Vi bor på en husbåd

Hollandsk toldkrydser som husbåd

Tina fik ideen, og kunne hurtigt overtale Preben. Midt i finanskrisen satte de parcelhuset til salg, og i løbet af 6 dage var det solgt. Pludselig skulle det gå hurtigt med at finde en velegnet husbåd.

De havde i forvejen sikret sig en bådplads i Marselisborg Havn i Aarhus, men det tog lang tid at finde en velegnet båd. I mellemtiden flyttede de ind i en lille lejlighed i Aarhus midtby.

Preben og Tina så på mange, især hollandske, både, da mange af bådene havde den charme, de søgte. 1. december 2009 faldt valget på Albatros i Zoutkamp, Holland. En toldkrydser på 60 fod, bygget i 1954, og som angiveligt har sejlet inspektionsture i de indre hollandske farvande.

Svært at få husbåd til Danmark

Det var en kamp at få sejlet båden til Danmark. 7 bilture til Holland og 5 forsøg med forskelligt mandskab var noget af en prøvelse.

Hvad der har været af uheld og forhindringer, står stadig lysende klart i Prebens hukommelse. Han fortæller:

LÆS OGSÅ: Bolig på bølgen blå

Motor, gear og generator gik i stykker

- Undervejs begyndte motoren pludselig at ryge, så den skulle hovedrenoveres. Handelen blev annulleret, og vi fik vores penge tilbage fra den hollandske notar, men da sælger senere kom med et nyt tilbud, samt en tilstandsrapport, købte vi den igen. Derefter gik gearet i stykker, og et nyt blev monteret. Turboladeren gik også i stykker og en ny kom i, og så var det generatorens tur til at blive repareret.

- Oveni havde vi en isvinter, hvor kanalerne lukkede, og hårde storme gjorde Nordsøen til et frådende helvede. En gang vil jeg grine af denne historie, men jeg skal lige have lidt mere tid.

Husbåd med overdækket terrasse

De mange hændelser gav til gengæld Preben en god baggrund for at træffe de rigtige beslutninger inden restaureringen.

Så at sige alt har været endevendt i båden. Et værft stod for ombygningen med stål og aluminium med bl.a. forlængelse af det gamle styrehus, der blev til et nyt rummeligt køkkenalrum. På agterdækket blev et stort ophæng til en redningsbåd sløjfet og erstattet med en overdækket terrasse.

Bådens største skavank var, at den ikke havde tyngde nok i bunden i forhold til dens højde. Derudover var overbygningen alt for tung, da den var bygget i stål og tungt træ med et tyndt lag beton i mellem.

Så bådens vægtfordeling og høje tyngdepunkt skulle ændres. Hele overbygningen blev genskabt i aluminium og derved kunne vægten reduceres med 3 ton.

Nye vinduer og oliefyr

I bunden blev der lagt et ton ekstra jern som ballast, så ved at flytte vægt fra overbygningen ned i bunden blev sejlegenskaberne markant bedre i form af mindre rulning i hård sø.

Værftet udførte desuden arbejdet med de udvendige vinduer samt installation af oliefyr med varmeslanger i alle gulve. El-arbejdet blev ligeledes udført af en professionel, mens Preben tog sig af resten af arbejdet - efter endt fuldtidsjob.

LÆS OGSÅ: Flydende hus

Livet i en husbåd

At bo på en husbåd med forholdsvis lidt plads har fordele og ulemper. Fordelene er det tætte liv, hvor man kommer hinanden ved på en særlig måde, da man så at sige er i samme båd. Går noget i stykker, rammer det alle, så man får helt automatisk en fælles interesse og et fælles ansvar for tingene.

På en båd bliver man også mere opmærksom. El-standeren på broen kan kun klare en vis belastning, så er der boller i ovnen, må man vente med hårtørreren, og hvis den store vinkelsliber er i brug på fordækket, må man vente med at bruge andre strømslugende apparater.

At bo på en husbåd giver mindre forbrug

- At bo på en båd kræver omtanke og bevidsthed over for hinanden, men den form hjernegymnastik har ingen vist endnu taget skade af. Tværtimod så lærer vi her at forholde os til knappe ressourcer, og at vi ikke kan forbruge uhæmmet, siger Preben.

Fordele ved at bo på husbåd

Tina og børnene er også begejstret over den nye boform:

- Da vi var landfaste i parcelhuset, var vi ikke så udfarende, men det er vi blevet. Gåturene byder sig jo næsten til her tæt på stranden og skoven samtidig med, at vi har byen inden for rækkevidde. Det at være i kontakt med naturen har givet os helt nye oplevelser, som vi ikke vil være foruden nu.

- Og så er der livet på havnen. Det er meget omskifteligt. Om sommeren er der stor aktivitet, bl.a. med gæstesejlere fra nær og fjern. Om vinteren er der til gengæld meget stille her, men det har absolut også sine fordele.

- Om vinteren flytter vi båden nærmere vandtilslutning, da vandhanerne her på broen, er lukket pga. frost. Men det gør det lettere at komme til og fra med de små og til bilen, der holder tættere på, siger Tina, der ikke har fortrudt sin vilde idé.

Også ulemper ved at bo på husbåd

Livet ombord på husbåden har også ulemper.

- Vi er fri for havearbejde, rensning af tagrender og snerydning. Men der er så til gengæld meget andet, der hele tiden skal ordnes. I parcelhuset går hverken propellen eller gearkassen i stykker, men det sker her. Vi har løbende reparationer, så man skal ikke tro, at det er lettere eller billigere i en husbåd – det er bare anderledes, forklarer Preben.

- Mange gange under restaureringen har jeg stået og kigget på rod, og bunker af skrammel og tænkt - hvad er gået galt for os? Vi havde det smukkeste, hyggelige, lille hus - det har vi byttet ud med denne bunke rust - hvorfor?

Andre opgaver i en husbåd

Derudover er der mange selvfølgeligheder, der er vanskeligere i en båd. Fx skal spildevand opsamles i egen tank og sejles hen til havnens tømningstank, og ferskvandet strømmer ikke ud af vandhanerne af sig selv som i et hus - det skal først tankes fra broen. Fyringsolie skal også tankes og bæres ombord.

Derudover skal båden op på bedding hvert andet til tredje år for at blive tilset og vedligeholdt i bunden.

Isolering har givet godt indeklima

Det er hverken fugtigt, koldt eller klamt at bo på husbåden. Hvor det har været muligt, er væggene isoleret med 150 mm, og hvor pladsen er trang, har det kun været muligt at isolere med 50 mm mineraluld.

Oliefyret og gulvvarme suppleret med brændeovn i de koldeste måneder giver et tørt og varmt indeklima.

- Vi har prøvebeboet båden en kold vinter, og der var ingen problemer med opvarmningen. Vi har haft det lunt og godt hele vinteren.

- At skulle småfryse og have et fugtigt indeklima er ikke rart. Men det er jo ikke anderledes her end i en landfast bolig. Indeklimaet arbejdede vi derfor meget med i planlægningen, og vi er ikke færdige endnu. Vinduerne mangler stadig forsatsruder, men det bliver færdigt inden næste vinter, fortæller Preben.

Set i bakspejlet

Efter restaureringen var det naturligt at se på, om der var noget, der kunne være gjort anderledes, men Tina og Preben kan ikke komme i tanker om noget.

- Nej, der har ikke været store ubehagelige overraskelser efterfølgende. I planlægningen talte vi meget om opvarmningsform, indretning og generel standard, og vi har fået det, vi gik efter.

- Vi er godt tilfredse med denne boligform. Den passer til vores liv nu og forhåbentlig også i mange år fremover. Om vi vil råde andre til at gøre det samme er vanskeligt at svare på, men én ting er sikkert: Man skal ville det her og være indstillet på, at det kræver en ekstra indsats, ellers går det ikke, siger parret samstemmende.