5 steder, du typisk får skimmelsvamp

Tips & Råd |  Publiceret: torsdag 10. november 2011

Der er 5 steder i dit hus, hvor der ofte kan være skimmelsvampe. Se hvor, og hvad du skal gøre for at undgå dem.

Det er stort set umuligt at slippe for skimmelsvamp i fugerne mellem fliserne på badeværelset. Men med udluftning og aftørring kan du begrænse omfanget. Foto: Tommy Verting

Vindueskarmen, kælderen og badeværelset - det er nogle af de steder, hvor skimmelsvamp oftere dukker op, men hvorfor?

Svaret er fugt. Se her, hvor skimmelsvamp oftest dukker op, og hvad du skal gøre, for at udgå svampene disse steder.

5 steder, du typisk får skimmelsvamp

1. Kælderen

Hvorfor? Kælderen er konstant påvirket af fugt fra jorden, og skimmelsvamp i kælderen er oftere reglen end undtagelsen – det gælder både krybekælderen og den almindelige kælder.

Skimmelsvamp gror KUN, når der er fugtigt

Skimmelsvamp kan KUN gro på organiske materialer som fx træ, pap eller silikone, og når fugtigheden på overfladen er over 75 procent (relativ fugtighed).

Og hvis fugtigheden kommer helt op på 90-95 procent (relativ fugtighed), fx fordi der er kondens, vil skimmelsvampene vokse eksplosivt.

Hvad gør du? Du skal sørge for god udluftning, ligesom i resten af dit hus. Luft ud 2-3 gange om dagen i 5-10 minutter, men kun når luften udenfor er koldere end kælderluften. Lukker du varm sommerluft ned i din kølige kælder, skaber du kondensvand, der kan give skimmelsvamp.

LÆS OGSÅ: Fugt i kælderen

2. Vindueskarme

Hvorfor? Skimmelsvamp i vindueskarmene opstår, når der dannes kondens på indersiden af ruderne – typisk fordi vinduerne ikke isolerer nok, kombineret med, at du ikke lufter tilstrækkeligt ud.

Hvad gør du? Luft ud! Har du gamle vinduer, kan det også være, de trænger til udskiftning. Ofte kan det økonomisk bedre svare sig at blot at udskifte ruden frem for at skifte hele vinduet.

LÆS OGSÅ: Sådan skifter du til nye energirigtige ruder

LÆS OGSÅ: Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?

3. Hjørner

Hvorfor? Hvis du oplever pletter af skimmelsvamp i hjørnerne i dit hus, skyldes det sandsynligvis en kuldebro – altså et sted, der ikke er isoleret ordentligt, så kulde kan trænge ind, og varme slippe ud, og dermed kan der dannes kondens. Særligt huse bygget mellem 1930’erne og 1950’erne har dette problem.

Hvad gør du? Du kan forsøge at efterisolere hjørnerne, men det kan være besværligt eller helt umuligt. Hvis området med skimmelsvamp ikke er større end 20x20 cm, er det ok at vaske det ned med et svampemiddel, men svampen vil naturligvis komme igen, med mindre kuldebroen fjernes.

LÆS OGSÅ: Tjek huset for kuldebroer

LÆS OGSÅ: 3 produkter der fjerner skimmelsvamp

4. Badeværelset

Hvorfor? Det er næsten umuligt at undgå skimmelsvamp på badeværelset på et eller andet tidspunkt, da der er ekstra meget fugt her. Skimmelsvampene sætter sig ofte i de bløde fuger. De bløde fuger indeholder fungicider, der beskytter mod skimmelsvamp, men den beskyttende effekt aftager med tiden.

Hvad gør du? Luft ud! Både under og efter bad. Tør fugerne af efter hvert bad og hold dem rene.

LÆS OGSÅ: Hvordan renser du jordslåede silikonefuger?

5. Loftsrummet

Hvorfor? Hvis du får skimmelsvamp på loftet, skyldes det ofte, at der ikke er nok ventilering, så fugten kan slippe ud. Er loftet fx blevet efterisoleret, kan det være, at isoleringen er blevet lagt for tæt op af tagudhænget, så luften ikke kan slippe ud her. Hvis du har stoppet for mange ting ind på dit loftsrum, kan det også forhindre ordentlig ventilering. Der kan også mangle en dampspærre i tagets isolering eller være for meget fugt pga. en utæthed i taget.

Hvad gør du? Gå dit tag igennem for utætheder, tjek om den fugtige luft har mulighed for at slippe ud, og om dit loft er isoleret korrekt med dampspærre. Det kan være en god idé at få en rådgiver til at vurdere, hvor problemet er.

LÆS OGSÅ: Mangelfuld ventilation af tage

Kolofon / Send feedback

Af journalist Rikke Berg Fieschi

Kilder

Kommentarer

www.RadonFri.dk finder du Danmarks billigste gør-det-selv skimmelsvamp tests samtyderligere information om skimmelsvamp
Allan Rabe | 14 Feb 2012



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen