Er kæledyr i sengen en god idé?
Mange hunde og katte sover i deres ejermænds seng. Men er det en god idé og kan sygdomme og bakterier fra kæledyr i sengen overføres til mennesker? Find ud af det her.

- Det kan være hyggeligt at vågne op med hunden i sengen, men sundhedsmæssigt kan det være en farlig fornøjelse.
Selv om kæledyr kan give stor glæde i familien, kan der bag det søde ydre gemme sig en række sygdomme og sygdomsfremkaldende bakterier, der kan gøre dig og din familie syg.
- Der er en langt større udveksling af mikroorganismer fra kæledyr til menneske, når man deler seng, så derfor bør man ikke sove med sit kæledyr, siger lektor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi/Mikrobiologi, Luca Guardabassi.
Hvilke bakterier og sygdomme kan du få fra dit kæledyr?
Nogle af sygdommene er forholdsvis uskadelige for voksne, mens andre er mere alvorlige.
Hver fjerde af alle raske hunde er inficeret med farlige antibiotika-resistente bakterier, som kan gøre mennesker meget syge. Det viser en undersøgelse fra efteråret 2008 foretaget af Det Biovidenskabelige Institut på Københavns Universitet.
En anden dansk undersøgelse har vist, at hver femte hundehvalp er bærer af campylobacter-bakterier, som giver mennesker mavesmerter og voldsom diarré.
Hunde kan smitte mennesker med campylobacter

- Børn er i større risiko for at blive smittet med de bakterier, som kæledyr bærer rundt på. Foto: Lisbeth Holten.
- Vi er opmærksomme på, at vi kan få campylobacter-infektioner fra fersk kød, men folk tænker ikke på, at bakterierne også findes i hunde. Det er bl.a. blevet påvist, at ejerskab af kæledyr er en risikofaktor for campylobacter-infektioner, primært hos børn, siger Luca Guardabassi.
Hunde kan bl.a. også smitte mennesker med leptospirose, samt spole- og bændelorm. Fra katte kan mennesker bl.a. blive smittet med CSD (Cat-scratch disease), der kan forårsage dødelige skader på lever, nyre eller milt.
Børn har større risiko for at blive smittet af kæledyr
Børn har en større risiko for at blive smittet af kæledyrene, fordi deres immunforsvar ikke er så veludviklet som voksnes. Derudover er børnenes kontaktflade med dyrene større end voksnes.
- Det er logisk, at der er en større risiko for, at børn bliver smittet. Barriererne mellem kæledyret og barnet er mindre, så de har mere kontakt end voksne, og børn er heller ikke opmærksomme på, at der er en risiko for smittet, fortæller Luca Guardabassi.

- Katte på køkkenbordet er en dårlig idé, når der er gang i madlavningen, da kæledyr nemt kan overføre smitte til madvarerne.
God hygiejne mindsker smittefare fra kæledyr
Derfor er det en god idé at tage nogle forholdsregler, når du har kæledyr.
Flere forskere råder kæledyrsejere til at bruge deres sunde fornuft til at formindske risikoen for evt. sygdomme. Det betyder, at du ikke skal lade hunden eller katten kysse dig, at du skal vaske hænder efter at have leget med dit kæledyr, og at du jævnligt skal få dyret tjekket hos dyrlægen.
Hunden og katten bør også holdes væk fra køkkenet, når du laver mad, da de kan overføre smitte via evt. kontakt med madvarerne eller de bordflader, du arbejder ved. Derfor er det en god idé at desinficere bordfladerne, inden du begynder madlavning, hvis dyrene har været i køkkenet.
Det bedste er ikke at dele seng med sit kæledyr, men nænner du ikke at smide dyret ned fra sengen, skal du sørge for hyppigt at skifte sengetøj.

- Det kræver tilvænning at lære hunden at sove i sin egen kurv, og i starten er det bedst at placere den tæt på din egen seng. Foto: Claus Henriksen
Hunde og katte i sengen giver ikke allergi
Astma-Allergi Forbundet vil heller ikke råde hunde- og katteejere til at sove i samme seng som dyrene, selvom der ikke umiddelbart er dokumentation for, at kæledyr i sengen forhøjer risikoen for allergi.
- Man kan sige, at det giver et meget forhøjet antal af allergener i sengen, hvis man sover med dyr, men der er ikke dokumentation for at sige, at flere allergener giver større risiko for allergi. Men det er sund fornuft at holde dyrene væk fra sengen, mener rådgivningschef i Astma-Allergi Forbundet Betina Hjorth.
- Og hygiejnemæssigt er det også problematisk med dyr i sengen, da de ikke er rene. Der vil både være bakterier og rester af urin og afføring på dyret, som kommer ned i sengen.
Sådan vænner du dit kæledyr fra at sove i sengen
Hvis du gerne vil have vænnet din hund eller kat af med at sove i sengen, kan du gøre det gradvist ved at få den til at lægge sig i en kurv eller på et tæppe, når du går i seng. I de følgende dage skal du få den til at blive liggende på gulvet i længere og længere tid ad gangen, og til sidst vil hunden eller katten have lært at blive liggende i kurven eller på tæppet.
Sovepladens bør være lige ved siden af din seng i starten, men efterhånden kan du eventuelt gradvist rykke pladsen længere og længere væk fra sengen, oplyser Dyrlægevagten.
Kæledyr i Danmark
40 procent af de danske familier holder kæledyr, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik fra år 2000.
Ca. 880.000 familier holder et eller flere kæledyr, hvor hunden er den mest populære - i alt 450.000 familier holder i alt 550.000 hunde. Der er 650.000 katte i de danske familier, og de er kæledyr i ca. 370.000 familier.
Andre kæledyr er især fugle og akvariefisk, som befinder sig hos henholdsvis 120.000 og 80.000 familier, men også kaniner hos ca. 70.000 familier og marsvin i 30.000 holdes i et vist omfang.
Kilde: Danmarks Statistik
Kolofon / Send feedback
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer
Her har den måske stadig muserester på poter og omkring munden og hvad med de flåter, der ikke vil bide katten, fordi den er i behandling mod flåtangreb, hvor kravler de hen og venter på blod? Under dynen til jeg går i seng eller....?
Jeg ryster altid dynen udenfor for kattehår og andet afslikket, inden jeg selv går i seng.
Hvordan kan jeg stadig være i live?
Ingen af delene har jeg oplevet med dyr.
Jeg har abonneret på bolius på nettet, så længe jeg kan huske, og jeg tror ikke, at jeg har set så mange læserreaktioner på en artikel før. Bolius må have ramt noget i den danske folkesjæl...
www.dyrlaegevagten.dk/frame.cfm/cms/id=835/sprog=1/grp=3/menu=2/
Synes du er temmelig agressiv i din fremfærd. Muligt du har ret i at hunde har brug for at være sammen med deres packleader, men i naturen har de som jeg skrev ikke en seng at sove i - så må du jo ned på gulvet sammen med dem. Du er temmelig intolerant, for mange eksperter siger jo, at man skal behandle en hund som en hund og ikke et menneske, hvilket man nemt kan komme til hvis man lader den gøre "mennesketing" Men grunden til at du bliver så agressiv er måske, at der rammes plet hos dig. Uvidende - det kan man kalde de kvinder der dasker rundt med deres lille vovse i en taske og klæder dem ud som påklædningsdukker, som lader hunden sidde med til bords (ellers bliver den fornærmet!!), og hvad man nu ellers kan finde på af unoder, hvor man menneskeliggør hunden. DET er uvidenhed og efter min mening helt ude i hampen. De mennesker ved ikke hvordan man behandler dyr. Ikke at jeg vil prale med at jeg bare ved det, det gør jeg sikkert ikke, men jeg bryder mig ikke om at blive kaldt uvidende bare fordi du har en anden mening, som du har ret til at have, men lad andre have deres mening også, den kan jo udspringe af ting de har læst og erfaret.
Og hold nu op...jeg skulle have været død for mange år siden med alt det, som jeg efterhånden skulle være smittet med. Underligt nok, så er jeg ALDRIG syg!! Jeg bliver måske ramt af influenza hvert andet år og det er det!!!
Og ja, uanset om folk synes det er fucking klamt, som Birgit skrev, så kysser, krammer og sover jeg sammen med mine hunde. Så kan folk ikke tåle det...så kig den anden vej!!
Den ligger også i sofaen.
Jeg synes at det er superhyggeligt
Dog har den bestemt ikke fortrinsret til hverken seng eller sofa hvis der er mennekser der skal være der. Så ryger den ned og det har den ikke problemer med at indrette sig efter.
Nu skal det nævnes at min hund er en lille hund og at den ikke fælder (puddelhund). 2 ting som måske nok gør at den får de muligheder for at ligge i møblerne:-)
Jane
Nu har jeg to katte og de må sove præcis hvor de lyster, selvfølgelig bare ikke i køkkenet. Den ene sover altid i sengen, den anden sover som regel i stuen i sofaen eller inde i soveværelse oven på sådan en bænk ting vi har med blød pude på. Vi har desuden haft sådan en blød katteseng til missen der sover i sengen, men den gider hun altså bare ikke sove i, det er bedre at sove på sin mor ;)
Synes det er okay, at dyrene har et sted de kan sove blødt - især fordi vores ene kat altså er 12 år gammel, han skal altså have det blødt og varmt her om vinteren. Han sover ind imellem i sengen, når vi ikke sover der og det er fint for mig og kæresten :)
Vores ene kat er fuldstændig ligeglad om den gå på køkkenbordene selvom den udemærket godt ved den ikke må. Der bliver vasket borde af grundigt inden der bliver lavet mad :) Jeg vasker dog ikke hænder når jeg har haft kontakt med vores katte,for så kunne jeg ikke lave andet end at vaske hænder, da de ligger op af mig i sofaen og bliver nusset om aftenen :) Har jeg haft tæt kontakt med kattebakken, så bliver der vasket grundigt fingrer selvfølgelig ;)