Derfor lugter dit bryggers
Bakterier, skimmel og for megen fugt er hovedårsagerne til, at der ofte lugter dårligt i dit bryggers. Få gode råd til, hvordan du får dit bryggers til at lugte bedre.

Mange har problemer med et bryggers, der lugter. Og der kan være mange grunde til, at det ikke altid lugter godt.
- Et bryggers ligger næsten altid op ad ydervægge, og da rummene er små, bruger mange køkkenskabe på væggene. Er der bagbeklædning på, kan der let danne sig fugt og mug bag skabene, siger seniorforsker Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).
Fugt i bryggers kan blive til skimmelsvamp
Samtidig vasker og tørrer mange deres tøj i deres bryggers, og det frigiver en masse vand, der kan sætte sig som fugt, der kan udvikle sig til skimmelsvamp.
- Sådan en bunke tøj kan let indeholde 4-5 liter vand, og når det fordamper, sætter det sig der, hvor det kan. Lufter du ud jævnligt, så kan vandet fortrække, og du slipper for risikoen med for meget skimmelsvamp, siger Frank Helverskov, direktør og medejer af Hefra-Tech Lugtsanering.
Vaskemaskine kan give dårlig lugt i bryggers
Også selve vaskemaskinen kan lugte
|
Sådan undgår du dårligt lugt i dit bryggers
Kilder: Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut og Frank Helverskov, Hefra-Tech Lugtsanering. |
- I dag bruger vi meget miljøvenligt vaskepulver, hvor vi har udskiftet de vaskeaktive stoffer, der var bakteriehæmmende og fedtopløsende med zeolit, der bearbejder skidtet på en anden måde. Og da vi samtidig stort set vasker alt vort tøj i under 35 grader varmt vand, så er der stort set ingen bakterier, der dør, forklarer Frank Helverskov.
Vask en kogevask en gang om måneden
- Det bedste er at vaske en kogevask mindst en gang om måneden. Så kommer du bakterierne til livs. Og hvis du samtidig kan bruge et vaskemiddel, der stadig har de traditionelle vaskeaktive stoffer, når du kogevasker, så er du godt hjulpet, siger Frank Helverskov.
Oliefyr sugede grim lugt i bryggers væk
Også ændringen af vores varmekilder kan have indflydelse på, hvordan dit bryggers lugter.
- Tidligere havde vi et oliefyr, der stod i eller i forbindelse med bryggerset, men i dag bruger vi fjernvarme. Oliefyret afgav varme, og samtidig var der en lille blæser, der sugede luft og derved den grimme lugt ud, siger Lars Gunnarsen.
Tørt gulvafløb kan få bryggers til at lugte
Også tørre gulvafløb kan få dit bryggers til at lugte.
- Sørg for at holde afløb fugtige. Hvis et afløb tørrer ud, så kommer kloaklugten op nedefra, og det kan også være en årsag til, at bryggerset lugter.
Lugten bliver værre
- Skimmelsvamp er der altid, men er der for meget, så bliver det et problem, og det lugter slemt. Køb evt. en mekanisk ventilation med en fugtmåler på. Den behøver ikke at være dyr, bare den virker.
Kolofon / Send feedback
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer