Generelt om indeklima
Et dårligt indeklima kan give symptomer som irriterede øjne, hovedpine, træthed og allergi - og i værste fald mere alvorlige sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme. Her kan du læse, hvordan indeklimaet påvirker din sundhed, og hvad du kan gøre for at få et godt indeklima i boligen.
Hvad er indeklima?
Indeklimaet er alle de miljøfaktorer, der påvirker os, når vi opholder os indenfor - luft, fugt, varme, lys, røg, støj og alle de partikler og kemiske stoffer, der er i indemiljøet. Danskerne opholder sig i gennemsnit 80-90 procent af tiden indendørs, og heraf tilbringer vi typisk 16 timer i døgnet i vores bolig. Derfor er det vigtigt for vores sundhed og livskvalitet, at indeklimaet i boligen er godt.
Hvordan påvirker indeklimaet din sundhed og livskvalitet?
Et dårligt indeklima kan påvirke dit helbred og din livskvalitet. Symptomerne strækker sig lige fra ubehag og gener til allergi og mere alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og kræft.
Ubehag og gener
Dårligt indeklima kan f.eks. give gener og ubehag som:
- Irritation i øjne, næse og hals
- Udslæt, rødme og kløe i huden
- Hovedpine og træthed
- Kvalme og svimmelhed
Hvis du selv eller en anden i din familie lider af nogle af de nævnte symptomer - uden at der er en umiddelbar forklaring, er det en god idé at tjekke, om der er noget galt med husets indeklima. Læs mere i BOLIUS Fakta: Tjek dit indeklima .
Allergi og astma
Hver femte dansker lider af allergi eller astma, og antallet af allergikere har været stigende gennem de sidste 20 år. Forskerne ved ikke rigtig, hvorfor antallet stiger, men de mener, at forhold i indeklimaet har betydning.
Hjerte-kar-sygdomme
Hjerte-kar-sygdomme, f.eks. hjertetilfælde, blodpropper og slagtilfælde, er den gruppe af sygdomme, som slår flest danskere ihjel - i alt 24.000 om året. Sygdommene har mange årsager, og nogle af dem findes i indeklimaet. Det drejer sig især om tobaksrøg, partikler fra luftforurening og måske også støj.
Kræft
Påvirkninger i indeklimaet kan i nogle tilfælde give kræft. Det drejer sig især om kræft i luftvejene. De vigtigste årsager er:
- Tobaksrøg
- Radioaktiv stråling fra radon i undergrunden
- Formaldehyd fra byggematerialer og andet
- Asbest fra ældre bygninger. Er normalt kun et problem ved renovering eller ombygning. Asbest må ikke længere bruges i bygninger.
Hvilke årsager er der til dårligt indeklima?
Der er mange forskellige faktorer, der har betydning for, om indeklimaet er godt eller skidt. Nogle af de vigtigste er:
- Tobaksrøg
- Radon fra undergrunden
- Partikler fra luftforurening, brændeovne, stearinlys m.m.
- Kemikalier fra byggematerialer, maling, møbler, rengøringsmidler m.m.
- Allergifremkaldende stoffer fra husdyr, husstøvmider, pollen og skimmelsvampe
- Fugt i boligen
- Støj
Tobaksrøg
Tobaksrøg er farlig, det ved de fleste. Hvert år dør 3.000 rygere af hjerte-kar-sygdomme, men samtidig er tobaksrøg årsag til, at mellem 100 og 450 passive rygere dør. Børnelæger skønner, at rygningen i hjemmet er årsagen til langt de fleste indlæggelser af børn med luftvejslidelser.
Radon
Radioaktiv stråling fra radon i undergrunden udgør en trussel for indeklimaet i de områder, hvor der er meget radon i undergrunden. Her kan radon trænge op i boligen gennem utætheder i gulvkonstruktionen. Bliver man udsat for radon, kan man få kræft. Risikoen er størst, hvis man samtidig ryger. Radon kombineret med rygning er skyld i cirka 250 dødsfald om året, mens radon alene er skyld i cirka 50 dødsfald om året.
Læs mere om, hvordan du tjekker dit hus for radon, i BOLIUS Fakta: Tjek dit indeklima .
Partikler
Partikler i indeklimaet kommer udefra, især fra trafik og afbrænding af olie, benzin og andre brændstoffer. Partiklerne kan også komme fra kilder i boligen, f.eks. fra tobaksrøg, madlavning, stearinlys, brændeovne. Partikler menes bl.a. at kunne give sygdomme i luftvejene, specielt hos små børn. Partikler menes også at være skyld i lungekræft og hjerte-kar-sygdomme.
Læs mere i BOLIUS Fakta: Sundhedsproblemer ved brændeovne og pejse .
Kemikalier
Indeluften kan være forurenet med hundredvis af kemiske stoffer. De stammer fra alle mulige kilder, f.eks. fra byggematerialer, tæpper og møbler, malinger/lakker, madlavning, tobaksrygning, afbrænding af gas, brug af elektrisk udstyr og rengøringsmidler. En del af de kemiske stoffer kan være sundhedsskadelige. Nogle stoffer kan give symptomer som irriterede øjne og luftveje. Andre stoffer, f.eks. phthalater (blødgørere i plast) kan være allergifremkaldende, mens andre igen kan være kræftfremkaldende, f.eks. formaldehyd.
Allergener fra husdyr, husstøvmider og pollen
Mange af de allergifremkaldende stoffer (allergener), som allergikeren reagerer på, findes i store mængder i indeklimaet. Det kan f.eks. være dyrehår, husstøvmider, skimmelsvampesporer, planter (stuebirk, efeu m.v.), og pollen, som kommer ind i boligen udefra.
Skimmelsvampe
Skimmelsvampe kan vokse på fugtige steder i boligen. De kan give anledning til forskellige symptomer som f.eks. irriterede øjne og luftveje, hovedpine, træthed og svimmelhed. Nogle få procent af befolkningen er allergiske over for skimmelsvampe.
Læs mere i BOLIUS Fakta: Skimmelsvampe .
Fugt
Der er en markant sammenhæng mellem fugtskader i boligen og symptomer som hivende/hvæsende vejrtrækning, hoste og astma. En del af symptomerne hænger formentlig sammen med, at husstøvmider, skimmelsvampe og andre mikroorganismer trives bedst i fugtige omgivelser.
Læs mere om kontrol af indeklima i BOLIUS Fakta: Tjek dit indeklima .
Støj
Mange danskere er generet af støj fra naboer, trafik og lign. i deres bolig. Støj kan forstyrre søvnen og kan muligvis give stress og være medvirkende årsag til hjerte-kar-sygdomme.
Læs mere i BOLIUS Fakta: Støjgener i boligen .
Hvad kan du gøre for at få et bedre indeklima?
Her kommer en række gode råd til, hvad du kan gøre, hvis indeklimaet i din bolig er dårligt:
Udluftning
Udluftning kan løse mange indeklimaproblemer. Sørg derfor for:
- At lufte ud med gennemtræk 5-10 minutter tre gange om dagen.
- Ventilation med mekanisk udsugning i badeværelse og køkken (emhætte).
- At få lavet udluftningsspalter i vinduer eller vægge, hvis dit hus er meget tæt.
Radon
Hvis du bor i et område, hvor der er meget radon i undergrunden, er det en god idé at få målt, om der også er radon i boligen. Er der det, kan du gøre noget ved problemet ved at:
- Lufte ud - det er meget effektivt.
- Få støbt en radontæt membran over fundamentet, så radon ikke kan trænge op i huset, og evt. få etableret et sug under gulvet.
- Sørge for at lufte godt ud i en eventuel kælder, så radon ikke trænger videre op i boligen.
Du kan læse mere om, hvordan du tjekker dit hus for radon, i BOLIUS Fakta: Tjek dit indeklima .
Under henvisninger nederst i artiklen finder du også et link til en side om radon og enfamiliehuse.
Fugt i boligen
Fugt giver et dårligt indeklima og skaber grobund for skimmelsvampe og husstøvmider. Begræns fugten i boligen ved at:
- Lufte ud flere gange om dagen, især i badeværelse og køkken
- Sørge for at reparere fugt- og vandskader hurtigt, da der kan komme skimmelsvampe i boligen, hvis der er fugtigt gennem længere tid.
- Lukke døren til badeværelset, når du bader.
- Bruge emhætte og læg låg på gryden, når du laver mad.
- Tørre tøj udendørs eller i tørretumbler med aftræk til det fri.
- Varme rummene op til 20-22 grader, også soveværelset, så undgår du, at fugt i luften sætter sig på kolde overflader (kondens).
Kemiske stoffer og partikler
Du kan begrænse mængden af skadelige kemiske stoffer og partikler i boligen ved at:
- Undgå at ryge indendørs.
- Vælge byggematerialer, maling, møbler, tæpper og anden gulvbelægning, der ikke afgiver skadelige stoffer og ubehagelige lugte. Vælg f.eks. produkter, der er indeklimamærkede og ikke afgiver formaldehyd.
- Vælge maling og lakker uden organiske opløsningsmidler og andre sundhedsskadelige stoffer. Gå efter den lavest mulige MAL-kode. MAL-koden står på bøtten.
- Undlade at bruge træbeskyttelsesmidler og maling til udendørsbrug indendørs.
- Undgå at bruge linolie på store flader indendørs, da linolien lugter og kan virke slimhindeirriterende.
- Begrænse brugen af pejse, brændeovne og stearinlys.
- Slukke elektriske apparater, når de ikke er i brug, og sørge for, at de ikke er støvede.
- Anvende milde rengøringsmidler uden duftstoffer.
- Undgå bløde plastmaterialer som badeforhæng, regntøj m.v, der ofte indeholder phthalater.
Allergi og astma
Du kan begrænse mængden af allergifremkaldende stoffer i boligen ved at:
- Undgå at have kæledyr med pels i boligen, især katte.
- Gøre rent, lufte ud og vaske sengetøj ofte ? det begrænser mængden af husstøvmider og skimmelsvampe, som holder af fugtige omgivelser.
- Undgå planter, der kan fremkalde allergi, f.eks. efeu og stuebirk.
- Lufte ud om aftenen i pollensæsonen, hvis du har pollenallergi.
Publiceret: tirsdag 29. august 2006
Kolofon / Send feedback
Lone F. Geyer, fagredaktør i Bolius, Bygningskonstruktør og byggeøkonom
Gusta Clasen, journalist
Jan Bo Felland, videnformidlingschef
Kilder
Kilder
Statens Byggeforskningsinstitut, SBI
Teknologisk Institut, TI
Miljøstyrelsen
Træ er miljø
Forbrugerstyrelsen
Henvisninger
Læs forlderen, Ren Besked fra Forbrugerstyrelsen Læs om Dansk Indeklima Mærkning på Teknologisk Instituts hjemmeside Læs Miljøministeriets rapport, Råd om hvordan du reducerer påvirkningen af kemikalier fra elektroniske og elektriske apparater Læs om hvordan og hvornår du bedst tjekker dit hus indeklima på Bolius Årets gang i huset
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide





















Kommentarer