Fælles europæisk indeklimamærke på vej
Dansk Indeklima Mærkning med i samarbejde, der skal sikre ét fælles indeklimamærke i EU. Indeklimamærkede produkter er ikke farlige for indeklimaet.
Det kan blive langt nemmere at vælge produkter som gulve, døre, skabe og møbler, der ikke går ud over indeklimaet i dit hjem. Dansk Indeklima Mærkning arbejder i øjeblikket sammen med lignende organisationer i Tyskland, Frankrig, England og Finland for at få skabt et fælles europæisk indeklimamærke frem for at have hver sit.
- Det vil give forbrugerne flere indeklimamærkede produkter at vælge i mellem, og det vil gøre det nemmere for firmaerne, at der kun er én prøve, der dækker, siger sekretær i Dansk Indeklima Mærkning, Thomas Witterseh til bolius.dk.
Ifølge planen skal organisationerne have et forslag klar sidst på året. Det skal sendes ud til organisationer i andre EU-lande, og så skal der laves en fælles løsning for den frivillige ordning.
|
Fakta om Indeklimamærket Dansk Indeklima Mærkning (DIM) er en frivillig mærkningsordning for byggevarer og produkters påvirkning af indeklimaet. Indeklimamærket er fælles for Norge og Danmark. Formålet med indeklimamærkningen er at forbedre indeklimaet i bygninger. Indeklimamærket sikrer via prøver, at produktet ikke skader indeklimaet i dit hjem, og stiller krav om:
|
Indeklimamærkede produkter skader ikke indeklimaet
Dansk Indeklima Mærkning uddeler Indeklimamærket til produkter, der har gennemgået en prøve, der sikrer, at de ikke skader indeklimaet.
- Hvis du køber et indeklimamærket produkt, ved du, at nogle har kontrolleret, at det ikke er farligt for indeklimaet, og hvor længe produktet afgasser og kan lugte. Du ved også, at du får et produkt, der ligger i den bedre ende, siger Thomas Witterseh.
Produkter uden indeklimamærke kan være bedre
Seniorforsker Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) synes generelt, at Indeklimamærket er en god idé.
- Kriterierne i Indeklimamærket er supergode, siger han.
Men han mener, at det er et problem, at så forholdsvis få producenter bruger Indeklimamærket.
- Når det er tilfældet, ved man reelt ikke, om de produkter, der har Indeklimamærket, er bedre for indeklimaet end andre. Hvis vi kunne komme hen i en situation, hvor de gode produkter var indeklimamærkede, og de dårlige ikke var, var det godt, mener Lars Gunnarsen.
Thomas Witterseh giver ham ret. Men han tror på, at det fælleseuropæiske indeklimamærke netop kan få langt flere produkter med i ordningen.
|
2.000 produkter har Indeklimamærket Du kan købe flere end 2.000 forskellige produkter, der har et indeklimamærke. Du kan købe indeklimamærkede produkter til dit hjem inden for følgende grupper:
Se alle indeklimamærkede produkter på Dansk Indeklima Mærkning hos Teknologisk Institut. |
Kolofon / Send feedback
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer