Huse der kan ånde
Et hus "ånder", når fugtig luft kan slippe ud af boligen og ny, frisk kan komme ind. Det kan det, hvis man bruger byggematerialer som mursten og beton, hvor fugten kan passere ubesværet gennem, eller installerer udluftningskanaler og ventilationsanlæg.
Hvad vil det sige, at et hus kan "ånde"
Huse skal være tætte - og alligevel skal de kunne ånde.
Det lyder modstridende. Hvad der menes er, at huse skal være tætte, for at der ikke skal anvendes for meget energi til opvarmning, og de skal kunne ånde, så fugtig og "forurenet" (brugt) luft kan slippe ud.
Huset skal kunne ånde kontrolleret og ikke ved tilfældige utætheder, men ved kontrolleret ventilation igennem materialer og åbninger, der er beregnet til det.
Indenfor betyder det, at fugt enten optages i eller afgives til udvalgte materialer, eller at der ventileres via åbninger som vinduer/døre, spjæld, ventilations/solskorstene eller mekanisk ventilation.
Udenfor er det væsentligste, at du vælger den rigtige overfladebehandling, der tillader ydervæggen at afgive fugt, så den ikke ophobes i væggen og dermed kan forårsage skader.
Hvilken betydning har det for dit hus, at det kan "ånde"?

Dette giver alt i alt et meget stort varmetab, og derfor stilles der krav til kontrolleret udluftning i nye huse som er mere tætte. Derfor er det meget vigtigt, at samlinger mellem de forskellige konstruktioner er helt lufttætte. Den friske luft får man via den naturlige ventilation og via mekanisk ventilation.
Ikke alle huse har et godt indeklima, og det skyldes ofte, at der er for meget fugt i huset, og at der er anvendt materialer, der afgiver skadelige stoffer. Det kan forårsage både helbredsmæssige og økonomiske problemer. For boligen kan det betyde råd og svamp i konstruktionerne. Det ødelægger konstruktionerne og kan give astma og allergi, hvis det får lov at udvikle sig.
Hvilken betydning har det for dig og dit helbred, at dit hus kan "ånde"?
Flere og flere danskere får konstateret astma og allergi, og en del af forklaringen er dårligt indeklima.

Tilfældige utætheder skal findes og lukkes for at formindske varmetabet og dermed energiforbruget i huset.
Er det vigtigere at huske at lufte ud dagligt, end at huset kan "ånde"?
Vi opholder os inden døre gennemsnitligt mere end 90 procent af livet. Det viser, hvor vigtigt en styret ventilation af boligen er. De tætte huse forhindrer, at du får et naturligt luftskifte gennem sprækker, fuger, utætte vinduer og døre. Konsekvensen er, at der opstår et dårligt indeklima med for høj luftfugtighed, for store mængder kuldioxid (CO2) og andre sundhedsskadelige stoffer samt skimmelsvamp. Disse problemer kan ganske vist afhjælpes ved at åbne vinduerne, men derved forsvinder varmen og dermed den energibesparelse, du har opnået, ud i den blå luft. God isolering og et moderne varmeanlæg er i dag nødvendigt for boliger med et lavt energiforbrug. Derfor er det nødvendigt med et ventilationsanlæg for at opnå et optimalt luftskifte og dermed et godt indeklima på en energirigtig måde.
Er det vigtigt, at et hus kan "ånde", hvis det samtidig har god ventilation?

Den rigtige indendørstemperatur har stor indflydelse på vores velbefindende både sommer og vinter. Mange mennesker ventilerer deres bolig gennem åbne vinduer og traditionelle aftrækskanaler, hvilket giver store varmeregninger, da man skal varme hele huset op igen efter udluftningen. Derfor er der stor fordel ved at installere ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Hvilke byggematerialer tillader et hus at "ånde"?
Byggematerialer, der "kan ånde", har normalt en positiv indflydelse på luftkvaliteten og indeklimaet. De sikrer, at luften i boligen bliver udskiftet, og kan dæmpe udbredelse af f.eks. tobaksrøg i stuen.
Mineralske facader "ånder" bedst. Det kan være facader med en ubehandlet overflade af mursten, tegl, letbeton, beton, kalksandsten, lecablokke og lign., eller det er en pudset overflade med kalkmørtel. Rene mineralske overflader er de mest diffusionsåbne, dvs. at muren kan ånde. Den fugt, der naturligt optages i et murværk, kan forholdsvis let og ubesværet passere ud gennem muren uden at blive stoppet af en overfladebehandling. Det er denne egenskab, man kalder for "diffusionsåbenhed".

Fordelen ved det murede hus er, at mursten har en god varmeakkumuleringsevne. Det vil sige, at mursten er længere om at blive varmet op og kølet ned sammenlignet med de fleste andre typer byggematerialer. Derfor er de rigtig gode til at holde på varmen om vinteren og holde huset køligere om sommeren. Netop evnen til at kunne dæmpe temperatursvingninger i boligen er årsagen til, at langt de fleste huse i Sydeuropa er murede. Den indvendige mur kan være af både brændte og ubrændte lersten - de færdigbehandles med et tyndt pudslag.
Lersten er fremstillet af presset morænejord. Lerprodukterne er særligt velegnede til indendørs murværk og er uovertrufne til at lagre varme og således et oplagt valg i huse med passiv solvarme. Lerprodukter har en god evne til at regulere boligens indeklima, også hvad angår fugt.
En lersten vejer 1 ½ gang så meget som en almindelig mursten, hvilket er med til at give den de indeklimamæssige fordele. Stenens tyngde giver væggen en god lyddæmpende effekt.
Hvilke byggematerialer tillader ikke, at et hus "ånder"?

Det er typisk på facader, der er behandlet med meget "lukkede" malinger, at man ser afskalninger i malingen, da der her let kommer ophobninger af fugt på bagsiden af malingen, som derfor med tiden vil "slippe sit tag" i muren.
Publiceret: torsdag 22. februar 2007
Kolofon / Send feedback
Kirsten Sander, arkitekt maa
Dea Lindegaard, journalist
Jan Bo Felland, videnformidlingschef
Kilder
Kilder
Genvex
Muro (Murerfagets Oplysningsråd)
Træinformation
Bygningsreglement for småhuse med tillæg 2006
Teknologisk Institut
Dansk Indeklimamærkning
Aalborg Universitets Center
Fotos og illustrationer
Teknologisk Institut
Personlig rådgivning
NETOP NU
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus



























Kommentarer