Er der skimmelsvamp i din drømmebolig?
Det er usundt og kan blive dyrt, hvis der er skimmelsvamp i den bolig, du vil købe. Læs, hvordan du finder ud af, om der er skimmelsvamp.

- Anne Pia Koch fra Teknologisk Institut undersøger et loft for skimmelsvamp.
Foto: Stefan Kai Nielsen/Ekko
Hvis du vil undgå at købe et hus med skimmelsvamp, kan du nå langt ved at bruge tilstandsrapporten.
- En byggesagkyndig bruger alle sanserne, når huset bliver gennemgået. Og der, hvor der er tydelige tegn på skimmel udover en 5-krone, bliver det noteret. Hvis der er synlig skimmelsvamp, kan man derfor altid se det i tilstandsrapporten, siger formanden for brancheforeningen for Byggesagkyndige og afdelingsleder i Bolius, Tommy Glindvad.
Kun synlige tegn på skimmelsvamp noteres
- En tilstandsrapport er lavet med udgangspunkt i en visuel gennemgang af huset. Vi kan altså kun forholde os til det, vi ser. Men vi ved, hvor skimmelen typisk sidder. Så er husets ydervægge efterisolerede, vil det være et sted, vi vil måle for fugt. Og er fugten i væggen forhøjet, vil vi notere det.
Han råder køber til at tage sig særlig i agt for huse med kælder og opført før 1960. Her vil der være øget risiko for at finde skimmelsvamp. Hvis skimmelsvampen er synlig, vil den ofte tage sig ud som en lodden belægning i forskellige farver, der changerer fra hvid over lys og grå til gule, rødlige, grønne eller helt mørke nuancer.
Den vil samtidig lugte muggent, men nogle gange kan man lugte mug, uden at man kan se skimmelsvampen.
- Har huset en stærk eller svag lugt af fugt (som den gamle kælder), skal vi være ekstraordinært opmærksomme på skimmel eller tegn på skimmelsvamp. Det vil blive noteret, som et forhold, der bør undersøges nærmere (karakter UN), forklarer Tommy Glindvad.
Rådgiver kan hjælpe med skimmel
Er der UN-karakterer i tilstandsrapporten bør du få en rådgiver med ud, anbefaler Tommy Glindvad.
- En køberrådgiver vil kunne fortælle, om evt. forhold bør afdækkes yderligere i relation til skimmelsvamp, siger han.
Forsikring kan ryge, hvis du ”åbner” til skimmelsvamp
Hvis der er mistanke om skimmelsvamp, kan du vælge at ”åbne” f.eks. gulvet - hvis du ellers får lov af sælger. Er der skimmelsvamp, kan det dog betyde, at du mister retten til at lade ejerskifteforsikringen dække.
- Så er det skjulte forhold jo ikke skjult længere, men kendt. Samtidig kan du opleve, at sælger ikke vil sælge til dig, fortæller Tommy Glindvad.
- Hvis du ender med ikke at undersøge et evt. skimmelforhold nærmere, og du køber huset, bør du til gengæld sørge for, at ejerskifteforsikringen også dækker de forhold, du forestiller dig kunne blive aktuelle. Ellers kan drømmeboligen blive en meget dyr og dårlig oplevelse, advarer Tommy Glindvad.
Han mener ikke, du bør gå uden om drømmehuset pga. en evt. risiko for skimmel med mindre, du har skimmelallergi.
- Hvis du køber en gammel murermestervilla, må du acceptere, at der f.eks. kan forekomme skimmel i vinduesfalsene, eller at isoleringsgraden kan være ringe. Det kan betyde mørke pletter på tapetet i soveværelset. Det bør du ikke lade dig afskrække af, men du skal fjerne det og holde huset løbende ved lige og hele tiden huske, at det er et gammelt hus, du har købt.
Undersøg om der er skimmelsvamp
Biolog og ekspert i skimmelsvamp, Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, mener, at du bør undersøge mistænkelige forhold ved drømmehuset.
- Problemet med ejerskifteforsikringen er, at der ofte er en høj selvrisiko, og at ikke alle forhold vedrørende fugt og skimmelvækst dækkes som forventet af forsikringstager. I værste fald må forsikringstager køre en sag om dækning, hvilket både kræver tid og penge, alt i mens man er tvunget til at bo i det ”syge” hus.
De værste skader er skjult
- Heldigvis nævner tilstandsrapporterne ofte ikke noget om fugt og skimmel, og det giver en mulighed for dækning på ejerskifteforsikringen. Alligevel vil jeg altid råde til, at forhold, der peger i retning af fugtskader og skimmelsvamp, bliver undersøgt inden købet – gerne på sælgers regning.
- De værste og dyreste skader er altid skjult - ikke en gang fugtmålinger kan altid afsløre, hvor der er skimmelvækst i skjulte konstruktioner, siger Anne Pia Koch.
Test mod skimmelsvamp er ikke god nok
Et noget billigere alternativ til at få en skimmelekspert ud er en skimmeltest, der kan fås i håndkøb og kan udføres af køber. Den vil Anne Pia Koch dog ikke anbefale.
Typiske tegn på skimmelsvamp
- Dårlig lugt i huset - specielt kælderetagen.
- Fugt målt i vægge – især ydervægge med tykke tapeter eller med indvendig isolering.
- Tagkonstruktioner nye som gamle, hvor ventilationen er for ringe og dampspærren mod beboelsesrum ikke er tæt.
- Mørke aftegninger på en kold væg, fordi møblet har stået op ad væggen og medført høj luftfugtighed på væggens overflade med skimmelvækst til følge.
- Testen skal udføres på en ganske særlig måde for at give et brugbart resultat. Og selv om du kan være heldig at udføre testen korrekt og finde frem til, at drømmehuset har skimmelsvamp, skal du for at løse problemet effektivt afdække omfanget og årsagen til, at skimmelvæksten er opstået, forklarer Anne Pia Koc
Professionel fjernelse af skimmelsvamp
Der findes mange firmaer, der foretager professionel afrensning af skimmelsvamp. Firmaet Abvac er en af dem.
- Vi kommer ofte ud til en opgave, hvor Teknologisk Institut eller andre har udfærdiget en rapport med årsagen til skimmelen, og hvordan vi får den fjernet. Den plan følger vi som regel, og når vores arbejde med at rense og fjerne skimmelvæksten er gjort, tages der prøver, som dokumenterer, at skimmelsvampen også er væk.
- Dernæst kan man bebo boligen uden at spekulere på, om problemet kommer igen – såfremt årsagen er fundet og afhjulpet. Betingelserne for vækst af skimmelsvamp er fugt, varme, organisk materiale og skimmelspore. Disse forhold bør ikke være til stede, når skadeafdækningen afsluttes, siger projektleder hos Abvac, Andreas Jørgensen.
Prisen på at tage kampen op med skimmelsvampen svinger mellem alt fra 1.500 kr. for udfærdigelse af en enkelt test, der fastslår om og hvilken slags skimmel, der er tale om, til en udskrivning på over 100.000 kr. for fjernelse af massive skimmelforekomster.
14 billeder Åben hele serien BILLEDSERIE
Kolofon / Send feedback
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus


























Kommentarer