspunkt var man også blevet mere opmærksom på dagslysets betydning for sundheden, så husene havde ofte skrå lysninger med hvid og blank maling for at trække så meget lys som muligt ind i husene. Derudover satte man også højere vinduer i husene. Mange ældre villaer har derfor bedre dagslysforhold end f.eks. et typisk parcelhus fra 1970'rne.

Brandsikkerhed

I nogle ældre huse kan vinduerne være så små, at de ikke lever op til dagens krav om flugtveje i tilfælde af brand. Det er heller ikke sikkert, at huset er så brandsikret, som der er krav om, at et nyt hus skal være. For eksempel er der i bygningsreglementet krav om, at der skal være lavet en adskillelse med brandsikre materialer mellem kælderen og resten af boligen, hvis huset har to etager og en kælder.

Se kravene til brandsikkerhed for nye boliger i Bygningsreglement.

Er ældre huse bygget af materialer, der holder længe?

Om materialerne i et ældre hus kan holde længe, afhænger fuldstændigt af, om huset er blevet ordentligt vedligeholdt. I nogle tilfælde har ældre materialer en bedre holdbarhed end tilsvarende nutidige materialer. Det gælder f.eks.:

Gamle trævinduer

I dag kan man ikke købe træ i den samme gode kvalitet, som et vindue fra slutningen af 1800-tallet er lavet af. Dengang fik et træ lov til at vokse sig stort langsomt og i sit naturlige tempo. Det gav træ, der var stærkere og mere holdbart end nutidigt træ. For at gøre skovdrift mere rentabel dyrkes træer i dag på en måde, hvor de paces til hurtigt at vokse sig store.

Tagsten

Tagsten fra 1800-tallet er dobbelt så tykke som dem, der produceres i dag. Derfor kan det godt betale sig at prøve at få fat i gamle, brugte sten, når du skal reparere taget på et ældre hus. Det vil give en længere holdbarhed.

Er der særlige problemer med at få et ældre hus forsikret?

Der gælder samme forsikringsbetingelser for ældre huse, som der gælder for nye huse. Det er nemlig den samme type husforsikring, du tegner, hvad enten du ejer et nyt eller et gammelt hus. Huse med stråtag skal dog have et tillæg på brandpræmien.

Til husforsikringens grunddækning kan du købe forskellige tillægsforsikringer, f.eks.:

• Insekt og råd

• Rør og kabel

• Stikledninger

• Glas og sanitet

Disse tillægsforsikringer kan være ekstra gode at have, hvis du ejer et ældre hus, som på grund af sin alder har større risiko for at få den slags skader end et nyt hus.

Læs mere om husforsikringen på Forsikringsoplysningens hjemmeside.