Hold varmen ude af huset om dagen
Isolering og skygge er med til at holde dit hus køligt om sommeren. Læs, hvad du ellers kan gøre for at holde temperaturen nede.
Solskin og høje temperaturer kan gøre dit hus varmt at opholde sig i. Men der er flere ting, du kan gøre, hvis du vil have en behagelig temperatur indendørs.
- Du kan holde varmen ude på flere måder. Tænk på, at et godt isoleret hus ikke alene holder på varmen indvendig men også kan holde den ude, når det er rigtigt varmt. Ruder kan i dag ikke kun købes med lavenergiglas, men også med solafskærmende glas, der holder den værste varme ude, siger laboratorium ingeniør Lasse B. Eriksen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).
Skygge med til at holde varmen ude
Han peger også at skabe skygge, så solen ikke uhindret kan varme huset for meget op.
- Du kan sætte markiser op, plante træer, kalke hvidt osv. Sydpå bruger de jo også et trick med termisk kapacitet. De har nemlig ofte klinker i alle rum, og det alene giver en form for kuldefølelse.
Luk varmen ud med slidser
|
Muligheder for at lukke varmen ude om dagen Aircondition Fordel:
Ulempe:
Åbent vindue Fordel:
Ulempe:
Propel i loftet Fordel:
Ulempe:
Vifte Fordel:
Ulempe:
Jævnlig udluftning og gennemtræk Fordel:
Ulempe:
|
Hvis dit hjem allerede føles for gennemvarmt, har Lasse B. Eriksen også et par tips til, hvordan du kan lukke varmen ud igen.
- Da varme jo stiger opad, vil den altid lægge sig under loftet. I nogle lande bruger man derfor slidser over vinduerne. Når så der kommer lidt forbipasserende vind udenfor, suges eller trækkes den varme luft ud. Det er det, vi kalder undertryksprincippet. Og slidserne kan naturligvis lukkes om vinteren, siger han.
Slidser, der er en tynd, smal åbning, er i dag indbygget i selve vinduesrammen, men i udlandet opsætter man egentlige slidser i selve murværket.
Rør i loftet kan suge den varme luft ud
Har dit hus flere etager, kan du også bruge udluftning ved ”skorstenstræk”. Du monterer et rør eller en kanal fra underkanten af loftet op gennem taget og ud. Det betyder, at varmen under loftet bliver suget ud ligesom ved brændeovne.
- Af hensyn til det danske vejr med regn og sne, skal der dog monteres en ”hat” over kanalen og et spjæld til at lukke om vinteren, da vi ellers sender al varmen ud til fuglene, siger Lasse B. Eriksen.
- Hvis huset er meget nyt og derved meget tæt, så skal du sørge for friskluftindtag ved paneler som eksempelvis dørsprækker. Har du monteret en kanal i loftet, ”suger” du luften ud, og der vil opstå undertryk. Det er ikke hensigtsmæssigt, da fugtig luft så via konstruktionen kan suges ind. Det kan muligvis kondensere i hjørner og ved paneler og skabe grobund for skimmel.
- For at sikre optimalt luftskifte ved udtræk af varm luft under loftet, skal der altså monteres lukbare slidser i f.eks. yderdøre, råder Lasse B. Eriksen.
En vifte fordeler luften
Vil du have mekanisk afkøling af luften i rummet, er der også mulighed for at bruge en ventilator.
- Nogle mennesker sætter almindelige komfort-ventilatorer op for at bringe fugten i luften ned. Når du får fugtprocenten ned, bliver luften mere tør og føles ikke så ubehagelig. Her taler vi om almindelige udtræksventilatorer, som vi kender dem fra badeværelser, siger Lasse B. Eriksen.
- Men du kan også bare købe en vifte. Den gør ikke luften køligere, men det føles sådan. En vifte skaber luftfordeling. Og problemet med varm luft er ikke, at den er varm. Det er, at den er stillestående. Når du skaber luft henover huden, så giver det følelsen af nedkøling.
Luft ud og få frisk luft i huset
Et helt almindeligt og godt råd er også at lufte godt ud, hermed også at skabe gennemtræk. Men husk kun at lade vinduer og døre stå åbne, mens du er hjemme.
Pas på indbrud, når du lufter ud
- Om dagen må du ikke lade noget som helst stå åbent, hvis du vil være sikker på, at din forsikring dækker fuldt ud i tilfælde af indbrud, advarer chefkonsulent i Forsikringsoplysningen, Christian Skødt.
- Hvis du har minimum to meter op til underkanten af dit vindue, må du gerne have et vindue på klem. Men det gælder kun, hvis du ikke umiddelbart har et gelænder nedenunder eller andet, man kan stå på eller kravle op på, forklarer han.
- Og husk på, at der i princippet ikke findes noget sikringsbeslag til vinduer, der er forsikringsgodkendt. Alle døre skal være lukkede, og vinduer skal være tilhaspede.
Forsikringen dækker ikke ved åbne vinduer
Pas også på med et åbent hus, mens du er hjemme.
- Selvom du bare går rundt og ordner nede i baghaven, så skal dit hus være lukket. Mange tyve kommer forbi og ser en åben terrassedør, og kan de ikke umiddelbart se en person i nærheden, eller har de endda set dig gå ud og ned i baghaven, så kan de sagtens finde på at stikke hovedet ind og tage nogle genstande, siger Christian Skødt.
- Som regel er det penge og smykker, tyven her løber med. Og det dækker forsikringen ikke, hvis huset ikke har været forsvarligt aflåst. Så skal du have gennemluftet huset, må du finde en anden løsning, mens du selv er i baghaven. Lås døren, når du går ud, og hav nøglen på dig.
|
Slidser i vinduer (eller over) En slids er i bogstaveligste forstand en tynd, smal åbning. Forestil dig lugen i en skriftestol. Nu gør du den smal og høj og forbinder ”dørene” med en fælles åbningsarm. Sådan en ”kasse” kan typisk være 1 x 1 centimeter, eller hvad der passer ind i konstruktionen. Kilde: Lasse B. Eriksen, laboratorium ingeniør, SBi |
|
Forsikring ved uaflåst hus Hvis huset ikke har været forsvarligt aflåst kan forsikringsselskabet ikke godkende et tyveri som indbrudstyveri. Det bliver så kaldt simpelt tyveri. Ved et simpelt tyveri, får du ikke erstatning for: Penge, ubrugte frimærker, frimærkesamlinger, smykker, guld- og sølvting. Ved særligt privat indbo - f.eks. fotoudstyr, computere og udstyr til disse, cd'ere, plader, radio-, video- og tv-apparater, mobiltelefoner, skindtøj, vin og spiritus samt våben - erdækningen maksimalt 10 % af forsikringssummen. En indboforsikring på 700.000 kr. giver i dette tilfælde altså en maksimal dækning på 70.000 kr. Kilde: Christian Skødt, Forsikringsoplysningen |
Kolofon / Send feedback
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus
En rude med en udvendig 

























Kommentarer