Vi bor i fredet bolig – og vi ville gøre det igen
Ane og Frede Schmidt bor i Slotsgaden i Møgeltønder, og for dem har beslutningen om at bo i en fredet bolig været en velsignelse for familien.
Omkring 150 meter oppe ad vejen ligger Schackenborg Slot, og flere boliger tæt på prins Joachim og prinsesse Marie er enten bevaringsværdige eller fredede. Ane og Frede Schmidt bor i Slotsgaden i Møgeltønder, og deres beslutning om at købe en fredet bolig fra 1765 er den bedste, de har truffet, for deres familie, mener de.

I 1979 blev Frede og Ane Schmidt de 10. ejere af det fredede hus i Slotsgaden i Møgeltønder.
- Da vi købte huset, havde vi en del planer om at lave ting om, og selvom ikke alt lykkedes, ville vi aldrig tøve med at købe en ny fredet bolig. Det har været det bedst mulige hjem for os og vores familie, siger Frede Schmidt.
Huset var ideelt til familien
Ane og Frede Schmidt var 40 år gamle, da de i 1979 købte de 275 kvadratmeter bolig på den mere end 4.000 kvadratmeter grund i det historiske område lidt uden for Tønder i Sønderjylland. Prisen var 505.000 kr.

Kunsten på væggen på første sal bliver næppe mere lokal. Et maleri af huset pryder det gamle hus, der blev bygget i 1765.
- Jeg var ved at etablere mig som selvstændig revisor i Tønder, da Ane og jeg kørte igennem byen her. Ane havde hørt, der var et hus til salg, og da vi fandt det, fik vi fat på ejendomsmægleren. Vi gik i hver vores retning rundt og kiggede på det, og da vi bagefter mødtes ude i forstuen, kiggede vi bare på hinanden, og så nikkede vi begge to. Det havde det hele. Det ville vi gerne købe, siger Frede Schmidt.

Den originale smukke hoveddør, er formet med stor omhu. Farvevalget i 3 grå nuancer fremhæver de mange udskæringer.

Ved alle de gamle småsprossede vinduer i stueplan er der træskodder med fine udskæringer.
- Vi ledte efter en bolig, der både kunne rumme familien og være et sted, hvor vi kunne have erhverv. Og det her var så dejligt. Der var gode muligheder for vores tre børn. Her har de både cyklet og kørt på knallert. Og så har de holdt ungdomsfester i stalden, siger Ane Schmidt.
Vi kunne ikke få en kogeø
Da først Ane og Frede Schmidt flyttede ind, havde de ønsker om at modernisere huset og lave det mere endnu mere familievenligt. Blandt andet ville de meget gerne have en kogeø.

Enkelte af de gamle hollandske kakler fra 1700-tallet, der sad rundt om kakkelovnen, sidder i dag i køkkenet.
- Det skulle laves om til en moderne bolig, og vi mente, at en kogeø ville være det helt rigtige for os. Vi skrev til Fredningsstyrelsen [i dag Kulturarvsstyrelsen, red.], at vi havde købt et fredet hus, og de sendte to mand over fra København for at høre om vores planer. Den ene af arkitekterne prøvede virkelig at få kogeøen til at passe ind. Han sad og tegnede og kom med en masse forslag. Men det kunne ikke lade sig gøre, når vi ikke måtte rive væggene ned, siger Frede Schmidt.

Den store opholdstue, der før hen var den fine stue og kun brugt ved særlige lejligheder.
- Men vi har isoleret alle ydervæggene, og vi har lagt ølandsfliser i baggangen og i værelset mellem kontoret og køkkenet. Vi har også skiftet gulvet i fjernsynsstuen, da det var slidt helt ned, og vi har flyttet den gamle, originale kakkelovn og de gamle hollandske fliser.
100.000 kr. om året til vedligeholdelse
På trods af de mange restriktioner er Frede og Ane Schmidt overhovedet ikke i tvivl om, hvad de ville gøre, hvis de i dag stod i samme situation.
- Vi ville gøre det igen. Det har været meget arbejde, men det har også været det hele værd, siger Frede Schmidt.
For fredede huse gælder en "forfald pr. år-ordning", og husets årlige forfald blev i 1982 af myndighederne sat til 40.000 kr. om året. Det betyder, at Frede og Ane Schmidt har kunnet lave vedligeholdelse og reparationer af deres fredede bolig for 40.000 kr. om året og trække de udgifter fra i skat.

Den røde dør fører ind til baggangen, hvor ølandsfliserne, der tidligere lå ude foran huset på Slotsgaden, nu ligger.
- Jeg har også selv gået og lavet en masse reparationer, og det har jeg ikke kunnet trække fra. Skal udgifterne regnes ind under det årlige forfald, skal man hyre håndværkere og have regning på arbejdet, siger Frede Schmidt.

Alle beslag og håndtag er originale og har kun den ulempe, at de skal pudses.
Fredningsstyrelsen har været meget fleksibel
Det har aldrig været nødvendigt for Frede og Ane Schmidt at bruge alle pengene fra det årlige forfald i samme kalenderår.
- Man kan godt spare op. Det gjorde vi f.eks., da vi skulle have nyt tag. Samtidig byggede vores genbo, der også bor i et fredet hus, om og fik fordelt udgifterne over 10 år. Fredningsstyrelsen [i dag Kulturarvsstyrelsen, red.] har været meget fleksibel. Vi forklarede, at vi havde tre børn, og bad om lov til at sætte en væg op på første sal, så et stort rum blev delt til to mindre, og det fik vi med det samme lov til.
- Det er jo også derfor, vi i dag siger, at hvis vi stod med valget mellem et fredet hus og et ikke-fredet hus, og de begge opfyldte de øvrige krav, vi havde, ville vi til enhver tid vælge det fredede hus. Der er jo ikke mange, der bevidst går efter en fredet ejendom. Men det er lidt synd. Der følger jo masser af liv og historie med.

Stalden er en del af udhusbygningerne, der ikke er fredet.

Bolig med egen række i kirken
Ikke mange danskere bor i et hus fra 1765. Og ikke mange danskere kender navnene på alle dem, der har boet i huset.
- Historien i huset er meget spændende, men du behøver ikke være specielt interesseret i den for at bo her. Det bliver såmænd ganske hurtigt hverdag at bo her. Historien skal du selv ville, siger Frede Schmidt.
- For eksempel hørte første række i Møgeltønder Kirke til boligen her, men i 1970 blev kirken overdraget til menigheden. Så da vi flyttede ind, fik vi at vide, at vi ikke længere havde vores egen kirkerække. Det kan vi nu godt leve med.

Den lange smalle grund starter med en skov, derpå frugttræer, før den bliver til haven op til huset.
Ejere af huset på Slotsgaden
|
1979 |
Ane K. F. og Frede Schmidt |
|
1933 |
Hans Linnet, forpagter af St. Tønde m.m. |
|
1910 |
Ester Marie Hansen |
|
1862 |
Detlef Hansen, kniplingshandleR |
|
1826 |
Dines Hansen, kniplingshandler |
|
1818 |
Cornelius Iversen |
|
1817 |
Hans Detlef Thamsen |
|
1785 |
Boy Thamsen (fæstebrev), kniplingskræmmer |
|
1778 |
Boy Thamsen (skøde) |
|
1765 |
Georg Wilhardius Fabricius, godsinspektør på Trøjborg |
|
Huset på Slotsgaden 275 kvadratmeter bolig (fredet) 4.384 kvadratmeter grund 140 kvadratmeter udhusbygninger (ikke fredede): Garage Fyrrum Udetoilet Værksted Stald |
Kolofon / Send feedback
Claus Henriksen
Foto: Kira Gall Henriksen
Kilder
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus


























Kommentarer