Hvad forstås ved god rumakustik?

Vi er os det måske ikke altid bevidst i det daglige, men lyden i boligen er af stor betydning for vores velbefindende og oplevelse af rummene. Støj og dårlig lyd virker irriterende og trættende på os. Der er to forskellige måder at sikre god lyd og minimere støj i boligen på:

• Lydisolation er vægges, etagedæks og andre bygningsdeles evne til at forhindre lyden i at brede sig til andre rum. God lydisolation dæmper lyden fra musikanlægget i rummet ved siden af og lyden af trin fra etagen ovenover.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Støjgener fra andre rum i din bolig

• Lydregulering. Rummets udformning og overflader samt møblering er af afgørende betydning for lyden i rummet, men der er forskellige måder at sikre en behagelig lyd i rummet på.

Rumakustik er et udtryk for, hvordan lyden opfører sig i et afgrænset område, altså typisk et rum. I et rum, der har det, vi opfatter som god rumakustik, er det vigtigste, at lyde som tale og musik kan høres så klart og tydeligt som muligt, mens de uønskede lyde, altså støjen, dæmpes mest muligt. God rumakustik er ikke det samme i en koncertsal til klassisk musik eller i en domkirke som på et kontor eller i boligen. I boligen er god dæmpning og regulering af lyden vigtig. For at kunne diskutere akustik er det nødvendigt at kigge lidt på nogle få grundbegreber.

Hvad er lyd, og hvad er støj?

Lyd er svingninger eller bølger, som udbreder sig gennem luften eller andre stoffer, og som kan opfattes af nogle fine mekanismer i vores ører. Det menneskelige øre kan opfatte lyd med en frekvens på 20-20.000 Hz eller svingninger i sekundet. Jo flere svingninger, desto højere eller mere diskant er tonen. I den anden ende med få svingninger ligger de dybe toner eller bastonerne. Vores ører er mest følsomme i området 1.000-6.000 Hz, og almindelig tale ligger på 500-2.000 Hz. Det er lidt svært at definere entydigt, hvad støj er, men man kan sige, at der er tale om støj, når lyden skader, irriterer eller forstyrrer os. Velklingende musik bliver til støj for den, som ikke ønsker at høre den. Høje stemmer til en ellers hyggelig komsammen bliver til irriterende støj, hvis lokalet har dårlig akustik.

Efterklangstid
Helt centralt for akustikken i et rum er efterklangstiden, dvs. den tid, det tager, fra en lyd stopper, til den dør ud i rummet. Rent teknisk er efterklangstiden defineret som den tid, det tager for lydniveauet at falde 60 decibel (db). En lang efterklangstid giver en rungende virkning i lokalet, fordi lyden kastes tilbage fra overfladerne og er lang tid om at dø ud, hvilket får støjniveauet til at stige. I et lokale med kort efterklangstid vil der være et klart og tydeligt lydbillede, tale er nem at forstå, og baggrundsstøjen minimeres.

Læs mere om lydstyrke i BOLIUS Fakta: Støjgener, der kommer udefra

Efterklangstider går fra ca. 0,3 sekunder i moderne biografer med avancerede surroundlydanlæg, hvor det er vigtigt, at lyden ikke reflekteres i rummet, til meget store katedraler med en efterklangstid på op til 7 sekunder. I katedralen gør den lange efterklangstid det muligt så at sige at råbe det kæmpestore rum op, men det kræver en særlig messende taleteknik, hvis det med det lange ekko samtidig skal være forståeligt.

I en bolig er det ikke ønskværdigt med en alt for lav efterklangstid, da refleksioner fra overfladerne i rummet er med til at forstærke lyden, så vi f.eks. ikke behøver at tale så højt for at blive hørt på lidt afstand i et større rum. I et almindeligt opholdsrum skal efterklangstiden ligge på omkring 0,5-0,7 sekunder, for at vi opfatter rumakustikken som behagelig.

Der findes metoder til at måle efterklangstiden og akustikken i rum, men det skal der eksperter til, og det vil normalt være at skyde over målet i et almindeligt hjem. En nem måde at danne sig et indtryk af efterklangstiden på er simpelthen at klappe i hænderne. Man kan stille sig forskellige steder i rummet eller i forskellige rum og klappe hænderne hårdt sammen og lytte til ekkoet. På den måde kan man få en rimelig god fornemmelse af efterklangstiden og de relative forskelle i efterklang.

Absorption og spredning af lyden
Et andet vigtigt begreb er absorption af lyden. Bløde genstande som polstrede møbler, tæpper, senge med dyner og puder og genstande med porøse overflader opsuger, altså absorberer lyden, mens møbler, vægge, lofter og gulve med hårde og glatte overflader reflekterer lyden.

Et andet forhold, som har indflydelse, er spredningen af lyden, også kaldet diffusion. Når lyd rammer en glat hård overflade, kastes den tilbage, men når den rammer en meget ujævn overflade, brydes den op og spredes i forskellige retninger. Lyden dæmpes altså ikke, men fordeles snarere i rummet i stedet for at give ekko.

Hvad har betydning for rumakustikken?

De fleste har oplevet den store lydmæssige forskel, der er på det samme rum, når det er helt tomt i forbindelse med flytning eller istandsættelsesarbejde, og når det er møbleret. I det tomme rum runger lyden, fordi den reflekteres mellem væggene og mellem loft og gulv. Så snart der kommer møbler, tæpper og gardiner for vinduerne, bliver lyden meget bedre.

I gamle dages klunkehjem med tæpper på gulvene, gardiner og tykke portierer og masser af overpolstrede møbler var der masser af materiale til at absorbere og dæmpe lyden. Nu om dage foretrækker vi enkle linjer, rene flader og hårde materialer uden for mange tekstiler i rummene. Det passer til tidens æstetik, det er praktisk og rengøringsvenligt, men det kan også resultere i rum med dårlig akustik.

Især meget hårde overflader som sten, stål og glas reflekterer lyden, men også i et rum med trægulv, gipspladeloft og murede vægge eller gipspladevægge kastes lyden tilbage. Med til at forstærke den dårlige lyd i mange moderne hjem er også tendensen til færre, men større rum, køkken-alrum og åbne planer, hvor man ikke kan lukke døren til separate rum. Hvis man bor med en sådan åben planløsning og rum i åben forbindelse, bliver det endnu vigtigere med god rumakustik. Ellers vil al den lyd, som ikke absorberes eller diffunderes, blive til støj, som forplanter sig i hele hjemmet.

Polstrede møbler, senge, tæpper og gardiner opsuger som sagt lyden, og bogreoler og lign. kan være med til at diffundere, altså bryde lyden. Også skråvægge, skæve vinkler og nicher er en fordel, da de bryder lyden, så den ikke kastes frem og tilbage mellem fladerne.

Hvad kan du gøre for at forbedre rumakustikken?

Nu skal akustikken alene jo ikke diktere vores indretning, og hvis man er mest til store ubrudte flader og minimalistisk møblering, må man afveje betydningen af indretningen og stilen op mod eventuelle gener ved ubehagelig rumakustik. I mange tilfælde kan selv mindre foranstaltninger dog hjælpe på lyden - en ekstra polstret stol, et løst tæppe eller måske gardiner i stedet for persienner.

Andre muligheder, som vi mest kender fra offentlige rum som f.eks. undervisningslokaler, er montering af et akustikloft med perforerede plader eller sammenpresset mineraluld, som effektivt absorberer og dæmper lyden. Et akustikloft er måske ikke det pæneste i et ældre hus med stukloft, men i nyere huse kan det sagtens løses pænt og uden at reducere lofthøjden særlig meget. Man kan også benytte lejligheden til at installere downlight som rum- eller effektbelysning i det nye loft.

Lydregulerende plader på store vægflader kan også have en betydelig effekt, og her findes mange forskellige løsninger, som med rimelighed kan indpasses også i et privat hjem. I børneværelser og køkken kan en stor opslagstavle lavet af en blød træfiberplade beklædt med lyst stof være med til at opsuge lyd og samtidig tjene en praktisk funktion. En anden mulighed er tæpper eller andre tekstiler på væggene, som også vil have en effekt på lyden.